Fakta
- 6 stk. 21.924,90
Champagne Krug Vintage Brut
- 6 stk. 21.924,90
4.299,-
5.732,- pr. l.
6 stk.
21.924,90
3.654,15 pr stk.
Spar 3.869,10
Anbefalinger
James Suckling
tidligere
Vintage 2011: 98 point - maj 2024
Beskrivelse
Når det besluttes, at Krug skal lancere sin Vintage Champagne sammenstikkes cuvéeen fra udvalgte fade blandt de op mod 150 forskellige basisvine, som huset efterhånden arbejder med. En fremgangsmåde som betyder, at der i princippet ikke er nogen faste regner for druesammensætningen, men i følge Julie Cavil, der trådte op ved siden af Eric Lebel i foråret 2006, arbejder man ud fra et udgangspunkt som siger: Op til 60% Pinot Noir, op til 30% Pinot Meunier og aldrig mere end 30% Chardonnay.
Det er Krug’s faste smagepanel bestående af 6 personer med ligelig kønsfordeling, som oftest mødes kl. 11 og oftest smager flere end 20 vine, som hjælper til med udvælgelsen, og Julie Cavil har fortalt, så er det en meget subjektiv opgave, hvor ”vi leder efter de vine, som overrasker og fortryller os mest”. Det er altså ikke Krug’s husstil, der skal forfølges, men derimod årgangens særlige DNA, der skal fanges.
Derfor har Krug de senere år givet forskellige musikere et par stikord og et par flasker og ud af det er der så kommet en stribe originale kompositioner som man kan lytte til mens man nyder Krugs årgangschampagne. I 2004 skulle musikerne fortolke årgangens “Luminous Freshness”, i 2006 "Capricious Indulgence", i 2008 “Classic Beauty”, i 2011 hele 6 forskellige komponister som fortolkede deres oplevelse af "Spirited Roundness" musikalsk, og her i 2013 er det så Ozark Henry, som sværmerisk giver os sine ”Echo for Krug”.
Champagnen er blevet til på baggrund af en kølig og regnfuld vækstsæson og sen selektiv høst som resulterede i så syrlige og sprøde basisvine, at smagekomitéen endte md at give Champagnen øgenavnet "Exalted Citrus". Man endte med 41% Pinot Noir fra en række parceller i det sydlige Montagne de Reims inklusive Aÿ, Mareuil, Bouzy og Ambonnay, der fik tilføjet frugt og delikatesse fra 38% Chardonnay og lidt ekstra sprødhed fra 21% Pinot Meunier.
Vinen er efter den fornyede gæring modnet i mere end 10 år inden de første flasker er blevet degorgeret til Extra Brut med en dosage på 4,5 g. i efteråret 2024 og frigivet i februar 2026. Såvel på proppen som på bagsiden af flaskerne kan man finde en 6 cifret kode kaldet KRUG iD., som via Krug’s hjemmeside eller Krug’s App til mobilerne kan veksles til udførlige informationer om den flaske, man er så heldig at have i hånden.
Julie Cavil kalder Krug 2013 for ”fragrant citrus on a silver platter”.
Producent
Champagnehuset Krug i Reims blev grundlagt af tyskeren Joseph Krug, der på linje med en række andre drevne tyskere fra Rhinlandet, så de voksende muligheder for at lave gode forretninger i Champagne.
Han blev først ansat og senere partner hos Champagne Jacquesson. Her modnede ideen om at skabe et mere ensartet produkt som ikke altid afspejlede det dramatisk omskiftelige vejr i denne del af Frankrig. I 1840 finder han sammen med den berømte vinhandler Hippolyte de Vives og i al hemmelighed begynder de at eksperimentere med det vi i dag kender som ”vin de reserve”, og da de i 1843 var sikre på recepten blev ”House of Krug & Champagne” en realitet.
Joseph Krug’s vision handlende om at skabe én Champagne i én ensartet høj kvalitet ved at blande frugten fra flere års høst og så supplere med det, vi i dag kalder en vintage, når en del af høsten ”havde en særlig interessant historie at fortælle”.
Sådan vedblev det med at være helt frem til 1983, hvor Henri og Rémi Krug overbeviste deres far om, at det var på tide af få en rosé ind i familien. Siden fulgte i 1886 lanceringen af den rene Chardonnay fra det lille muromkransede Clos du Mesnil, som familien havde købt i 1971 og i 2008 lanceringen af den rene Pinot Noir fra det endnu mindre ligeledes muromkransede Clos du Ambonnay, som var blevet købt i 1991.
Næsten alle Champagne producenter plejer i dag deres husstil ved at blande frugten fra flere års høst, men ingen har løftet denne disciplin til samme niveau som Krug. Her er der ofte op mod 200 forskellige vine fra de seneste 10 år høst på spil, når den vigtige Grande Cuvée skal sammenstikkes. Bundniveauet er med andre ord imponerende, og kombineret med de relativt beskedne mængder betyder det, at Krug Champagne befinder sig i sin egen liga. En position som blot styrkes ved at man nu hvert år helt genialt relancerer sin non vintage Grande Cuvée og Rosé Brut, og på den måde genskaber det meste af de hype, der er omkring Vintage Champagne.
Henri og Rémi Krug solgte familiefirmaet til Rémy-Cointreau i 1969 og da det hæderkronede Cognac-hus kom i vanskeligheder, blev Krug i 1999 solgt videre til mægtige Moet-Hennessy Louis Vuitton S.A.
Familien har imidlertid fået lov til at forblive i den daglige ledelse, og i dag løfter Oliver Krug i 6. generation arven sammen med den mangeårige kældermester Eric Lebel, som for sin del har spottet det unge og åbenlyse talent Julie Cavil, der siden 2006 stille og roligt er blevet kørt i stilling til at gribe tøjlerne.
Løgismose er såkaldt preferred partner i Danmark for det franske multinationale konglomerat af luksusvarer Moët Hennessy Louis Vuitton, bedre kendt under forkortelsen LVMH. Vi tilbyder derfor altid Champagne fra Krug. Du finder udvalget her
Oprindelse
Region
Champagne regionen ligger øst for Paris og dækker ca 30.000 hektar fordelt på 5 underregioner. Med en lav gennemsnitstemperatur på året, er druemodning vanskelig, og vækstsæsonen er kort med faretruende risiko for frost i blomstringsperioden og regn i høstperioden. Jordbunden er kalkholdig, særlig hvor markerne er placeret på skråninger. Både Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay bruges til Champagne ofte i en blanding. Druerne gæres indledningsvis til en tør hvidvin, der inden salg gøres mousserende ved hjælp af Methode Champenoise. Champagne kan både være blandet af flere årgange (Non Vintage) eller være fra en enkelt årgang (Vintage) og vin fra Champagne har en unik status indenfor mousserende vin.Distrikt
Cote de Blancs udgør et af de vigtigste underområder i Champagne regionen sammen med Montagne de Reims og Vallée de la Marne. Området ligger syd for Epernay og Montagne de Reims og inkluderer ca 3300 ha vinmarker overvejende beplantet med Chardonnay. Markerne er for de flestes vedkommende placeret på en gennemgående østvendt skråning, og dækker blandt andet seks Grand Cru kommuner herunder nogle af Champagnes bedste som Mesnil-sur-Oger, Avize og Cramant. Jordbunden er meget kalkholdig med solide forekomster af den påskønnede Belemnit kalk.
Næringsdeklaration
.