Fakta
- 6 stk. 1.468,80
Auxerrois Jurakalk Trocken Natur Pur - BIO
- 6 stk. 1.468,80
288,-
384,- pr. l.
6 stk.
1.468,80
244,80 pr stk.
Spar 259,20
Beskrivelse
Med sine snart 25 år som biodynamisk druedyrker og vinmager i det sydligste Baden med kig ned til Alsace, må Thomas Harteneck betragtes som en erfaren herre indenfor sit felt. Måske en af de mest erfarne og lidt af en ener i hele Tyskland.
Efter 150 år i Pfalz, rykkede Harteneck-familien til Scliengen i 1997, hvor klimaet var mildere og hvor Thomas Harteneck for alvor kunne udfolde sin kærlighed til biodiversitet og biodynamik. I 2004 blev vingården med tilhørende vinmarker for første gang Demeter-certificeret, og gradvist har Thomas sammen med sin hustru Daniela og parrets to børn, arbejdet sig i retning af stadig mindre intervention i kælderen.
I 2019 gik de linen ud og producerede de første uden tilsætning af svovl, og det er i dag blevet til 2 beundrede produktlinjer. Dels ”Natur Pur” hvor der eksperimenteres og hvor svovltilsætningen er fraværende eller absolut minimal. Dels de såkaldte ”Klassik-Weine” som stadig er biodynamiske og stadig tager månefaserne alvorligt, men alligevel fornemmes som værende lidt mere midtsøgende og bredere i deres appeal.
Her er det Thomas Harteneck’ kærlige take på Auxerrois, som vi et sted har set omtalt som ”Pinot Blancs falske bror og gode ven”. Der er tale om frugt fra 20-35 år gamle vinstokke, som står i næringsfattig såkaldt jurakalksten og manuel høst med soignering af klaserne i de kølige morgentimer den 30. september, der ifølge månekalenderen var en af frugtdagene i 2021.
Stilkene er blevet fjernet fra halvdelen af druerne som dernæst har fået lov til at macerere i 24 timer, mens den anden halvdel af klaserne er blevet presset til most sammen med stilkene. Herefter fælles spontan gæring uden fremmede gærstammer i små ståltanke ved temperaturer, der ikke oversteg 22°C. fulgt af 9 måneder i brugte fade med lejlighedsvis bâtonnage sammen med gærresterne inden den endelige cuvée blev sammenstukket og tappet på flaske uden klaring, uden filtrering og uden stabilisering med svovl.
Thomas Harteneck er selv begejstret for vinen og fortæller at det smukke resultat er blevet hjulpet godt på vej af de køligere vejr i 2021. Han taler ligefrem om, at det vi her kan opleve er ”Himmel und Erde in Wein gegossen!” Altså himmel og jord, der bliver sluppet løs i en flaske vin.
Den flittige og velformulerede danske vinblokker Ulrik Houlberg Iversen har også smagt vinen. Den var godt nok 2019-årgangen hans oplevelse er stadig spot-on: "Det dufter vildt godt … vild øko dufte og øger sammen med den lidt grumsede væske bare forventningerne. Der er funkyness sammen med en sød frugt med pærer, en luftig duft af saltvand ved havet, en kalket mineralitet, fad og lakridskonfekt. I munden er vinen lidt smørfed, blød og cremet, har en blød syre og er derudover saltet og saftig med en god omgang mineralitet, men igen meget imødekommende … lidt som at komme hjem, altså altid dejligt, trygt og alt sidder der, hvor det skal sidde."
Da dette er en vin fremstillet med lav intervention og ingen eller så behersket anvendelse af svovl, at vi lander i naturvinsfamilien, taler vi i Løgismose ligesom mange andre om, hvor "Funky" oplevelsen er. Det er et udtryk for, hvor vidt vinene smagsmæssigt adskiller sig fra konventionelt producerede vine, og for at forventningsafstemme og gøre det lidt nemmere at navigere i dette spændende univers har vi valgt at graduere oplevelsen på en skala fra 1 til 4.
