Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 2.677,50
Chardonnay Roter Berg Kenzingen
- 6 stk. 2.677,50
525,-
700,- pr. l.
6 stk.
2.677,50
446,25 pr stk.
Spar 472,50
Anbefalinger
James Suckling
94
Stuart Pigott - December 2023.
Falstaff Magazin
91-93
On the nose, aromas of tropical fruits, mango, pineapple and peach, ripe pear, a touch of bourbon vanilla and a light smokiness. On the palate, the wine is juicy with well-structured acidity, great balance between the wood and the fruit and a nice intensity. Ulrich Sautter - november 2023.
Gault & Millau
4 rote Trauben = nationale Spitze
Gault & Millau Weinguide 2024
Beskrivelse
Allerede flasken og til dels også prisen indikerer, at vi her nærmer os toppen af poppen i den fremadstræbende tyske vinindustri, og Fritz Wassmers nye monumentale hvidvine skal ganske enkelt opleves.
Det er ikke et synspunkt, som vi er alene om. Da James Sucklings mand i Tyskland Stuart Pigott smagte denne vin og Wassmers to andre enkeltmarksvine funderet på Chardonnay i 2019-årgangen fandt han de helt store ord frem og skrev “This is game-changing wines for this grape in Germany!”, og da han senere smagte denne Kenzingener Roter Berg først i 2020-årgangen og nu i 2021-årgangen er begejstringen som det fremgår ovenfor bestemt ikke dampet af.
Tidligere var det nemt at afkode Fritz Wassmer. Hans "åbner" hed slet og ret Spätburgunder og siden blev vinene tituleret M, L, XL og XXL efterhånden, som de blev fyldigere og fik lov til at føle kærligheden fra fadene. Sådan er det i og for sig stadig, men nu er vinstokkene på flere parceller ved at nå en alder, hvor druerne for alvor reflekterer deres terroir, og samtidig er der blevet investeret i små nye jordlodder på nogle af de mest berømte skråninger i Baden, og derfor løfter Fritz Wassmer nu enkelte vine ned fra tekstilernes stangstativ hvorved vingårdens ellers sympatiske hierarki krakelerer.
En af vinene er denne Chardonnay skabt på frugten fra nogle få rækker med vinstokke på det berømte Roter Berg, der rejser sig fra 190 og op til 250 meter bag den lille landsby Kenzingen lidt nord for det berømte Kaiserstuhl og bare 2 km. fra Rhinen. Der er tale om 35-40 år gamle sydvestvendte vinstokke, der omfavnes af den stejle Neiderbergstrasse, og allerede i debutårgangen for 6 år siden skabte vinen så meget hype, at den listede sig ind på vinkortet på en stribe tyske gourmetrestauranter.
Druerne er håndhøstede ved perfekt modenhed på en enkelt formiddag i midten af september, ovenpå det som Lisa Wassmer har kaldt ”den vanskeligste og kostbareste vækstsæson” i den nye millennium. Druerne er kørt ned til vingården i Schlatt i små plastkasser, hvor de efter en soignering og presningen er gæret til vin direkte i nye og brugte franske barrique, og efterfølgende er modnet 14 måneder, inden den endelige cuvée er sammenstukket i en lille ståltank, filtreret ganske let og tappet på flaske.
Bestemt en af de fornemste fadlagrede Chardonnay vine ikke bare fra Baden, men fra hele Tyskland. At præmissen er fad, er stadig ikke til diskussion, men fad pedalen bliver ikke længere trådt helt i bund, og det vidunderlige er, at der nedenunder vaniljen, når røgelsen letter, også er subtile noter af æbleblomster, hvide ferskner og en moden, men stadig dejlig læskende citrus, som sørger for, at den cremede fylde ikke kammer over.
En spændende Chardonnay som givet har haft vinene fra Meursault og Montrachet som forbillede, men som nu kommer med sin egen aromatik og derfor skal opleves og nydes på sin egen præmis.
Producent
Fritz Waßmer er en af kometerne på rødvinsscenen i det smukke kuperede bakkelandskab omkring det berømte Vogtsburg im Kaiserstuhl, der ligger med udsigt ned over den franske grænse med Colmer og Vogeserne som en smuk kulisse i det fjerne.
Fritz er ud af en landbrugsfamilie, og indtil han tabte sit hjerte til Pinot Noirs velsignelser i slutningen af 1990'erne, var det de fede asparges, jordbær og andre af de traditionelle landbrugsafgrøder i Baden frem for vinstokkene, der skaffede familien smør på brødet.
Det blev der lavet om på efter at Fritz i en periode havde arbejdet som volontør på selveste Domaine de la Romanée Conti. Her blev den røde Bourgogne hans skæbne, og han besluttede sig for at se om han ikke med tiden kunne skabe nogle Spätburgunder vine, der ikke blot kunne rivalisere de bedst etablerede producenter omkring Kaiserstuhl (f.eks. Franz Keller og Salwey), men også, når missionen var fuldført, kunne matche burgundisk elegance og kompleksitet fra de allerøverste skuffer.
Fritz Waßmers topvin Spätburgunder XXL 2007 løb af sted med et Decanter World Wine Award Regional Trophy, som årets bedste tyske rødvin og efterfølgende har Fritz Waßmers Spätburgunder XXL 2009 fået tildelt både det regionale og det internationale Trophy, fra samme Decanter Magazine.
Fritz Waßmer er således i dag en af de vigtige spillerede i den nye generation af tyske rødvinproducenter, der arbejder på et niveau og med en dagsorden, som næsten ingen ville have troet mulig for 20-25 år siden. Og mens det for få år siden var tyskerne, der kørte til Alsace for at tanke kvalitet, så går trafikken nu begge veje, og når det kommer til Pinot Noir er der kun få om overhovedet nogen producenter, der kan matche det bedste fra Baden.
Fritz Waßmer blev en del af Løgismose familien i foråret 2013 og du finder de vine vi aktuelt har i sortiment her
Status i de førende tyske vinguider:
EICHELMANN 2024:
"4 Sterne" ud af 5 mulige og dermed i ligaen af "Hervorragendes Weinguter"
FEINSCHMECKER 2024:
4,5 ud af 5 "F", og blandt "die besten Weingüter 2024"
GAULT & MILLAU WEINGUIDE 2024:
"Aufsteiger" og nu med "4 rote Trauben" og dermed i ligaen af "nationale Spitze"
FALSTAFF WEIN GUIDE 2024:
"4 Sterne" ud af 5 mulige
VINUM WEINGUIDE 2024:
"4,5 Sterne" ud af 5 mulige og 4 vine i top 10 i deres respektive kategorier
DEUTSCHER ROTWEINPREIS VINUM:
"1. Platz" i kategorien "Cabernet Familie"
JAMES SUCKLING 2024:
8 vine med 90+ point
Oprindelse
Region
Baden er Tysklands sydligste og varmeste vinregion med knap 16.000 ha vinmarker. Den ligger tæt op af grænsen til Frankrig, og netop den grænse adskiller Baden fra det franske vinområde, Alsace.
Den lune, tørre kontinental klima giver gode betingelser for dyrkning af bourgognesorterne, og særligt Spätburgunder (Pinot Noir) har stor succes i Baden og skabt regionens ry for at være en af Tysklands fineste regioner for rødvin. Jordbunden er varieret med blandt andet kalksten, granit og i den varme underzone, Kaiserstuhl endda af vulkansk oprindelse.
Syd for Baden ligger det schweiziske vinområde Schaffhausen, hvorfor man også finder en del Chasselas i Baden. Grauburgunder og Weissburgunder samt Chardonnay og også bredt anvendt, og der findes også stadig en del Müller-Thürgau
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter