Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 2.136,90
Alta Langa For England Rosé Pas Dosé
- 6 stk. 2.136,90
419,-
558,67 pr. l.
6 stk.
2.136,90
356,15 pr stk.
Spar 377,10
Anbefalinger
Robert Parker - The Wine Advocate
93
Rosé Pas Dosé For England opens to a pale cranberry-pink color with amber highlights. The beading is fine and silky. In terms of this sparkler's aromas, you get tart citrus and lots of grapefruit with some orchard fruit, toast and crushed mineral. This wine shows a steely, tonic and firm personality, although you do also taste some of the soft, hot-vintage fruit. Monica Larner - Juni 2022
Beskrivelse
Contratto kan se tilbage på snart 150 års historie. De var de første i Italien, der tappede mousserende årgangsvine produceret på "Metodo Classico", og i 1920'erne og 1930'erne, var boblerne fra Contratto efterspurgte i Vatikanet, rundt omkring i de europæiske kongehuse, og vinene blev såmænd også eksporteret til de fjerneste hjørner af det britiske imperium, hvor de blev værdsat af ambassadører og guvernører.
I juni 2011 blev Spumanti Contratto officielt købt af Giorgio Rivetti fra La Spinetta, men overtagelsen af produktionen havde været i gang siden 2007. I mere end 4 år havde La Spinetta i al hemmelighed øvet sig på at skabe Metodo Classico vine hos Contratto på basis af Pinot Noir og Chardonnay druer købt hos betroede druedyrkere i Oltrepo Pavese og i Costiglione d'Asti. Og sammen med nyheden om overtagelsen fulgte lanceringen af nogle mousserende vine, som markerede Contratto ’s første skridt tilbage mod fordums storhed.
De 5 års hemmelighedskræmmeri betød, at Giorgio Rivetti for længst var i gang med opkøb af parceller og ny tilplantninger med Pinot Noir og Chardonnay på allerede ejede parceller, der alle kvalificerede sig til den nye Alta-Langa appellation, der med tiden skal blive Piemontes alternativ til de ypperlige mousserende vine fra Franciacorta og Trento. Aftalerne i Oltrepo Pavese er således opsagte, og dette er den 5. årgang hvor al frugten kommer fra Contratto ‘s egne vinmarker i Alta-Langa.
For England Rosé er ren Pinot Noir håndhøstet fra 15-20 år gamle vinstokke, der er sat på stenede skråninger i 600-650 meters højde omkring Bossolasco. Der sker en soignering af klaserne inden stilkene fjernes og druerne køles ned med henblik på naturlig udblødning og farveudtræk forud for og i forbindelse med presningen hvorfra kun den frit løbende most finder vej til de rustfri gæringstanke hvor den forvandles til vin uden fremmede gærstammer. Herefter får den unge vin får lov til at modne sur Lie frem til medio maj inden den endelige cuvée sammenstikkes, tappes på flaske og gærer og modner i 42 måneder frem til foråret 2022 hvor der degorgeres og efter fuldes med vin fra andre flasker (Pas Dosé).
En blid og yndefuld, slank og alligevel voluminøs Spumante som helt fortjent bader i national og international anerkendelse. Contratto er tæt på at producere Italiens bedste bobler. Mousserende vine, som alle nysgerrige, bobleglade og kvalitetsbevidste forbrugere burde kende og nyde.
Producent
Contratto er et af Italiens historiske vinhuse, som nu er på vej tilbage mod fordums styrke og betydning. Det var det første vinhus i Italien, som producerede mousserende vine ved hjælp af det som italienerne i dag kalder Metodo Classico. Det vil sige en fornyet gæring i flasken fulgt af års modning og en afsluttende justering af sødmen i forbindelse med det afsluttende degorgement. Huset er da også oprindeligt indrettet som en kopi af et Champagnehus med dybe kældre og hvad dertil hører. Det er ufatteligt smukt, og Contratto er i dag kommet med på UNESCOs verdensarvsliste.
I begyndelsen af forrige århundrede oplevede Contratto en florissant periode med en stor eksport til især Storbritannien, hvilket den dag i dag reflekteres i flere af vinenes navne, men under og mellem de to verdenskrige begyndte der at brede sig et mildt forfald i det imposante hus. De vine, der stadig blev produceret, begyndte at hobe sig op i de kilometer lange gange under Canelli’s gader. Det var både gnisten, kunderne og til sidst også kvaliteten, som manglede, og i 1993 efter 126 års business kastede familien handsken i ringen og solgte hele herligheden til byens berømte grappadestillatør Carlo Bocchino.
Carlo Bocchino påbegyndte den istandsættelse, som har gjort huset til den smukke oplevelse, det er i dag, men da de omfattende restaureringsarbejder var afsluttet mistede han interessen for projektet og de mousserende vine. Carlo Bocchino måtte indrømme, at hans store passion fortsat var familiens grappaproduktion, og at han og hans organisation ikke havde kræfterne til at skænke produktionen af de mousserende vine og det efterfølgende salgsarbejde den nødvendige opmærksomhed. Carlo Bocchino var imidlertid ikke interesseret i at Contratto skulle ende i bagkataloget hos en af de store internationale spillere og det historiske vinhus var derfor ikke til salg for enhver pris.
Her kom Giorgio Rivetti, den berømteste af brødrene fra La Spinetta (vinhuset med de berømte næshornsvine) ind i billede. Han havde med sin Moscato d'Asti og siden med sine Barbera- Barbaresco og Barolo-vine og den kontroversielle Le PIN for længst etableret sig som en af de største stjerner i Piemonte, og da han altid havde haft en stor kærlighed til mousserende vine (det har de fleste italienske vinmagere), var han klar til at begive sig i kast med endnu et eventyr. Og da Giorgio Rivetti været en tur eller tre igennem kældrene, var han ikke i tvivl. Dette var en chance, han og hans familie kun ville få denne ene gang, og i efteråret 2011 blev det legendariske Contratto brand indrulleret i den succesombruste Rivetti-familie.
"Vi er meget glade for at have erhvervet denne vigtige facilitet" sagde Giorgio Rivetti i forbindelse med overtagelsen og fortsatte: "Det har længe været en drøm for os at komme ind på markedet for mousserende vine og der er fantastisk at kunne gøre det med et prestigefyldt brand. Fra nu af kommer vi til at arbejde for at gøre Contratto kendt i hele verden via den anseelse vi allerede nyder i udlandet. Vinene nyder endnu ikke den anerkendelse, de fortjener på den internationale scene, men nu kan vi åbne dørene for dem med vores Barbaresco, Barolo og Moscato. Vi har det ambitiøse mål, at Contratto skal anerkendes som værende den bedste producent af mousserende vine i Italien, og jeg vil fortage alle nødvendige investeringer for at nå dette mål."
Nu mere end 10 år senere kan Giorgio Rivetti og hans team vel nærmest skrive "mission completed" på deres cv., og trods stor respekt for alle de andre projekter, som Rivetti-brødrene har kastet sig ud i, er dette måske det mest imponerende. Den købte frugt fra Oltrepo Pavese er fortid. Drømmen om at skabe en hel portofølge Spumanti uden brug af dulmende dosage er gået opfyldelse. Og nok så vigtigt: Da vinstokkene på de nye parceller, der alle ligger i Alta Langha, Piemontes nye denomination dedikeret til mousserende Alta Langha, endnu er unge, så er der endnu større oplevelser i vente.
Som en af vores erhvervskunder lidt pudsigt fik det formuleret, da vi havde inviteret hende med ned til Piemonte: ”Det er så godt, at det næsten er for godt til at være sandt”.
Contratto kom ind i Løgismose familien i foråret 2013, så vi har været heldige at få lov til at følge med på sidelinjen næsten lige siden Rivetti-brødrene officielt fik nøglerne til den imponerende kælder i Canelli. Du det aktuelle sortiment her
Oprindelse
Region
Piemonte ligger i Nordvestitalien og er en af landets mest prestigefyldte vinregioner. Vinmarkerne ligger mellem Alperne i nordvest og Apenninerne i sydøst, og regionen udmærker sig ved at være domineret af lokale sorter som f.eks. Nebbiolo, Barbera, Dolcetto, Arneis og Cortese. Klimaet er gennemgående kontinentalt men præget af nærheden til bjerge, som begrænser nedbørsmængden. Stilmæssigt produceres en bred vifte af typer fra de tanninrige og længelevende vine fra Barolo, de saftige og friske Barbera vine, de lette hvidvine på Arneis og Cortese samt de søde, mousserende fra Asti på Moscato. En stor del af vinene i regionen produceres indenfor DOC og DOCG reglerne.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter