Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
Champagne Blanc de Blancs Initial Extra Brut
Anbefalinger
Vinous by Antonio Galloni
93
The NV Extra-Brut Initial is quite rich in this release, which makes it a terrific introduction to the range. Apricot, candied orange peel, spice, butter and hazelnut are all amplified, with a kick of reduction on the finish that adds complexity. This is a fairly oxidative style for Initial, although there is plenty of focus. Antonio Galloni - Maj 2022
Robert Parker - The Wine Advocate
94
William Kelley - Januar 2022
La Revue du Vin de France
93
Guide Vert 2023
Wine Spectator
95
Alison Napjus - Oktober 2022
Beskrivelse
På grund af meget stor efterspørgsel og hastigt stigende priser tilbyder Løgismose ikke Champagne fra Selosse i webshoppen. Send en mail til salg@loegismose.dk. Så giver vi dig dagsprisen og belyser dine muligheder for at erhverve nogle få flasker.
Initial er som navnet antyder åbningsnummeret hos Selosse og angiveligt en af de bedste og mest seriøse "basisvine" ikke blot i Champagne, men i hele vinens verden.
Det er samtidigt en vin som forelsket sværmer omkring tallet 3. Det er en "Blanc de Blancs" sammenstukket af vinene i tre på hinanden følgende årgange gæret på druerne fra Selosses parceller omkring de tre byer Avize, Cramant og Oger, og ikke nok med det: Vinen modner på flasken i 3 år forud for degorgement og målet for den årlige produktion er 33.333 flasker!
Dosagen varierer lidt fra år for år, men har aldrig oversteget 5 g/l., og det er en af årsagerne til vinens altid gnistrende rene og meget friske stil. I de senere har den endda været faldende med et endnu friskere udtryk til følge. Forvent 2-3 g. hvilket kvalificerer til betegnelsen Extra Brut, selvom dette ikke fremgår. Datoen (oftest sent forår/tidlig sommer) hvor vinen er degorgeret er anført på bagsiden af flasken.
Da vinene som hovedregel distribueres til den utålmodigt ventende fanskare umiddelbart efter degorgement ledsages de faktuelle oplysninger med en opfordring til mindst at vente 6 måneder efter degorgement og gerne lidt længere, hvis man kan.
Producent
Jacques Selosse er et lille familiefirma, som er blevet en institution i vinens verden selvom de længe opererede fra blot 6 ha. vinmarker omkring Avize og en produktion på kun små 40.000 flasker.
I dag er der blevet tilkøbt yderligere interessante parceller og produktionen nærmer sig 80.000 flasker. Selvom det stadig ikke er meget fylder Jacques Selosse rigtig meget, når det handler om kvalitet og modernisme i Champagne. Det er Anselme Selosse - uddannet på Lycée Viticole i Beaune - som nu forsøger at skabe en række vine, som, eksponerer de subtile aromaer vi ellers kun finder i de bedste vine fra Mersault og Montrachet.
Hos Selosse er alt håndarbejde, druerne er håndplukket og den første gæring finder altid sted i egefade. Den ny vin forbliver "sur lie" i mindst 6 måneder med omrøring i fadet en gang om ugen, og først derefter starter den op til 7 år lange rejse frem mod "degorgement".
En af Anselmes nyskabelser har været indførelsen af et såkaldt "Solera system" til husets "Vin de Reserve". I dette system bliver en tredjedel af den eksisterende "reserve vin" brugt i årets "non-vintage cuvée", og herefter bliver den ledige plads erstattet af vine fra den seneste årgang. Dette betyder, at "reserve vinen" hos Selosse år efter år er blevet mere kompleks, og resultatet er blevet en række vine, som reelt har udvidet den mulige aromaprofil for Champagne.
Alle Selosse Champagner - undtagen La Cote Faron (tidligere Contraste) og Non Vintage Rosé - er fremstillet af 100% Chardonnay, og udtrykket er tørt og præget af en markant mineralitet, som den kalkrige undergrund omkring Avize begaver vinene med.
Resultatet er yderst finesserige og altid smukt balancerede vine, der alle udvikler sig smukt 5 til 10 år efter frigivelsen, måske mere.
Champagnerne (opdateret november 2022)
Blanc de Blancs og Assemblages:
- Initial: Anselmes "klassiske" Avize Brut, med lang lagring i flaskerne, både før og efter disgorgement. Sammenstik af 3 årgange. Frigives typisk i gennemsnit 5 år efter den seneste årgang, der indgår i blandingen.