Forvent tydelige naturvinskarakteristika
Certificeret biodynamisk af Demeter Deutschland DE-BW-039-02094-ABD
Certificeret økologisk af GfRS Gesellschaft für Ressourcenschutz mbH DE-BW-039-02094-ABD
Producent
Med sine 25 år som biodynamisk druedyrker og vinmager i det sydligste Baden med kig ned til Alsace, kan Thomas Harteneck betragtes som en erfaren herre i sit felt. Efter 150 år i Pfalz, rykkede Harteneck-familien til Scliengen i 1997, hvor klimaet var mildere, og Thomas Harteneck for alvor kunne udfolde sin kærlighed for biodynamisk dyrkning. I 2004 blev vingården med tilhørende land for første gang Demeter-certificeret, og gradvist har Thomas sammen med sin hustru Daniela og parrets to børn, arbejdet sig i retning af mindre og intervention i kælderen.
I 2019 gik de som Thomas senere har formuleret det ”planken ud” og producerede de første vine helt uden tilsætning af svovl samtidig med, at der også blev udsted garantier til den voksende flok af veganere. Det er derfor ikke forkert at hævde, at Thomas Harteneck på sit felt leverer i det såkaldte spitzenklasse, og der er næppe nogen ved siden og slet ikke over i Tyskland lige nu. Denne rangering er imidlertid ikke vigtig for den egenrådige vinbonde. For ham drejer det sig, som han selv formulerer det, om ”Biodynamisch erzeugt, mit gutem Gewissen genießen” (at producere biodynamiske vine, som man kan nyde med god samvittighed).
Bundniveauet er ”højt” og vinenes udtryk er ”meget personligt”, som Tysklands førende kritiker Gerherd Eichelmann udtrykte det i 2018 da han forsigtigt tildelt Thomas Harteneck den 2. stjerne. ("Das Einstiegsniveau ist hoch" og "sich sehr geschlossen" zeigt”)
Det er de biodynamiske principper som afstikker retningen for alt hvad Harteneck rører ved. Kompost og grøngødning skal sikre at der også er liv under jorden og over jorden får mange andre planter end vinstokke lov til at gro ligesom der er sørget for insekthoteller. Troen på horngødning, hornkisel, stenmel og urteekstrakter er urystelig, og månekalenderen spiller en stor rolle i koordineringen af arbejdsopgaverne både i løbet af vækstsæsonen, under høsten og til sidst når vinen skal tappes på flaske.
Harteneck kultiverer i omegnen af 10 ha. og veksler sin frugt til vine i de 3 kategorier "Pure & Orange", Pet Nat & Crémant" og "Klassik". En kollektion som efterhånden omfatter 25 forskellige vine, selvom den samlede produktion endnu ikke overstiger 80.000 flasker.
Weingut Thomas Harteneck har været en del af Løgismose familien siden oktober 2020. Du finder vores aktuelle sortiment her
Oprindelse
Region
Baden er Tysklands sydligste og varmeste vinregion med knap 16.000 ha vinmarker. Den ligger tæt op af grænsen til Frankrig, og netop den grænse adskiller Baden fra det franske vinområde, Alsace.
Den lune, tørre kontinental klima giver gode betingelser for dyrkning af bourgognesorterne, og særligt Spätburgunder (Pinot Noir) har stor succes i Baden og skabt regionens ry for at være en af Tysklands fineste regioner for rødvin. Jordbunden er varieret med blandt andet kalksten, granit og i den varme underzone, Kaiserstuhl endda af vulkansk oprindelse.
Syd for Baden ligger det schweiziske vinområde Schaffhausen, hvorfor man også finder en del Chasselas i Baden. Grauburgunder og Weissburgunder samt Chardonnay og også bredt anvendt, og der findes også stadig en del Müller-Thürgau
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter