Fakta
- 6 stk. 708,90
2021 - Kir Yianni - 0,75l
Assyrtiko Florina The North High Altutude Wine
- 6 stk. 708,90
139,-
185,33 pr. l.
6 stk.
708,90
118,15 pr stk.
Spar 125,10
Anbefalinger
Decanter Magazine
90
Lovely sea spray saline characters mingling with white blossom and lime zest. Super refreshing, with plenty of character and energy. Decanter World Wine Awards (DWWA 2022)
International Wine & Spirit Competition IWSC
90
Appealing notes of citrus blossom, elderflower, lime peel and acacia lead to a fresh and bright palate. Eric Zwiebel, Sarah Abbott, Ana Sapungiu & Marien Rodriguez - IWSC 2022
Beskrivelse
Efter at det er kommet frem, at det bliver Stellios Boutaris fra Kir-Yianni, der skal sikre at Paris Sigalas livsværk på Santorini ikke forsvinder, når Assyrtiko mesteren engang slår op i banen, er det blevet ekstra interessant at smage hvad Stellios Boutaris allerede præsterer med den samme drue på den højt beliggende Agios Panteleimon slette i den græske del af Makedonien.
Og lad os bare være ærlige. Der er ikke helt tale om den samme personlighed og ultimative mineralitet, som Paris Sigalas begaver os med. Men mindre kan bestemt også gøre det, og denne 7. udgave af vinen er med sig frugtige fylde og rene finish bestemt ikke ueffen. Det er sådan et udtryk, man bliver glad for, når man er kommet til at pege på den, på en af de mange restauranter i de græske badebyer, der har vinen på kortet.
Der er tale om frugt fra 9-11 år gamle vinstokke, som håndhøstes i de tidlige morgentimer. På vingården sker der en soignering af klaserne inden stilkene fjernes forud for presningen. Mosten får lov til at sætte sig natten over for at forøge den aromatiske kompleksitet, hvorefter den løber over i rustfri ståltanke hvor den forvandles til vin sammen med udvalgte gærstammer, som hjælper til med at styre vinens profil. Vinen modner sur Lie i tankene uden malolaktisk gæring 4-5 måneder frem mod en let filtrering og aftapningen på flaske.
Aromatisk med dejlige noter af stenfrugter og hvide blomster til næsen, der leder frem mod en dejlig rund mundfornemmelse med tilpasse mængder af solmoden citrus, som sørger for en dvælende eftersmag og en dejlig tør seriøs afslutning.
Charmerende i utide, og dejlig i det salte køkken sammen med grillet, stegt eller pocheret hvid fisk, ovnbagte fyldte blæksprutter, en god gang pasta, eller bare sammen med græske oliven og små bidder tøndemodnet græsk fårefeta.
Producent
Den legendariske film Zorba the Greek fra 1964 endte med, at Anthony Quinn og Alan Bates dansede en desperat og desillusioneret syrtaki på stranden, mens Mikis Theodorakis fængende og flot spillede til. Nu danser grækerne på fallittens rand, men det forhindrer os ikke i at revitalisere vores græske sortiment, og siden sommeren 2015 har det været muligt at møde den ellers ukendte blå drue Xinomavro hos Løgismose.
Den måske ypperste ambassadør for druen Xinomavro hedder Kir-Yianni og ligger i den græske del af Makedonien, der netop regnes for Xinomavro druens højborg. Kir-Yianni er etableret så sent som i 1997, men dåbsattesten snyder en smule, idet der er tale om et prestigeprojekt for Boutaris familien, der har lavet vin i området i over 100 år, og med en bred margin er Grækenland mest velkonsoliderede vinfirma.
Kir-Yianni blev grundlagt i 1997 af Yiannis Boutaris, men allerede fra 1999 har det været hans søn, den karismatiske Stellios Boutaris, som har stået i spidsen for projektet, mens Yiannis i stedet har passet sit virke som borgmester i Thessaloniki.
Vingården opererer fra to lokationer på hver sin side af Vermion bjerget, hvor jordbunds- såvel som de klimatiske forhold varierer, og det afspejles i de vine, som produceres. Dertil kommer at man gerne vil vise såvel den oprindelige måde at vinificere Xinomavro på og så en mere moderne tilgang, der rækker ud efter det publikum, som måske ikke har lyst til at beskæftige sig med vine, der kommer med højt tanninindhold i retning af gammeldags Barolo, og derfor kræver tålmodighed.
Kir-Yianni har ramt en åre i tiden, og det har skabt mulighed for at kigge ud over druen Xinomavro. Således produceres der nu også røde vine med et lidt mere internationalt snit båret frem af Syrah, Merlot og Cabernet Sauvignon samt hvide vine hvori den lokale Roditis drue får selskab af Chardonnay og Sauvignon Blanc.
Oprindelse
Region
Græsk-Makedonien ligger i det nordlige Grækenland grænsende op til Makedonien, Bulgarien og Albanien. Regionen har produceret vin i årtusinder, og vindyrkning er dybt forankret i kulturen. Klimaet er især i den nordligste del kontinentalt og regionen er mange steder præget af bakker og skråninger. Hoveddruerne er den Xinomavro, en af landets vigtigste blå sorter samt Rhoditis og Limnio. Nogle steder eksperimenteres også med internationale sorter som Cabernet Sauvignon og Syrah. Græsk-Makedonien er hjemsted for nogle af Grækenlands bedste og mest holdbare rødvine.
Distrikt
Florina er en PGI region i den vestlige del af Græsk-Makedonien i det nordlige Grækenland. Hvor de kendte distrikter Naoussa og Amyndeon kun tillader brug af en enkelt druesort, Xinomavro, er Florina bredere og mindre striks, og den bruges derfor af mange vinerier, som ønsker at fremstille andre vintyper og eksperimentere med forskellige druesorter. Der bruges både lokale græske sorter som Roditis og Limnio samt internationale sorter som Gewürztraminer, Sauvignon Blanc og Pinot Noir. Både hvid, rose, mousserende og rødvin kan produceres. Florina er præget af fastlandsklima og kølig bjergluft, som modererer varmen i vækstsæsonen og gør det muligt at fremstille raffinerede, friske vine.