Fakta
- 6 stk. 759,90
Bordeaux B de Bastor-Lamontagne
- 6 stk. 759,90
149,-
198,67 pr. l.
6 stk.
759,90
126,65 pr stk.
Spar 134,10
Anbefalinger
James Suckling
90
Marts 2023
Beskrivelse
Dette er en af de nyere tørre hvidvine skabt på frugt fra Sauternes appellationen hvor flere og flere slotte vælger at reducere produktionen af de søde vine til fordel for vine der marcherer direkte ind i det salte køkken samtidig med at de i stil og kvalitet om ikke matcher så udfordrer de berømte hvidvine fra Pessac-Leognan. Med andre ord tilhører denne hvidvin en helt ny familie af vine som myndighederne ikke lige havde set komme, og derfor må de indtil videre sælges i den vidt favnende og meget diverse Bordeaux Blanc appellation.
Château Bastor-Lamontagne hoppede med på den tørre bølge omkring årtusindskiftet, men på grund af skiftende ejere og deraf følgende manglende kontinuitet i staben har de forskellige vine aldrig fået lov til at rodfæste sig. Således kun der først en "Bordeaux BL", som senere blev til "Bordeaux Sec", og det var først i 2019 da én blev til to, at denne "Bordeaux B" så markedet sammen med søstervinen "Bordeaux Confidence".
Dette er således blot den 2. årgang og blot 2. gang, der er tale om en ren Sauvignon Blanc fra helt unge vinstokke, der er sat i stedet for Semillion inspireret af den berømte ønolog Denis Dubourdieu, der i sine senere år igen og igen plæderede for det fantastiske potentiale, som Sauvignon-druesorten havde (og naturligvis stadig har) i Sauternes terroir.
Der er tale om druer der er plukket inden høsten til Sauternes vinene kom i gang. Klaserne er soigneret på vingården forud for presningen og efter presningen har mosten fået lov til at sætte sig og bundfælde i 48 timer forud for gæringen og den efterfølgende modning i rustfrit stål.
En dejlig rent smagende hvidvin, hvor friskheden får frit spil takket være fraværet af fad. Ikke videre intens, heller ikke letløbende, bare med masser af umiddelbar, imødekommende energi, bundet sammen af friske grønne æbler og litchi, der løftes af blomstrende jasmin og appelsin og eksekveres på en bund af mærkbar syre, som gør vinen seriøst forfriskende.
Producent
Château Bastor-Lamontagne har en lang og omfattende historie, der rækker helt tilbage til middelalderen hvor både engelske og franske konger har været forbi, og frem til 1936, hvor slottet som et af de første blev solgt til den franske finanssektor i form af "Crédit Foncier de France”, har en forunderlige mosaik af familier og generationer levet på åndet for og delt skæbne med slottet. Blandt andre Amedee Larrieu, som også ejede Château Haut-Brion.
Angiveligt på grund af den manglende kontinuitet, blev Château Bastor-Lamontagne ikke inkluderet i 1855-klassifikation af Sauternes og Barsac på trods af, at slottets 50 ha. med vinstokke stod (og stadig står) som én samlet vingård på det centrale plateau grænsende op til Château Suduiraut og blot 2,5 km. fra selveste Château d'Yquem, og denne manglende historiske anerkendelse har angiveligt medvirket til, at vinene i den store sammenhæng er forblevet relativt upåagtede.
Cathiard-familien, som også ejer Château Smith Haut-Lafitte i Pessac-Leognan og Château Beauregard i Pomerol fornemmede det uforløste potentiale, og de købte derfor slottet i 2014 i et joint venture med Moulin-familien, der står bag de eksklusive Galeries La Fayette. På grund af manglende forventningsafstemning sluttede eventyret imidlertid nærmest inden de første kapitler blev skrevet og i 2019 blev Château Bastor-Lamontagne videresolgt til Joseph Helfrich, der via sin vidt forgrenede virksomhed "Grand Chai de France" angiveligt er blevet en af de mest indflydelsesrige personer i den franske vinverden.
Joseph Helfrich købte også ind på det uforløste potentiale og meddelte i forbindelse med den overraskende overtagelse at han ville fundere de første år på Cathiard-familiens visioner med slottet. Og ud fra mottoet "Le vin, c'est la main de l'Homme" (vinen er menneskets forlængede arm) har Joseph Helfrich iværksat omfattende renoveringer af produktionsfaciliteterne og ny tilplantninger med Sauvignon Blanc frem for Semillon inspireret af den berømte ønolog Denis Dubourdieu, der i sine senere år igen og igen plæderede for det fantastiske potentiale, som Sauvignon-druesorten havde (og naturligvis stadig har) i Sauternes terroir.
Château Bastor-Lamontagne har i dag 46 ha. fordelt på omkring 35 parceller hvoraf de 25 ligger som én samlet blok (La Montagne) vest for slottet og resten som små pletter lidt længere nordpå ovre på den anden side af autoroute des Deux Mers, og inden ny tilplantningerne blev iværksat i 2016, var der tale om 80% Semillon, 17% Sauvignon Blanc, 2% Sauvignon Gris og 1% Muscadelle.
Løgismose har importeret vine fra Château Bastor-Lamontagne siden foråret 2022. I første omgang udelukkede de tørre hvidvine. Du finder de aktuelle vine her.
Oprindelse
Region
Bordeaux (opkaldt efter byen med samme navn) ligger i den sydvestlige del af Frankrig og breder sig indlands fra Atlanterhavets kyst lang floderne Gironde, Garonne og Dordogne hvor omkring mange af de bedste marker er placeret. Indflydelsen fra havet er stor, og Bordeaux er præget af en del nedbør. Det enorme område er på mange måder varieret, ikke mindst når det handler om vinstile. Mest kendt er Bordeaux for de tørre rødvine på Cabernet Sauvignon og Merlot og de ædelsøde vine på Semillon og Sauvignon Blanc. De bedste vine fra Bordeaux, både røde, tørre hvide og søde hvide er kendetegnet ved at have lang holdbarhed i flasken. Området er præget af lang historie og stor international anerkendelse.Distrikt
Bordeaux (opkaldt efter byen med samme navn) ligger i den sydvestlige del af Frankrig og breder sig indlands fra Atlanterhavets kyst lang floderne Gironde, Garonne og Dordogne hvor omkring mange af de bedste marker er placeret. Indflydelsen fra havet er stor, og Bordeaux er præget af en del nedbør. Det enorme område er på mange måder varieret, ikke mindst når det handler om vinstile. Mest kendt er Bordeaux for de tørre rødvine på Cabernet Sauvignon og Merlot og de ædelsøde vine på Semillon og Sauvignon Blanc. De bedste vine fra Bordeaux, både røde, tørre hvide og søde hvide er kendetegnet ved at have lang holdbarhed i flasken. Området er præget af lang historie og stor international anerkendelse.