Fakta
- 6 stk. 6.094,50
2014 - Champagne J. Lassalle - 0,75l
Champagne Spécial Club Rosé Brut - Gaveæske
- 6 stk. 6.094,50
1.195,-
1.593,33 pr. l.
6 stk.
6.094,50
1.015,75 pr stk.
Spar 1.075,50
Anbefalinger
Vinous by Antonio Galloni
tidligere:
Årgang 2013: 93 point - Antonio Galloni - November 2020
Beskrivelse
Champagne Spécial Club Brut Rosé lanceres kun i de bedste årgange, når en lang række forudsætninger er opfyldt. Oprindeligt blev Spécial Club, eller "Club Trésors de Champagne" som den rettelig hedder stiftet i 1971 under navnet "Club de Viticultures Champenois" af en række familier, der ønskede at etablere et fælles brand, som de kunne markedsføre som et alternativ til de store Champagnehuses luksus cuvéer.
Klubben har i dag 28 medlemmer, der alle er såkaldte Recoltant Manipulants (det vil sige i kontrol med alle aspekter af produktionen), og nu som før lancerer de deres bedste vin som en Cuvée Spécial Club i en fælles og unik flaske, som oprindeligt blev designet i 18-hundredetallet.
De 28 producenter mødes hvert år i februar for at smage de stille vine fra deres seneste høst, og hvis der er konsensus om stilen og kvaliteten erklærer de årgangen som værdig til en særlige Cuvée Spécial Club. Nu kan de enkelte producenter så sende deres bedste cuvée til blindsmagning hos Phillipe Benoit, der er Club Trésors overordnede ønolog, og hvis vinen klarer testen må den fyldes på de særlige Spécial Club flasker for gæring og modning. Herefter skal der gå mindst 36 måneder inden vinen kan sendes til fornyet test og endelig godkendelse, og for at sikre kontinuiteten smages den nye vin altid side om side med producentens senest godkendte cuvée.
Vinen er produceret på 60% Chardonnay og 40% Pinot Noir høstet fra 40-55 år gamle vinstokke på Montagne de Reims. Druerne presses lige så snart, de ankommer til kælderen, og kun den mest delikate og fritløbende most (La Cuvée) anvendes, og i modsætning til de fleste andre Champagner kommer den sarte rosa pink nuance ikke fra tilsat rødvin, men fra skallerne af Pinot Noir druerne, som i forbindelse med presningen får lov til at trække kort i mosten inden den alkoholiske gæring sættes i gang i rustfrit stål. 80% af vinen modner videre "sur lie" i det rustfri stål, mens 20% får tilføjet subtile aromaer fra barriques i 10 måneder inden den endelige cuvée sammenstikkes og efter den obligatoriske godkendelse tappes på de særlige Spécial Club flasker hvor vinen gærer på ny og modner med gærresterne i 72 måneder frem mod degorgement og en dosage på 8 gram pr. liter.
En smuk, mild og meget appellerende Champagne rosé som skænkes med fine små og vedvarende bobler. Den kræver et øjeblik inden den dejlige røde bærfrugt anført af jordbær vinder fodfæste mellem alle bobler, men herefter bliver udtrykket stadig mere blomstrende med både tørrede rosenkronblade, lakrids og peber som bidrager til festen i glasset.
Producent
Jules Lassalle skabte dette Champagnehus tilbage i 1942, og i årene der fulgte opbyggede han et renommé, der langsomt flyttede sig fra det pålidelige og frem mod det fremragende efterhånden som tiden gik.
Da Jules Lassalle døde i 1982 var det hans kone og datter, som måtte tage over, og mange ventede, at Champagne J. Lassalle ville falde fra tinderne, men det skete ikke. Tværtimod viste det sig, at mor og datter udgjorde et endog særdeles stærkt team, og det lykkedes dem ikke blot at fastholde, men også udvikle kvaliteten i de forskellige cuvéer, således at det i dag er almindeligt anerkendt, at Champagne J. Lassalle byder sig til med en pallette af klassiske stilsikre Champagner.
Huset råder over en række fremragende parceller på Montagne de Reims med gamle vinstokke, der i sin tid blev tilplantet med udvalgte kloner af Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay. De giver familien et enestående materiale at arbejde med. Alt i kælderen foregår manuelt med muligheden for nidkært at overvåge hvor eneste proces lige fra druerne bliver presset til vine forlader kælderen i Chigny-les-Roses.
Oprindelse
Region
Champagne regionen ligger øst for Paris og dækker ca 30.000 hektar fordelt på 5 underregioner. Med en lav gennemsnitstemperatur på året, er druemodning vanskelig, og vækstsæsonen er kort med faretruende risiko for frost i blomstringsperioden og regn i høstperioden. Jordbunden er kalkholdig, særlig hvor markerne er placeret på skråninger. Både Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay bruges til Champagne ofte i en blanding. Druerne gæres indledningsvis til en tør hvidvin, der inden salg gøres mousserende ved hjælp af Methode Champenoise. Champagne kan både være blandet af flere årgange (Non Vintage) eller være fra en enkelt årgang (Vintage) og vin fra Champagne har en unik status indenfor mousserende vin.Distrikt
Montagne de Reims udgør en af de vigtigste underområder i Champagne regionen. Hovedparten af markerne ligger mellem byerne Reims og Epernay og dækker ca 9000 ha. De bløde bakker når en højde på knap 300 meter og i bakkesiderne findes den eftertragtede Belemnit kalk, hvis grundlag blev dannet for 70 mio år siden, da Champagne lå på bunden af fortidshavet, Pariser bassinet. Hoveddruen er Pinot Noir, som står for ca 60% af beplantningerne, mens resten udgøres af Chardonnay og Pinot Meunier. Der findes en høj koncentration af Grand Cru kommuner i Montagen de Reims her i blandt Ambonnay, Bouzy og Verzenay.