Fakta
- 1 stk. 648,-
Château Beychevelle
- 1 stk. 648,-
1.145,-
1.526,67 pr. l.
1 stk.
648,-
Spar 497,-
Anbefalinger
La Revue du Vin de France
96
Guide vert 2024
Vinous by Antonio Galloni
96
Antonio Galloni - December 2022
James Suckling
94
Maj 2023
Robert Parker - The Wine Advocate
93+
William Kelley - April 2023
Beskrivelse
Philippe Blanc, der i 2019 fejrede sin femogtyvende årgang på Château Beychevelle, og hans noget yngre vinmager Romain Ducolomb, der har været med siden 2012, fortæller med en mund at 2020 føjer sig til listen over de virkelig store årgange på slottet, og at der nu er tale om tre på stribe på højt niveau, som man aldrig tidligere har oplevet på Château Beychevelle.
Vinene fra de forskellige druer og parceller gærer hver for sig i 59 forskellige rustfri ståltanke, der er i størrelse på forhånd, er tilpasset den forventede høst fra de forskellige parceller. Le Grand Vin er herefter sammenstukket i januar efter omfattende smagninger, der for 2020-årgangen betød at de godt 20 ha. foran slottet og ned mod Garonne floden nok engang kom til at spille hovedrollen, men også at frugten fra de parceller der ligger udenfor Saint Julien (men stadig er tilladt i vinen) ikke figurerer. Således endte man med at bruge vinene fra 85 fade til Le Grand Vin som er modnet 18 måneder på fade (70% nye), klaret med æggehvider og tappet på flaske efter en ganske let filtrering forud for høsten i 2022.
En smuk traditionelt stylet Saint Julien mættet af smukke blomstrende noter af solbær, brombær og mørke kirsebær, der villigt finder sammen med vanilje, intens mokka og trøffel fra tiden i fadene. Overbevisende ren, dyb, saftig og charmerende.
“Château Beychevelle 2020 has a bright purple colour. It is a generous wine that is surprisingly accessible even at this early stage. The nose offers seductive notes of blackberries, black cherries and dark chocolate. This is an exceptionally harmonious wine. It is both powerful and silky; fresh, fruity and long on the palate. A fine expression of a Grand Terroir.” Philippe Blanc
Producent
Château Beychevelle, der også kaldes det lille Versailles i Bordeaux på grund af slottets størrelse og parken, der strækker sig smukt ned mod Garonne floden. tager sit navn efter det franske udtryk "baisse voile" eller "bacha velo" på den lokale dialekt. Det betyder at "sænke sejlene", og det var ifølge legenden dét skibene måtte gøre, når de passerede slottet ude på floden i den periode hvor ejeren hed hertugen af d'Epernon Jean-Louis Nogaret de la Valette og var admiral i den franske flåde.
Slottet havnede i 4. cru i 1855 klassifikationen, men i lange perioder har det været almindeligt kendt, at slottet underpræsterede på grund af dårligt management og manglende kapital. Det blev der lavet om på i slutningen af 1980'erne, hvor slottet blev overtaget af "Grands Millésimes de France", der er et joint venture mellem en pensionskasse under den franske bank Societé Generale og den japanske Suntory Group.
Det betød, efter en lidt tøvende start, at der blev skud penge i projektet - mange penge - og Philippe Blanc, der både er direktør og vinmager, har de seneste 20 år stået i spidsen for et af de mest omfattende renoverings og revitaliserings projekter i hele Bordeaux. Faktisk skal vi helt frem til 2016 før de sidste detaljer i den nye glasindkapslede kælder kom på plads.
Philippe Blanc er siden 2012 høsten blevet assisteret af Romain Ducolomb, som han hentede på Chateau Clinet i Pomerol, og sammen udforsker de i disse år mulighederne i den nye ”state of the art” kælder.
Oprindelse
Region
Bordeaux (opkaldt efter byen med samme navn) ligger i den sydvestlige del af Frankrig og breder sig indlands fra Atlanterhavets kyst lang floderne Gironde, Garonne og Dordogne hvor omkring mange af de bedste marker er placeret. Indflydelsen fra havet er stor, og Bordeaux er præget af en del nedbør. Det enorme område er på mange måder varieret, ikke mindst når det handler om vinstile. Mest kendt er Bordeaux for de tørre rødvine på Cabernet Sauvignon og Merlot og de ædelsøde vine på Semillon og Sauvignon Blanc. De bedste vine fra Bordeaux, både røde, tørre hvide og søde hvide er kendetegnet ved at have lang holdbarhed i flasken. Området er præget af lang historie og stor international anerkendelse.Distrikt
Saint-Julien ligger mellem Pauillac og Margaux på Gironde flodens venstrebred. Appellationen dækker ca 900 ha og jordbunden er rig på grus og sten samt sand og ler. Dræneringen er god, og Cabernet Sauvignon druen trives her både pga den gode vandafledning og akkumulatioen af varme i gruset. Den anden mest plantede drue er Merlot efterfulgt af Cabernet Franc, og Petit Verdot, og også de to traditionelle sorter Malbec og Carmenere er tilladt. Hvidvin er ikke tilladt under navnet St. Julien. Appellationen fik ingen slotte klassificeret som Premier Grand Cru Classé i 1855, men nogle af Bordeaux bedste Deuxieme Cru slotte findes her, bl.a. Leoville-Las-Cases og Ducru-Beaucaillou. Vinene betegnes som havende Margaux's elegance i kombination med Pauillac's kraft og styrke. De bedste er længelevende og som regel fadlagrede.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter