Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 15.274,50
Château La Fleur-Pétrus
- 6 stk. 15.274,50
2.995,-
3.993,33 pr. l.
6 stk.
15.274,50
2.545,75 pr stk.
Spar 2.695,50
Anbefalinger
James Suckling
97
Refined, subtle and elegant, with aromas of violets, nutmeg, sandalwood, bark and plums that follow through to a medium body with ultra-fine tannins that run the length of the wine. Goes on and on. Most impressive are the seamless texture and solid center palate. Juli 2024
Decanter Magazine
95
Georgina Hindle - December 2023
Robert Parker - The Wine Advocate
94
William Kelley - Februar 2024
Beskrivelse
La Fleur-Pétrus er kontinuerligt et af de bedst performende slotte i Pomerol, og vinen funkler som en af de klareste juveler i Moueix-imperiets krone. Selve slottet er fra 1782 og ligger helt unikt placeret på Pomerol-plateauet mellem Petrus og Lafleur. Moueix-familien købte det i 1953, og selvom slottet var kendt og respekteret forud for salget, har Moueix familien bragt det op i en ny liga.
De knap 9 ha. på Pomerol plateauet var før tilplantet med 80% Merlot og 20% Cabernet Franc, men i det nye millennium har Merlot været favoriseret i vinen, og det er blevet reflekteret i ny tilplantningerne således, at der på plateauet nu står 91% Merlot, 6% Cabernet Franc samt 3% Petit Verdot, som mange andre producenter også har opdaget, kan tilføre vinen lidt mere kant og struktur, uden at finessen forstyrres.
Druerne er håndhøstet i rimeligt sensommervejr i perioden fra den 23. september frem til den 6. oktober, ovenpå en af de vanskeligste og mest arbejdskrævende vækstsæsoner efter årtusindskiftet. Alle stilke fjernes hvorefter druerne dobbelt sorteres med hjælp fra den optiske teknologi, som Moueix-familien installerede på deres mest prestigefyldte slotte i 2009. Vinen gærer i termoregulerede rustfri ståltanke med fuld malolaktisk forgæring inden den fyldes på fade. Modningstiden og andelen af nye fade dikteres af de forskellige årganges karakter og varierer fra 16 til 20 måneder i 30-50 % nye fade. Vinen klares på traditionel vis med friske æggehvider i god til før den endelige cuvée sammenstikkes og tappes på flaske.
Vinen modnede 90’erne og 00’erne i den lille kælder, som tidligere tilhørte Le Gay, men som blev en del af La Fleur-Pétrus, da den aldrende Marie Robin så sig nødsaget til at sælge, for at familien kunne bevare kontrollen over den "ægte" Lafleur, og som en kuriositet kørtes fadene efter det første år ind på Moueix ‘s lager i Libourne fordi forholdene er så beskedne, at der ellers ikke ville plads til den næste høst. Dette er nu ændret, og siden 2013 er vinen produceret på Château Hosanna.
Som det forstås, lykkes det år efter år at produceres exceptionelle vine, og anmelderroserne står tæt plantet hele vejen rundt om det lille ”slot”, hvilket de eksempler vi har medtaget så smukt dokumenterer.
Producent
La Fleur-Pétrus var det andet slot som Établissements Jean-Pierre Moueix i Liburne købte, da de i 1953 begyndte at udvide deres grossist virksomhed til også at omfatte egentlig vinproduktion. I dag ejer og bestyrer familien en imponerende portofølge af primært venstrebredslotte, og med navne som Château La Clotte og Magdelaine i Saint-Emilion og Trotanoy, Lagrange, Lafleur, Lafleur-Gazin, La Fleur-Pétrus og ikke mindst selveste Petrus på cv'et er det ikke uden grund at Mouiex tituleres "kongen af Pomerol".
Kort efter købet blev Bordeaux ramt af den værste frost i mands minde, og de fleste af de gamle vinstokke på Lafleur-Petrus gik til og måtte genplantes hvilket tyngede slottes ry op gennem 1960’erne og langt op i 1970’erne. Siden er vinens omdømme og popularitet blot blevet ved med at vokse og hvad vinen måtte savne i koncentration i relation til naboerne Petrus og Lafleur vinder den i subtil finesse og enestående delikatesse.
Det oprindelige La Fleur-Pétrus var på godt 10 ha., men i 1994 kom der 4 ekstra ha. da den aldrende Marie Robin solgte en del af Le Gay for at familien kunne bevare kontrollen over det "ægte" Lafleur og i 2012 fulgte yderligere 4 ha. da det lykkedes at købe Chateau Guillot fra Cliquot-familien.
Det moderne La Fleur-Pétrus dækker således i dag godt 18 ha. som er tilplantet med 91% Merlot, 6% Cabernet Franc og 3% Petit Verdot. Ekspansionen har betydet, at de fysiske rammer på La Fleur-Pétrus blev for små og siden 2013-høsten er vinen blevet fremstillet på det nærliggende Château Hosanna hvor faciliteterne også er mere tidssvarende. En del af fadlagringen sker dog stadig i den gamle kælder på La Fleur-Pétrus som nu under høsten fungerer som Moueix-familiens meget travle kommandocentral.
Oprindelse
Region
Bordeaux (opkaldt efter byen med samme navn) ligger i den sydvestlige del af Frankrig og breder sig indlands fra Atlanterhavets kyst lang floderne Gironde, Garonne og Dordogne hvor omkring mange af de bedste marker er placeret. Indflydelsen fra havet er stor, og Bordeaux er præget af en del nedbør. Det enorme område er på mange måder varieret, ikke mindst når det handler om vinstile. Mest kendt er Bordeaux for de tørre rødvine på Cabernet Sauvignon og Merlot og de ædelsøde vine på Semillon og Sauvignon Blanc. De bedste vine fra Bordeaux, både røde, tørre hvide og søde hvide er kendetegnet ved at have lang holdbarhed i flasken. Området er præget af lang historie og stor international anerkendelse.Distrikt
Pomerol ligger på højre bred af Dordognefloden i Libournais. Appellationen dækker ca 800 ha relativt uniformt og fladt land. Den sydvestlige del er en smule mere sandholdig end den østlige del, som er rig på ler. Længst mod øst grænsede til St. Emilion findes en særlig jernholdig ler, "Crasse de fer", og netop i dette område findes tre af appellationens højst estimerede slotte, Petrus, Lafleur og Le Pin. Merlot er den dominerende druesort, og hvis der indgår andre druer er det som regel Cabernet Franc eller i endnu mindre grad Cabernet Sauvignon. Vinene er kendt for både at være charmerende og imødekommende som unge men også, særligt fra de bedre producenter, at kunne udvikle over mange år i flasken. Pomerol har ingen officiel klassifikation af appellationens producenter og dækker udelukkende rødvin.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter