Fakta
- 1 stk. 1.019,15
Arran Malt Whisky 21 years - first release
- 1 stk. 1.019,15
1.199,-
1.712,86 pr. l.
1 stk.
1.019,15
1.019,15 pr stk.
Spar 179,85
Anbefalinger
Whisky Advocate Magazine
91
Currently the oldest expression in Arran's core range, this whisky was fully matured in sherry butts. Toffee, baked apple, tropical fruit, sweet spice, peaches in syrup, and milk chocolate. Jonny McCormick - August 2022
Beskrivelse
Dette er, som det fremgår at tilføjelserne "First Release" Og "Limited Edition" på flaskerne, den første 21-årige Single Malt Whisky fra Arran Destilleriet på Isle of Arran.
Det første lille Lot-nummer blev frigivet i 2018, og siden er det blevet til bare 9.000 flasker, som stort set alle er solgt og nydt, hvilket betyder, at de resterende flasker på markedet nu er samlerobjekter, som begynder at dukke op på diverse auktioner.
Whiskyen er destilleret i Arrans karakteristiske store brede pot stills og efterfølgende modnet i gamle Oloroso Sherryfade inden den er tappet uden kølefiltrering, og uden tilsat farve. Og modningen på Arran foregår efter skotske forhold efter ganske unikke omstændigheder, da klimaet på den lille ø fremskynder processen betragteligt, fordi den varme Golfstrøm passerer destilleriets lagerbygninger og bevirker, at Arrans Whiskyer betragtes som dem, der udvikler sig hurtigst, i hele Skotland.
Og der er da også tale om en virkelig stor oplevelse, hvilket den meget stolte Master Distiller James MacTaggart også lod os vide ved frigivelsen: "This whisky is truly stunning. The nose immediately reveals delicious sweet Sherry notes whilst the palate has elegance and finesse. The first sip remains true to the character of Arran - fresh fruit and sweet spice in abundance. I am proud of this Single Malt as it joins our core range as one of our oldest expressions to date".
En smuk mørk ravgylden Whisky som allerførst overvælder med masser af sødme fra tørrede frugter så som abrikos og sveske, og derpå - lige inden det bliver alt for meget - dukker lidt friskere mere frugtige noter af røde æbler, citrus og pebermynte op i glasset og komplimenterer kaffen, vaniljen, de store saftige sultanrosiner og en fjern fornemmelse af mørk chokolade.
Producent
Isle of Arran er et af Skotlands yngste destillerier, som efter en langsom opstart nu for alvor er ved at etablere sig på den internationale Whisky scene. Langsomt er mængden af modnende Whisky fade blevet flere og flere og 18-årige prestige produkter, overbevisende 10, 12 og 14-årige Single Malts og en spændende stribe Whisky ’er, der har fået en såkaldt ”single cask finish”, er nu en del af portofølgen.
Isle of Arran Distillers blev etableret i 1995 af tidligere direktør hos Chivas Brothers, Harold Currie. Han tilvejebragte en del af kapitalen ved at udstede 2.500 folkeaktier som han solgte for 450£ stykket og som belønning modtog investorerne fem kasser af den første Lochranza Blended Whisky i 1998 og fem kasser af den første Isle of Arran Single Malt Whisky i 2001.
Opstarten var vanskelig og selvom Harold Currie involverede sønnerne Paul og Andrew i eventyret knep det med at skaffe den fornødne kapital og de blev derfor tvunget til at sælge til en gruppe private investorer. De hentede Euan Mitchell fra Springbank Destilleri ind som ny direktør og da det kort efter lykkedes ham at headhuntede den erfarne master craftsman James MacTaggart begyndte den rejse som betød at Isle of Arran i 2005 blev tildelt den prestigefyldte "The Queens Award for Enterprise" og efterfølgende i 2007 kunne se sig selv på forsiden af det anerkendte Whisky Magazine, da de blev hædret som "The Scottish Distiller of the Year".
Vendepunktet kom i 2003 hvor man både introducerede den første "Non Chill Filtered" Whisky og den første såkaldte dobbelt modnede whisky, der efter de første år på bourbonfade havde fået tunet sin smag på et fad fra Calvados.
Det var i sig selv en god historie, og ved at tappe Whisky fra et enkelt fad og sælge den på nummererede flasker blev det muligt at tilbyde en eksklusivitet som ikke tidligere for alvor var blevet sat i system i branchen. Fadene fra Calvados fik følgeskab af fade fra Marsala, Champagne, Porto, Tokaji, Cognac, Sauternes m. fl., og på det seneste har man raffineret projektet, således at de enkelte kunder kan forudbestille netop deres single cask finish. Isle of Arran Whisky kan således nu kobles til Château Margeaux i Bordeaux, til Fèlsina 's Fontalloro i Toscana, Masciarelli ’s Marina Cvetic i Abruzzo og mange, mange flere.
Destilleri Isle of Arran ligger ualmindeligt smukt i landsbyen Lochranza på den nordvestlige spids af Arran, hvor man har vandet fra Loch na Davie kilden, der er den reneste naturlige kilde i hele Skotland, lige udenfor døren. Destilleriet er fortsat det eneste på øen og det første siden det sidste legale destilleri lukkede i 1836. Whiskyen modner i destilleriets lagerbygninger hvor der som noget særligt ikke er anlagt gulve hvorfor fadede står stablet på fasttrampet ler. Klimaet på Arran er påvirket af Golfstrømmen og det forcerer modningen så meget at whiskyen fra Arran betragtes som den hurtigst udviklede i hele Skotland.
Whiskyen fra Isle of Arran tilsættes ikke farve og tappes på fastlandet uden kuldebehandling og filtrering. Produktionen er ca. 500.000 liter om året.
Du finder vores aktuelle udvalg fra Isle of Arran her