Jurançon Symphonie Novembre - Domaine Cauhapé, 2005 [NET1122]
150,00 DKK
Druen Petit Manseng er det hemmelige våben i Jurançon, og på Domaine Cauhapé forvandler Henri Ramonteu dette materiale til en række ekspressive vine lige fra den friske tørre Jurancon Sec til den subtile "vin de garde" Noblesse du Temps. Alle vinene rummer en fokusering og præcision, som kun få andre kommer i nærheden af i Sydvest Frankrig, og det er almindelig anerkendt, at Henri Ramonteu er de søde vines mester i Sydvest.
Symphonie Novembre er den første 100 % Petit Manseng og den tidligste af de sent høstede vine på Cauhapé. Druerne høstes først eller midt i november alt efter årgangen og selvom druerne er delvis tørrede på vinstokkene bliver udbyttet alligevel omkring 30 hl/ha. Vinen gærer direkte i nye og to år gamle fade, fulgt af først ti måneder "sur lie" i fadede og derpå seks måneder i rustfrit stål før aftapningen på flaske.
En smukt gylden og intenst duftende vin. Der er eksotiske frugter, kvæder og honning, som forenes smukt med de mere krydrede og ristede noter fra fad lagringen. Derpå er vinen meget aromatisk, fyldig og intens, ja nærmest mættende i munden. Men nedenunder det hele ligger der en vibrerende note af moden citrus, som bringer en befriende friskhed i finalen.
Indlysende valg til foie gras og helt sikkert også god til confit eller et stykke moden Bleu dÆAuvergne. Lokalt nydes den også til fjerkræ i intense saucer og så er den naturligvis en fin allrounder til dessert.