Fakta
- 6 stk. 586,50
Bolgheri Moreccio 37,5cl
- 6 stk. 586,50
115,-
306,67 pr. l.
6 stk.
586,50
97,75 pr stk.
Spar 103,50
Anbefalinger
James Suckling
tidligere
2017 Moreccio: 92 point - April 20192016 Moreccio: 93 point - Juli 20182015 Moreccio: 92 point - Januar 20182013 Moreccio: 93 point - August 20152012 Moreccio: 93 point - Oktober 2014
Ekstra Bladet/Din Vinguide
tidligere
2019: Så smuk i næsen med de fineste små skovjordbær og vilde røde kirsebær. Stikker lidt på tungen med en helt frisk syre, der bare lever. Moden rød frugt kombineres med urter og lidt røg fra fadet. Saftig og elegant afslutning. 91-point. Thomas Rydberg - November 2021
Beskrivelse
Det er Gessica og Giuliano Frollani, der står bag, det de selv kalder "La Nuova Cantina di Casa di Terra"; et nyt tip-top moderne miljømæssigt bæredygtigt vineri, der forvandler frugt fra vinmarker i proces mod økologi til nogle vine som ikke kan undgå at imponere.
Det var Giuliano's bedsteforældre, som købte gården, da de tilbage i 1956 valgte at rykke fra Marche og over på den toskanske kyst. I de første mange år handlede det lige som på alle de andre gårde om frugt og grøntsager, og vin var blot noget man dyrkede til husbehov og for at sikre at familiefesterne ikke blev alt for kedelige. Så fik Sassicaia sit internationale gennembrud, og i 1990'erne blev Casa di Terra en del af den bevægelse, som forvandlede Bolgheri fra et landbrugsland befolket af bonderøve til et vindistrikt hvor slips og spidse sko holdt deres indtog.
For Fattoria Casa di Terra er 3 ha. med vinstokke i løbet af 20 år blevet til næsten 50, og anerkendelsen kom tidligt i form af fine anmeldelser fra James Suckling, som spottede Casa di Terra allerede i 2005 dengang han stadig smagte for Wine Spectator. De italienske meningsdannere har imidlertid været mere forbeholdne, og det er så det, der nu skal laves om på, hvor vinmageren Diego Mugnaini har fået en ny legeplads og ikke mindst fået lov til at sparre med Emiliano Falsini, som allerede hjælper 6 andre producenter i Bolgheri.
Det er spændende både på papiret og i glasset og Diego og Emiliano er slet ikke færdige med at skrue på druesammensætningen, fadlagringen og alt hvad de ellers kan skrue på for at finde ind til en subtil drinkability, som kan bringe "La Nuova Cantina" helt til tops i hierarkiet uden trættende ”Parker Power”.
Den helt centrale vin i Gessica og Giuliano Frollani projekt er denne Bolgheri Rosso Moreccio, som der efterhånden tappes flere end 150.000 flasker af. Der er tale om et klassisk Bordeaux blend, der bliver spiced op af en lille smule Syrah og en fadlagring der bliver holdt nede på beskedne 6 måneder på brugte franske fade.
Man fornemmer virkelig, at ambitionerne her rækker længere end til blot en rutinemæssig ”copy page”. En ganske intens og alligevel forunderlig letløbende vin med strejf af viol og masser af saftige kirsebær og også solbær såvel i duften som i smagen. Ikke så mange dikkedarer, blot flydende glæde fra det mest ekspansive toskanske distrikt i det nye millennium.
Bemærk at det viste billede er et skud af en hel flaske.
Producent
Det er Gessica og Giuliano Frollani, der står bag, det de selv kalder "La Nuova Cantina di Casa di Terra"; et nyt tip-top moderne miljømæssigt bæredygtigt vineri, der forvandler frugt fra vinmarker i proces mod økologi til nogle vine som ikke kan undgå at imponere.
Det var Giuliano's bedsteforældre, som købte gården, da de tilbage i 1956 valgte at rykke fra Marche og over på den toskanske kyst. I de første mange år handlede det lige som på alle de andre gårde om frugt og grøntsager, og vin var blot noget man dyrkede til husbehov og for at sikre at familiefesterne ikke blev alt for kedelige. Så fik Sassicaia sit internationale gennembrud, og i 1990'erne blev Casa di Terra en del af den bevægelse, som forvandlede Bolgheri fra et landbrugsland befolket af bonderøve til et vindistrikt hvor slips og spidse sko holdt deres indtog.
For Fattoria Casa di Terra er 3 ha. med vinstokke i løbet af 20 år blevet til næsten 50, og anerkendelsen kom tidligt i form af fine anmeldelser fra James Suckling, som spottede Casa di Terra allerede i 2005 dengang han stadig smagte for Wine Spectator. De italienske meningsdannere har imidlertid været mere forbeholdne, og det er så det, der nu skal laves om på, hvor vinmageren Diego Mugnaini har fået en ny legeplads og ikke mindst fået lov til at sparre med Emiliano Falsini, som allerede hjælper 6 andre producenter i Bolgheri.
Det er spændende både på papiret og i glasset og Diego og Emiliano er slet ikke færdige med at skrue på druesammensætningen, fadlagringen og alt hvad de ellers kan skrue på for at finde ind til en subtil drinkability, som kan bringe "La Nuova Cantina" helt til tops i hierarkiet uden trættende ”Parker Power”.
Oprindelse
Region
Toscana ligger i den vestlige del af Mellemitalien og flere af landets bedste vine produceres her. De bølgende bakker og pitoreske byer kan mere end at agere kulisse til smukke postkort, og både mad og vin er i højsædet. Det lune Middelhavsklima, regionen nyder, giver optimale forhold for modning af druer. Sangiovese har sin højborg i Toscana, og i distrikter som Brunello di Montalcino og Chianti Classico når den højder, hvis lige ikke findes andre steder i verden. Ved kysten ligger undtagelsen i form af distriktet Bolgheri, der fokuserer på internationale sorter, særligt Cabernet Sauvignon og Merlot. Vernacchia di San Gimignano er tør hvidvin og den velkendte Vin Santo fremstilles også i betydelige mængder på særligt Trebbiano og Malvasia.Distrikt
Det er såmænd ikke så længe siden, det var solsikkerne og ikke vinstokkene, der stod og kiggede efter lyset på den kystnære slette nedenfor Caselli-reservatet syd for Livorno. Men så var der lige en Mario Incisa della Rocchetta, som havde plantet Cabernet tilbage i 1944 og Piero Antinori’s bedste ven og ikoniske francofine vinmager Giacomo Tachis, som kom forbi og sørgede for, at de første flasker Sassicaia kom til salg i 1971. På det tidspunkt var de få andre vine, der blev produceret overvejende hvide, og sådan var det stadig fremme i 1984, da det tilplantede areal havde passeret de 100 ha. og Bolgheri fik sin DOC. Den første disciplin beskrev kun Bolgheri Bianco og Rosato, og Sassicaia forblev en Vino da Tavola for de indviede. Først i 1994, da det tilplantede areal havde passeret de 250 ha., kom revision af DOC-regulativerne, som lukkede rødvinene ind i varmen. Siden er det gået stærkt. Det tilplantede areal havde ved indgangen til 2020 passeret 1.300 ha., og i følge Consorzio per la Tutela dei Vini Bolgheri er der lige nu 67 producenter, som tilbyder vine som anmelderne i de bedste øjeblikke sammenligner både med det ypperste fra Bordeaux's Medoc og Pomerol og det ypperste fra Californiens Napa Valley.