Fakta
- 6 stk. 1.958,40
Château Doisy-Daëne - 37,5cl
- 6 stk. 1.958,40
384,-
1.024,- pr. l.
6 stk.
1.958,40
326,40 pr stk.
Spar 345,60
Anbefalinger
Robert Parker - The Wine Advocate
95-97
Neal Martin - April 2015
Vinous by Antonio Galloni
96
Antonio Galloni - Februar 2017
Wine Spectator
95
James Molesworth - Marts 2017
Jancis Robinson
17+
Jancis Robinson - November 2018
Beskrivelse
I en tid hvor meditations vinene bliver flere og flere, er det smukt at vende tilbage til denne vin, for så gnistrende ren og delikat balanceret mellem finurlig sødme og befriende friskhed er kun få, ganske få andre vine.
Château Doisy-Daëne, Anden Cru classé i 1855, i Barsac er topvinen blandt Dubourdieu familien vingårde, og samtidigt er Château Doisy-Daëne en af de mest stabile, holdbare og elegante vine i Sauternes. Vingården er på 16 ha. alle oppe på Barsac plateauet med "det røde sand" og den kalkrige undergrund.
De fleste af vinstokkene er plantet i slutningen af 50'erne og begyndelsen af 60'erne. De erfarne drueplukkere - nogen af dem har deltaget i høsten på Château Doisy-Daënei mere end 30 år - går gennem vinmarkerne mellem 3 og 5 gange for at fange druerne netop på det tidspunkt, hvor koncentrationen af det "ædle råd" er optimal.
Herefter ekstraheres den søde druemost gennem en langsom presning, inden den forvandles til vin på små fade hvoraf 1/3 fornys hvert år. Vinen får 10 måneder på fad hvorefter den endelige vin sammenstikkes i rustfrit stål og først efter yderligere 9 måneders hvile aftappes på flaske.
Doisy Daëne er en privilegeret vin - angiveligt på grund af den meget kalkholdige jord - og selvom den er koncentreret og "ædelt sød" besidder den altid en gnistrende renhed og en helt særlig subtil elegance.
Et klassisk valg til dessert, men også god til blåskimmel og faste modne oste.
Producent
Denis Dubourdieu, der forlod os i 2016 var en af Bourdeaux´s mest estimerede hvidvinsspecialister og blev i 1987 udnævnt til professor ved det ønologiske fakultet på universitetet i Bordeaux. Her forskede han i gærsorter, aromaer og modning af hvidvin, og hans metoder bruges i dag overalt på kloden.
Dubourdieu familien har i mere end 90 år sat sit umiskendelige kvalitetsstempel på hvidvinsproduktion i Graves og produktionen af ædelt søde vine i Barsac og Sauternes: Georges (1924-1948), Pierre (1949-1999) og Denis Dubourdieu (2000-2016) og i dag er det via opkøb og familiesammenføringer nået dertil, at familien ejer eller administrerer 6 velrespekterede ejendomme.
I 1924 køber Georges Dubourdieu Château Doisy-Daëne, Anden Cru classé i 1855, Barsac.
I 1976 overtager Denis Dubourdieu Château Reynon i Premières Côtes de Bordeaux fra sin svigerfar.
I 1978 overtager Pierre Dubourdieu, det fulde ansvar for Château Chantegril i Barsac efter sin svigerfar.
I 1982 køber Denis Dubourdieu de 2 ha., som senere bliver til Clos Floridène i Graves.
I 1991 køber Denis Dubourdieu Château Montalivet i Graves, som indtil da havde været drevet i et jointventure mellem faderen og den berømte vinhandler Pierre Coste.
I 2002 lejer Denis Dubourdieu Château Haura.
I 2014 køber Denis Dubourdieu Chateau Doisy Dubroca fra Lurton familien.
Læg dertil at Denis Dubourdieu var en meget populær rådgiver: I Bordeaux på bl.a. Yquem, Cheval-Blanc og Château Margaux og derudover da han toppede på mere end 80 vingårde rund omkring i Frankrig og sågar også i Japan.
I dag viderefører Denis Dubourdieu hustru Florence sammen med sønnerne Fabrice og Jean-Jacques familiens vingårde. Til sammen drejer det sig om 135 ha. i Sauternes, Graves, Cadillac og Côtes de Bordeaux og en årlig produktion i omegnen af 600.000 flasker.
Oprindelse