Pfarrweingarten er den fyldigste af Walter Bucheggers fad fri Grüner Veltliner vine. En nærmest kødfuld og eksotisk vin med toner af nødder, mandler, krydderier, modne æbler, melon og appelsin. Samtidig mineralsk og kompakt og med en meget lang eftersmag. Vinen er fremragende som ung men udvikler sig også smukt nogle år frem i en god kælder.
Når forårets og sommerens væld af herlige salater, friske nye grøntsager og urter står på vore borde er denne Grüner Veltliner i sit rette element. Vinen er dog også dejlig til lette retter med fisk, lyst kød og fjerkræ, og endelig gør dens fylde den vidunderlig til grillede jomfruhummer.