Fakta
- 6 stk. 4.309,50
2011 - Champagne J. Lassalle - 0,75l
Champagne Blanc de Blancs Brut Millésimé
- 6 stk. 4.309,50
845,-
1.126,67 pr. l.
6 stk.
4.309,50
718,25 pr stk.
Spar 760,50
Anbefalinger
Wine Spectator
tidligere
2009 Blanc de Blancs: 91 point - Alison Napjus, dec. 192008 Blanc de Blancs: 92 point - Alison Napjus, dec. 182006 Blanc de Blancs: 92 point - Alison Napjus, nov. 152004 Blanc de Blancs: 93 point - Alison Napjus, dec. 121990 Blanc de Blancs: 92 point - Alison Napjus, nov. 001989 Blanc de Blancs: 94 point - Bruce Sanderson, okt. 991988 Blanc de Blancs: 96 point - Bruce Sanderson, dec. 98
Beskrivelse
Frugten til denne altid vellykkede Blanc de Blancs er hentet fra 30-40 år gamle, der som noget helt specielt er podet fra de kloner, som Julius Lassalle plantede tilbage i 1940'erne. Udelukkende parceller på Montagne de Reims og udelukkende Premier Cru.
Druerne presses lige så snart de ankommer til kælderen, og kun den mest delikate frit løbende most (La Cuvée) anvendes, mens resten (Le taille) videresælges til et af des store huse eller køres direkte til destillering.
Mosten får lov til at sætte sig i op til et døgn inden den alkoholiske gæring sættes i gang i rustfrit stål, hvorefter 80% af vinen modner videre "sur Lie" i stålet, mens de sidste 20% får tilføjet subtile aromaer fra 12 måneder på barriques. Herefter sammenstikkes de to vine til den endelige cuvée og tilsættes den afmålte mængde gær og "likør de tirage" inden aftapningen på flaske og den fornyede gæring og modningen, der her seriøst løber op i hele 72 måneder, inden det bliver tid for disgorgement og en behersket dosage på 9 g/l inden Champagneproppen skydes på plads.
En af de fineste Blanc de Blancs, som vi har smagt fra det sympatiske mor/datterregime Chantal Decelle Lassalle og Angéline Templier, og hvis du accepterer præmissen med en dosage som fornemmes og bidrager til den cremede mundfølelse er dette en meget stimulerende Blanc de Blancs. For nu at formulere det på jysk!
Boblerne er små, ensartede i størrelsen og imponerende vedvarende, og vinen byder sig til med fint udviklede Chardonnay aromaer i såvel duft som smag, der bindes sammen til en indbydende harmonisk helhed. En mild blidt blomstrende meget velafbalanceret Champagne med fornem moden citrus, der hele tiden rumsterer i baggrunden.
En Champagne der ubesværet omfavner hele måltidet lige fra den ekstravagante aperitif og frem til det alternative match til pikante oste. Prøv den for eksempel sammen med lune pocherede østers kørvelcreme og dryp fra grillet citron.
Producent
Jules Lassalle skabte dette Champagnehus tilbage i 1942, og i årene der fulgte opbyggede han et renommé, der langsomt flyttede sig fra det pålidelige og frem mod det fremragende efterhånden som tiden gik.
Da Jules Lassalle døde i 1982 var det hans kone og datter, som måtte tage over, og mange ventede, at Champagne J. Lassalle ville falde fra tinderne, men det skete ikke. Tværtimod viste det sig, at mor og datter udgjorde et endog særdeles stærkt team, og det lykkedes dem ikke blot at fastholde, men også udvikle kvaliteten i de forskellige cuvéer, således at det i dag er almindeligt anerkendt, at Champagne J. Lassalle byder sig til med en pallette af klassiske stilsikre Champagner.
Huset råder over en række fremragende parceller på Montagne de Reims med gamle vinstokke, der i sin tid blev tilplantet med udvalgte kloner af Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay. De giver familien et enestående materiale at arbejde med. Alt i kælderen foregår manuelt med muligheden for nidkært at overvåge hvor eneste proces lige fra druerne bliver presset til vine forlader kælderen i Chigny-les-Roses.
Oprindelse
Region
Champagne regionen ligger øst for Paris og dækker ca 30.000 hektar fordelt på 5 underregioner. Med en lav gennemsnitstemperatur på året, er druemodning vanskelig, og vækstsæsonen er kort med faretruende risiko for frost i blomstringsperioden og regn i høstperioden. Jordbunden er kalkholdig, særlig hvor markerne er placeret på skråninger. Både Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay bruges til Champagne ofte i en blanding. Druerne gæres indledningsvis til en tør hvidvin, der inden salg gøres mousserende ved hjælp af Methode Champenoise. Champagne kan både være blandet af flere årgange (Non Vintage) eller være fra en enkelt årgang (Vintage) og vin fra Champagne har en unik status indenfor mousserende vin.Distrikt
Montagne de Reims udgør en af de vigtigste underområder i Champagne regionen. Hovedparten af markerne ligger mellem byerne Reims og Epernay og dækker ca 9000 ha. De bløde bakker når en højde på knap 300 meter og i bakkesiderne findes den eftertragtede Belemnit kalk, hvis grundlag blev dannet for 70 mio år siden, da Champagne lå på bunden af fortidshavet, Pariser bassinet. Hoveddruen er Pinot Noir, som står for ca 60% af beplantningerne, mens resten udgøres af Chardonnay og Pinot Meunier. Der findes en høj koncentration af Grand Cru kommuner i Montagen de Reims her i blandt Ambonnay, Bouzy og Verzenay.