Producenter
Kategorier
Navigation
Log ind
Vis priser ex. moms
Indkøbskurv
Webshop tilbud i marts
Min konto
Online tilbud
Winemakers Dinner på Goma i Odense d. 10. maj kl. 18.30
595,00 DKK
Pinot Noir - Walker Bay - Creation Wines, 2013
[24221500]
178,00 DKK

Meget indbydende Pinot Noir fra et af de mest lovende og nu også dobbelt guldmedalje vindende vinhuse ud i diciplinen Pinot Noir i den hastigt opblomstrende sydafrikanske vinindustri.

Dyb rubinrød i nuancen og meget aromatisk i næsen hvor en smuk kurv af røde bær smelter fint sammen med elegante strejf af vanilje fra fadlagringen. Derpå følger blid fylde i munden hvor en smidig garvesyre bidrager med den helt rigtige fasthed og friskhed og skaber en velafbalanceret vin med en dvælende og mindeværdig eftersmag. En rigtig god ambassadør for druen Pinot Noir, og en øjenåbner for dem, der stadig hævder, at denne drue altid bliver marmeladesød og mister sin kompleksitet, når den kultiveres udenfor Bourgogne.

Fakta:
Druer: 100 % Pinot Noir
Vinmager: J.C. Martin and Christoph Kaser
Region: Western Cape
Distrikt: Walker Bay
Alcohol %: 14,0-14,5
Restsukker g/l: 2,0
PH-værdi: 3,66
Syreindhold g/l: 5,2
Fadlagring: 12 mdr. på små fade. 25% nye, 75% fyldt for 2. eller 3. gang
Holdbarhed: 4-6 år fra høståret

Historien om Creation Wine startede tilbage i 2002 da den schweiziske vinmager Jean-Claude Martin og hans sydafrikansk fødte kone Carolyn kom kørende ad den lille Hemel-en-Aarde vej der snor sig op gennem dalen nedenfor Babylon Toren bjergene ikke langt fra Atlanterhavet i det distrikt, som hedder Walker Bay. Her opdagede de et bølgende landskab, der var perfekt egnet til druedyrkning selvom der ikke var en eneste vinstok i miles omkreds, og de indså at der her var nogle muligheder, som de end ikke havde turdet drømme om.

De købte deres bid af dette paradis, og Jean-Claude gik i gang med at anlægge de første af de i alt 22 ha. vinmarker, der alle ligger i 300 - 350 meters højde. I 2005 overtalte Jean-Claude vennen Christoph Kaser, som han havde arbejdet sammen med hjemme i Schweiz, til at investere i eventyret og kort efter flyttede også han til Sydafrika sammen med sin kone Heidi Kellerhals.

I 2007 lige tids nok til at kunne modtage høsten stod det ultramoderne vineri færdigt, og siden har Creation Wine på rekordtid etableret sig som en trendsættende vingård med kurs direkte mod stjernerne. Deres vine er allerede meget efterspurgte både lokalt og internationalt og selvom vinstokkene stadig er unge høster vinene allerede stor anerkendelse hos smagsdommerne i de betydende medier.

Alligevel er Jean-Claude og Christoph, der tilsammen har mere end 30 års erfaring i vinbranchen, kun ved begyndelsen, og det bliver uhyre interessant at følge hvad det kan blive til når vinstokkene vokser til og de for alvor lærer det jomfruelige vinlandskab at kende.

Indkøbskurv
Indkøbskurven er tom
Gå til kasse
Hurtig søgning
 
Avanceret søgning
Information
Betingelser for handel via internettet

Beskyttelse af personlige informationer

Fødevarestyrelsens smiley-rapporter

Kontakt os
Producent-information
Creation Wines hjemmeside
Yderligere information
Andre produkter
Prislister
Direkte køb fra prislisten

LØGISMOSE VIN, MAD OG DELIKATESSER - Nordre Toldbod 16 - 1259 København K