½ Moulin-à-Vent Domaine Tour du Bief - Duboeuf, 2009 [1143]
44,00 DKK
Moulin-à-Vent er den kraftigste, den største og mest koncentrerede af de 10 Cru`er. Den har en dyb farve, fin blomsteraroma og en smag præget af ganske stor kompleksitet for druen Gamay. Vinen er saftig og vital som ung, men efter 3 til 5 år skifter den karakter og udvikler nogle elementer, der kan minde om en bedre Bourgogne fra Côtes de Beaune.
Moulin-à-Vent er opkaldt efter den navnkundige vindmølle der i det 15. århundrede blev bygget på en bakketop i kommunen. I dag en stor turist attraktion og et historisk monument.
Domaine Tour du Bief fra Duboeuf var i 1977 den allerførste vin i Løgismose Vinklub, og dengang gav Lene Grønlykke den følgende ord med på vejen:
"Domaine de la Tour du Bief er en vin man drikker kølig- i store slurke - 14 til 15 grader er den bedste temperatur, og den opnår De ved at stille flasken i køleskabet en god halv time, inden den skal drikkes. Den er meget velegnet til en rigtig dansk julefrokost, eller til kold roastbeef, samt alle former for stegt eller grillet kød" .
Nu mere end 30 år senere er dette forsat en af de bedste vine fra Moulin-à-Vent.