- Substance: Anselmes har kaldt denne cuvée for ”Essensen af Avize i én Champagne”. Altid udelukkende frugt fra Avize, altid Chardonnay og altid sammenstukket af vine fra en Solera etableret i 1987.
- Version Originale: Fra højt beliggende parceller på Avize-skråningen. Sammenstik af 3 på hinanden følgende årgange, der lagres mindst 42 måneder i flaskerne og degorgeres med lille eller ingen dosage. Frigives typisk 6 år efter den seneste årgang i blandingen.
- Millésime: Selosses eneste årgangs Champagne. Oprindeligt en Blanc de Blancs hvert år funderet på frugt fra de samme 2 parceller i Avize. Men fra og med 2007-årgangen er der tale om et sammenstik, der i princippet kan komme fra alle Selosse parceller og nu er op mod 10% Pinot Noir blevet inviteret med.
- Rosé: Sammenstukket af Chardonnay fra Avize og Pinot Noir fra Ambonnay begge i 2 på hinanden følgende årgange. Frigives typisk i gennemsnit 5 år efter den seneste årgang, der indgår i blandingen.
Les Lieux-Dits:
Selosse producerer Champagner fra 6 forskellige Lieux-Dits. I princippet 6 enkeltmarks Champagner som handler om at demonstrere det enkelte terroirs betydning for smagen. Alle sammenstikkes af vine fra 6 små Solera systemer for at minimere indflydelsen fra de skiftende årgange.
- Le Mesnil "Les Carelles": Udelukkende Chardonnay, med frugt fra 2003-årgangen som den først i Solara-systemet.
- Aÿ "La Côte Faron": Udelukkende Pinot Noir, med frugt fra 2003-årgangen som den først i Solara-systemet. (hed de første år "Contraste").
- Ambonnay "Le Bout du Clos" ": Udelukkende Pinot Noir, med frugt fra 2004-årgangen som den først i Solara-systemet.
- Cramant "Chemin de Châlons": Udelukkende Chardonnay, med frugt fra 2005-årgangen som den først i Solara-systemet.
- Avize "Les Chantereines": Udelukkende Chardonnay, med frugt fra 2005-årgangen som den først i Solara-systemet.
- Mareuil-sur-Aÿ "Sous le Mont": Udelukkende Pinot Noir, med frugt fra 2005-årgangen som den først i Solara-systemet.
Løgismose har tilbudt Champagne fra Selosse i hele det nye millennium, og du finder det aktuelle sortiment her. Men bemærk at Guillaume Selosse gerne ser, at en overvejende del af familiens stærkt limiterede Champagner nydes på restauranter, og at vi derfor har besluttet at frakoble direkte køb på hjemmesiden. Du er velkommen til at sende en mail til salg@loegismose.dk, hvis du ønsker at forhøre dig om dine muligheder for at erhverve enkelte flasker Champagne fra Selosse.
Oprindelse
Region
Champagne regionen ligger øst for Paris og dækker ca 30.000 hektar fordelt på 5 underregioner. Med en lav gennemsnitstemperatur på året, er druemodning vanskelig, og vækstsæsonen er kort med faretruende risiko for frost i blomstringsperioden og regn i høstperioden. Jordbunden er kalkholdig, særlig hvor markerne er placeret på skråninger. Både Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay bruges til Champagne ofte i en blanding. Druerne gæres indledningsvis til en tør hvidvin, der inden salg gøres mousserende ved hjælp af Methode Champenoise. Champagne kan både være blandet af flere årgange (Non Vintage) eller være fra en enkelt årgang (Vintage) og vin fra Champagne har en unik status indenfor mousserende vin.Distrikt
Cote de Blancs udgør et af de vigtigste underområder i Champagne regionen sammen med Montagne de Reims og Vallée de la Marne. Området ligger syd for Epernay og Montagne de Reims og inkluderer ca 3300 ha vinmarker overvejende beplantet med Chardonnay. Markerne er for de flestes vedkommende placeret på en gennemgående østvendt skråning, og dækker blandt andet seks Grand Cru kommuner herunder nogle af Champagnes bedste som Mesnil-sur-Oger, Avize og Cramant. Jordbunden er meget kalkholdig med solide forekomster af den påskønnede Belemnit kalk.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter