Fakta
- 6 stk. 21.057,90
Champagne Krug Rosé Brut 25ème Edition - æske
- 6 stk. 21.057,90
4.129,-
5.505,33 pr. l.
6 stk.
21.057,90
3.509,65 pr stk.
Spar 3.716,10
Anbefalinger
Decanter Magazine
97
Tim Hall - April 2022
Falstaff Magazin
95
Anne Krebiehl MW - April 2022
Jancis Robinson
17,5
Jancis Robinson - April 2022
Wine Enthusiast
95
Roger Voss - December 2021
Wine Spectator
95
Alison Napjus - November 2021
Beskrivelse
Der er løbet en del vand i åen siden Henri og Remi Krug introducerede tanken om en rosé for deres far Paul tilbage i 1983, og et og andet er blevet væk i mellemtiden, hvis denne vin, funderet på frugt fra 2013-årgangen, blot skulle være den 25. i rækken.
Eller også er det sådan, at nomenklaturen blot er en nummerering af den stadigt flydende strøm af små kunstværker, som Chef de la Cave Julie Cavil og legenden Eric Lebel, som stadig rumsterer, har begavet os også længe før de i 2012 fandt på at kalde rosé Champagnen funderet på 2004-høsten for den 17ème Édition.
Hvorom alting er, så er Krug Rosé nu, om ikke blevet en årgangsvin, så blevet en vin som bekender sig til den diversitet, som blandt andet årgangenes spil forårsager, og hver enkelt Édition kommer nu med en fortælling, som kan blive vores, hvis vi forfølger det Krug-ID, som er printet på alle flasker. Således er denne 25ème Édition frigivet med 3 ID-numre, som fortæller os, at vinen har været 7 år under vejs og at den for 50% vedkommende er funderet på frugt fra 2013-årgangen og dertil 50% frugt fra 4 tidligere årgangen heriblandt den legendariske 2008-årgang.
På tværs af årgangene er der hovedsagelig tale om frugt fra parceller omkring Ambonnay og Bouzy, som er sammenstukket til den ønske sarte nuance med omkring 10% rød Pinot Noir fra det berømte Côte Valnon i Aÿ. Herefter tirage i foråret 2014, fornyet gæring i flaskerne og modnet i mindst 80 måneder frem mod degorgement fra foråret 2020 med en relativt beskeden dosage på 6g.
"The harvest of 2013 gave the House’s oldest plots the conditions they needed to shine. The vibrant, chiselled Chardonnays from plots in the Côte des Blancs, the Sézannais and the Montagne de Reims were particularly revelatory of their terroirs. The 2013 Meuniers from plots in Sainte Gemme brought structure to the blend thanks to their later ripening, while wines from the very same plots, but born from the explosive circumstances of 2012, were selected for their aromatic intensity and expression." Chef de la Cave Julie Cavil
”Krug är för mig något mer än en Champagne. Det är ett begrepp som står för konstnärskap, tradition, hantverk och stunder av maximal njutning. Krugfamiljen har använt samma metoder sedan huset grundades 1843 av Johann-Joseph Krug från Mainz. Det är knappast troligt att Krugs filosofi kommer att överges inom överskådlig tid, eftersom framgången varit så enorm. (...) Om tillfälle ges; försumma aldrig chansen att dricka en Krug!” Richard Juhlin
Producent
Champagnehuset Krug i Reims blev grundlagt af tyskeren Joseph Krug, der på linje med en række andre drevne tyskere fra Rhinlandet, så de voksende muligheder for at lave gode forretninger i Champagne.
Han blev først ansat og senere partner hos Champagne Jacquesson. Her modnede ideen om at skabe et mere ensartet produkt som ikke altid afspejlede det dramatisk omskiftelige vejr i denne del af Frankrig. I 1840 finder han sammen med den berømte vinhandler Hippolyte de Vives og i al hemmelighed begynder de at eksperimentere med det vi i dag kender som ”vin de reserve”, og da de i 1843 var sikre på recepten blev ”House of Krug & Champagne” en realitet.
Joseph Krug’s vision handlende om at skabe én Champagne i én ensartet høj kvalitet ved at blande frugten fra flere års høst og så supplere med det, vi i dag kalder en vintage, når en del af høsten ”havde en særlig interessant historie at fortælle”.
Sådan vedblev det med at være helt frem til 1983, hvor Henri og Rémi Krug overbeviste deres far om, at det var på tide af få en rosé ind i familien. Siden fulgte i 1886 lanceringen af den rene Chardonnay fra det lille muromkransede Clos du Mesnil, som familien havde købt i 1971 og i 2008 lanceringen af den rene Pinot Noir fra det endnu mindre ligeledes muromkransede Clos du Ambonnay, som var blevet købt i 1991.
Næsten alle Champagne producenter plejer i dag deres husstil ved at blande frugten fra flere års høst, men ingen har løftet denne disciplin til samme niveau som Krug. Her er der ofte op mod 200 forskellige vine fra de seneste 10 år høst på spil, når den vigtige Grande Cuvée skal sammenstikkes. Bundniveauet er med andre ord imponerende, og kombineret med de relativt beskedne mængder betyder det, at Krug Champagne befinder sig i sin egen liga. En position som blot styrkes ved at man nu hvert år helt genialt relancerer sin non vintage Grande Cuvée og Rosé Brut, og på den måde genskaber det meste af de hype, der er omkring Vintage Champagne.
Henri og Rémi Krug solgte familiefirmaet til Rémy-Cointreau i 1969 og da det hæderkronede Cognac-hus kom i vanskeligheder, blev Krug i 1999 solgt videre til mægtige Moet-Hennessy Louis Vuitton S.A.
Familien har imidlertid fået lov til at forblive i den daglige ledelse, og i dag løfter Oliver Krug i 6. generation arven sammen med den mangeårige kældermester Eric Lebel, som for sin del har spottet det unge og åbenlyse talent Julie Cavil, der siden 2006 stille og roligt er blevet kørt i stilling til at gribe tøjlerne.
Løgismose er såkaldt preferred partner i Danmark for det franske multinationale konglomerat af luksusvarer Moët Hennessy Louis Vuitton, bedre kendt under forkortelsen LVMH. Vi tilbyder derfor altid Champagne fra Krug. Du finder udvalget her
Oprindelse
Region
Champagne regionen ligger øst for Paris og dækker ca 30.000 hektar fordelt på 5 underregioner. Med en lav gennemsnitstemperatur på året, er druemodning vanskelig, og vækstsæsonen er kort med faretruende risiko for frost i blomstringsperioden og regn i høstperioden. Jordbunden er kalkholdig, særlig hvor markerne er placeret på skråninger. Både Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay bruges til Champagne ofte i en blanding. Druerne gæres indledningsvis til en tør hvidvin, der inden salg gøres mousserende ved hjælp af Methode Champenoise. Champagne kan både være blandet af flere årgange (Non Vintage) eller være fra en enkelt årgang (Vintage) og vin fra Champagne har en unik status indenfor mousserende vin.Distrikt
Montagne de Reims udgør en af de vigtigste underområder i Champagne regionen. Hovedparten af markerne ligger mellem byerne Reims og Epernay og dækker ca 9000 ha. De bløde bakker når en højde på knap 300 meter og i bakkesiderne findes den eftertragtede Belemnit kalk, hvis grundlag blev dannet for 70 mio år siden, da Champagne lå på bunden af fortidshavet, Pariser bassinet. Hoveddruen er Pinot Noir, som står for ca 60% af beplantningerne, mens resten udgøres af Chardonnay og Pinot Meunier. Der findes en høj koncentration af Grand Cru kommuner i Montagen de Reims her i blandt Ambonnay, Bouzy og Verzenay.