Fakta
- 1 stk. 499,-
3 fl. Chablis fra Domaine Bardet
- 1 stk. 499,-
740,-
328,89 pr. l.
1 stk.
499,-
Spar 241,-
Beskrivelse
Chablis er for mange en favorit, og med god grund. Det nærmest kirurgiske udtryk af Chardonnaydruen med krystalklar stil tjener til påmindelse om at stor vin kan opstå når terroiret får lov at tage tøjlerne for smag. Chablis' fossilrige og kalkstenede jord skaber vinens ikoniske signatur af friskhed, saltet mineralitet og rank syre.
Domaine Bardet holder til i den søvnige landsby Neyers-sur-Serein og her produceres der vin på arvegods i Chablis og Petit Chablis appellationerne. Senere tilkøb af interresante gamle vinstokke i Chablis, hvoraf de ældste er plantet tilbage i 50'erne, giver også anledning til Vieilles Vignes produktion.
Chablis'en er cool, frisk og tør præcis sådan, som man skal forvente det fra en klassisk og vellavet Chablis. Mildt blomstrende og med pirrende citrus som betyder at man næsten (men kun næsten) ikke opdager den tiltalende fint modne frugt inden den stenede mineralitet kommer i fokus mineralitet og skaber drive. Det er sådan en vin der får en til at føle sig velkommen og værdsat hvis den serveres som velkomst og så er den vel nærmest det mest klassiske match man kan tænke sig til alt fra østers, muslinger, røde skaldyr og over til fiskeserveringer med saucer fra det klassiske franske køkken.
Petit Chablis'en er en seriøst velsmagende Chardonnay med præcis den signatur, som vinene næsten kun kan få, når vinstokkene står i Chablis portlandske og kimmeridgianske jord. Angiveligt også hovedårsagen til, at Damien Bardet i efteråret 2024 blev kåret til årets ”Jeunes Talent” i det nordlige Bourgogne (Grand Auxerrois) ved den 36. udgave af talentkonkurrencen ”Le Concours des Jeunes Talents du Groupement des Jeunes Professionnels de la Vigne”. Dejlig at møde som velkomst hvis denne gerne må være ren, helt tør og forfriskende.
Bardet's Chablis Vieilles Vignes er som de andre vine fra Domainet stadig mildt blomstrende, helt tør, gnistrende frisk og med den helt rette lille salte accent til sidst, som sladrer om, at dette bestemt er en Chablis. Bare med lidt mere fylde, lidt mere krydderi og dermed en dybde, som løfter vinen op i toppen af ikke bare Bardets hierarki, men hele de generiske Chablis vines hierarki! Det er sådan en vin som kun kan begejstre når den skænkes som velkomst og i det salte køkken er den en klassiker, når de delikate serveringer med friske fisk og skaldyr bliver båret ind.
Kassen indeholder
- 1 fl. Petit Chablis 2023 - Domaine Bardet & Fils
- 1 fl. Chablis 2023 - Domaine Bardet & Fils
- 1 fl. Chablis Vieilles Vignes 2023 - Domaine Bardet & Fils
*Der tages forbehold for udsolgte varer og årgange. I sådanne tilfælde vil du blive kontaktet med forslag til alternativ erstatning.
Producent
Domaine Bardet ligger i Noyers-sur-Serein, som er en lille søvnin landsby, som før phylloxera drog hærgende gennem Europa, var omgivet af vinmarker. Efter phylloxera valgte bønderne at satse på kvæg, hvede, raps og byg, og selv i dag skal man et godt stykke ud ad landevejen op mod Chablis, før de første vinstokke dukker op i horisonten. Noyers-sur-Serein er således aldrig blevet til en rigtig vinby igen.
Domaine Bardet da også stadig et blandet landbrug, og indtil de 2 brødre Philippe og Michel Bardet arvede noget jord fra deres mor, kultiverede de ikke en eneste vinstok. Arvegodset lå imidlertid inde i Petit Chablis og Chablis appellationerne, og det ledte frem til at de valgte at plante vinstokke og satse ikke bare på druedyrkning, men også på produktion, aftapning og salg af vin.
De første vinstokke blev sat i 1992, og i 1994 blev de første 900 flasker fyldt. Ny tilplantninger fortsatte indtil, der i 2008 var plantet Chardonnay på alt arvegodset, og senere fulgte tilkøb af et par interessante parceller med gamle vinstokke i Chablis samt senest også 1,1 ha. i Irancy, så familien også kunne tilbyde Pinot Noir af egen avl.
Siden 2010 har Philippe Bardets søn Damien arbejdet skulder ved skulder med sin far og i dag har han helt overtaget ansvaret for vinproduktionen, mens hans fætter Alexandre tager sig af det øvrige landbrug, og på grund af afstanden til vinmarken er der tale om en lidt usædvanlig konstruktion. Således har familien købt nogle bygningerne i Préhy, hvor de har maskinparken stående, og hvor druerne straks efter høsten soigneres og presses til most.
Mosten køres derpå de 20 km. ned til familiens Cuverier, der er indrettet i et tidligere Bergerie (fårestald) lige udenfor Noyers-sur-Serein. Her gærer mosten til vine i små rustfri ståltanke, og her sammenstikkes og aftappes de forskellige vine efter 8-12 måneders modning i tankene, hvorefter turen fortsætter til familiens hyggelige Caveau på Route d'Avallon i udkanten af Noyers-sur-Serein, hvorfra mere end halvdelen af produktionen sælges direkte til indforståede og begejstrede kunder, som gerne kommer kørende langvejs fra for at få fat i vinene.
