5/7/2024
|
Magasin 4 2024
Grillet fisk med nye kartofler, spidskål & estragonsauce
Sommeren er over os og lige så er sæsonen for de små, nyopgravede guldklumper! Vi serverer dem med grillet fisk og en sauce, der ikke skiller – og som binder fisken, de nyopgravede kartofler og spidskålen sammen til en sommersymfoni på tallerkenen.
Når du skal vælge fisken hos fiskehandleren, så spørg efter dansk fisk i sæson. Det er der flere gode grunde til – fisken fanges på et tidspunkt, hvor bestanden ikke trues, prisen er lavest og smagen er på sit bedste – i juli er mørksej, kuller, kulmule, rødspætte, skrubbe, makrel og multe i sæson.
Ingredienser
- Fisk & grønt
- Filet af fisk f.eks. multe, sandart, pighvar, ørred
- 275 g spidskål
- 400 g nye kartofler
- 1 stilk løvstikke
- 1 bundt persille
- Olivenolie
- Salt
- Sauce med estragon
- 200 g Løgismose piskefløde 38%
- 75 g Løgismose smør
- 150 g Løgismose økologisk hvidvin
- Laurbærblade
- Maizena
- 1 bundt estragon
- Salt
Sådan gør du
Fisk & grønt
Step 1. Tænd op i grillen.
Step 2. Kog kartoflerne i saltet vand med løvstikke. Fjern imens de yderste blade fra spidskålet og del i 6-8 stykker.
Step 3. Skær fisk i passende stykker og krydr med salt. Placér fisken på et stykke bagepapir med skinsiden nedad og krydr igen med salt.
Step 4. Smør spidskål ind i olivenolie og salt og læg på grillen. Krydr fisken og læg også den på grillen på skindsiden. Fisken er færdigtilberedt, når den er glasklar i midten.
Sauce med estragon
Step 1. Hak løg fint og steg klare i en gryde. Tilsæt hvidvin og laurbærblade og kog ned til cirka det halve. Tilsæt smør under omrøring og dernæst fløden. Bland maizena med lidt vand og tilsæt under omrøring.
Step 2. Hak estragon fint og tilføj til saucen. Smag til med salt.
Tip
Tilsæt gerne flere friske urter til kartoflernes kogevand, da det tilfører smag til kogevandet og til kartoflerne. Og husk på at salte vandet rigeligt – vandet skal smage af havvand.
Andre forslag
Klassisk rejemad med grillet citron-mayo
En delikat lille forret eller god frokost.
Rejemadden er både visuelt stimulerende med sin...
Grillet multe
Multen lever sydpå om vinteren, men svømmer op til os i maj og bliver her til august.
Har ...
Avokadocarpaccio
Vegetarisk carpaccio og skønt tilbehør til grillet k...
Bruschetta
Italiensk appetizer eller frisk og mættende tilbehø...
Anellini alla Pecorara
Traditionel, vegetarisk pastaret fra Abruzzo.
Anellini er den fingerringelignende pastatyp...
Sommerens mægtigste marinader
Maden til sommerens fejringer og runde fødselsdage med mange mennesker i alle aldersgrupper behøv...