Fra starten ville de lave deres egen vin, ikke sælge druer – deres første årgang var i 1994. Der sælges stadig lidt vin i løs vægt, men vin, ikke druer. Philippes søn, Damien, kom til i 2010, mens Michels søn, Damiens fætter, tager sig af den, stadig vigtige, kornudnyttelse.
Michel Bardet er nu gået på pension, og Philippe Bardet er ved at følge efter. Stedet drives af Damien Bardet og hans fætter Alexandre Bardet, søn af Michel. På grund af afstanden til Chablis har domænet nu en presse i Préhy. Ved høsten presses druerne der og transporteres derefter til cuverien lige uden for Noyers-sur-Serein.
Philippe Bardet:
”At være landmand eller vinbonde er to vidt forskellige ting. I begge tilfælde arbejder du naturligvis med planteavl, og hvis du ligesom mange vinbønder i Chablis sælges dine druer umiddelbart efter høsten, er der mange ligheder. Men det var aldrig vores plan. Vi ville gerne være med i hele processen, lige fra kultiveringen af druerne og frem til leveringen af vinene på flaske til kunderne. Når du dyrker hvede, er du helt alene året rundt. Med vinen får du en chance for at komme i kontakt med omverdenen, og få lidt af den anerkendelse, som vi alle har brug for”.
Bonusinfo:
Ved den 36. udgave af talentkonkurrencen ”Le Concours des Jeunes Talents du Groupement des Jeunes Professionnels de la Vigne” blev Damien Bardet i efteråret 2024 kåret til årets ”Jeunes Talent” i det nordlige Bourgogne (Grand Auxerrois). Forudsætningen for at deltage er, at man ikke er fyldt 40 år, alternativt at man er sprunget ud som vinbonde indenfor de sidste 5 år.
Data & fakta:
- Druesorter: 90% Chardonnay, 10% Pinot Noir.
- Praksis: Konventionelt landbrug, med bæredygtig praksis udtrykt gennem mekanisk lugning, ingen anti-råd behandlinger, ingen insekticider og ingen herbicider.
- Kunstgødning: Nej.
- Plantebeskyttelse: Kobber og svovl.
- Manuel høst: Nej.
- Tilplantet areal: 9 hektar. 5,5 ha. i Petit Chablis og 2,2 ha. i Chablis herunder en lille parcel på "Les Beaumonts", hvor de første vinstokke blev sat tilbage i 1950’erne. Derudover 1,1 ha. i den østligste del af Irancy, som blev tilkøbt i 2016.
- Årlig produktion: Omkring 60.000 flasker, fordelt på 5 hvidvine, 1 mousserende og 1 rødvin: Petit Chablis, Chablis, Chablis Vieilles Vignes, Chablis Fourchaume 1. Cru, Bourgogne Blanc, Crémant de Bourgogne, Irancy.
- Certifikater: HVE3 - Haute Valeur Environnementale. Den franske landbrugscertificering, der er fokuseret på de 4 nøgleområder: Biodiversitet, florabeskyttelsesstrategi, reduktion af gødnings- og vandforbrug. Medlem af Vignerons Indépendant de France og efterlever deres Charte (manifest) om respekt for naturen og traditionerne.
Domaine Bardet kom ind i Løgismose familien i marts 2025. Se de vine vi aktuelt kan tilbyde her
Oprindelse
Region
Bourgogne ligger centralt i det østlige Frankrig med hjertet koncentreret mellem byerne Dijon og Lyon. Overordnet set deles det fra nord til syd ind i: Chablis, Cote d'Or med Cote de Nuits og Cote de Beaune, Cote Chalonnaise, Maconnais og Beaujolais. Området har fastlandsklima og de korte somre kan gøre druemodning udfordrende. Jordbundsforhold er af særlig stor betydning her og små udsving kan give anledning til enorme prisforskelle i den færdige vin. De to hoveddruer er Chardonnay og Pinot Noir, og mange de bedre vine fra Bourgogne kan udvikle sig adskillige år i flasken. I Maconnais dyrkes den grønne drue Aligoté endvidere, mens Beaujolais stort set kun fokuserer på den blå drue Gamay.
Distrikt
Chablis er et historisk vinområde i det centrale Nordfrankrig. Rent administrativt tilhører Chablis Bourgogne, om end området geografisk ligger tættere på Champagnes sydligste vinmarker og distancen til det centrale Bourgogne, Cote d'Or, er ca 100 km. Af samme årsag er klimaet i Chablis køligere, og appellationen dækker udelukkende hvidvin lavet på Chardonnay. Jordbunden i de centrale og bedste marker er domineret af den fossilholdige Kimmeridge ler, mens randområderne har større forekomster af Portlandian jord, der overordnet set anses for ikke at kunne give samme høje kvalitet i den færdige vin som Kimmeridge leren. I Chablis findes 4 appellationer: Chablis Grand Cru, Chablis Premier Cru, Chablis og Petit Chablis, og som det er sædvane for Bourgogne, er status afgjort af markernes beliggenhed og jordbundsforhold. Vinene er sjældent fadlagrede (med undtagelse af visse Grand Cru vine), og fremstår med lettere krop og mere syre end de hvide Bourgognevine fra Cote d'Or .Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter