Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 11.214,90
Château Palmer
- 6 stk. 11.214,90
2.199,-
2.932,- pr. l.
6 stk.
11.214,90
1.869,15 pr stk.
Spar 1.979,10
Beskrivelse
2013 er imidlertid en af de mest udfordrende årgange i nyere tid og på Palmer erkender Thomas Duroux, slottes superseriøse og succesfulde administrator, at han aldrig har været med til at skulle tackle flere udfordringer. Kun Merlot druerne blev høstet med et nogenlunde tilfredsstillende resultat, mens Cabernet Sauvignon og Petit Verdot var hårdt ramt af de drilske vejrforhold. Fravalg først i vinmarken og siden ved sorteringsbordene i kælderen betød at 2/3 af druematerialet blev kasseret og der er således kun produceret omkring 30.000 flasker af denne vin.
Vinen er produceret på 51% Cabernet Sauvignon og 49% Merlot, mens Petit Verdot simpelthen blev kasseret. 20 måneder i kun 55% nye fade, mens man ledte efter et udtryk, som kunne eksponerede Palmer på en positiv måde i denne vanskelige årgang.
Robert Parker, der om nogen kender Palmer skriver i sin fireoghalvtreds tyvende (!!) vurdering af vinen:"The use of new oak was also cut back in order to em phasize the fruit aspects of the wine. Consequently, the 2013 Palmer is an easygoing, fruit-forward, fresh, pure wine with no vegetal characteristics or astringent tannins. This opaque purple-colored, medium-bodied, plush 2013 preserves some of its Margaux typicity even in this tough vintage."
Producent
Château Palmer anses af mange for at være det eneste slot i Margaux, som reelt matcher Château Margaux. Kvaliteten har set over et halvt århundrede været en af de mest stabile i hele Bordeaux, og vinen berømmes med rette for at belønne flaskelagring uanset årgang.
Siden Thomas Duroux blev hyret ind som manager og vinmager i 2006, har Palmer og dens Alter Ego endda fået et ekstra gear, og uanset årgangenes beskaffenhed er der de sidste 15 år ikke blevet slået nogen skæve på dette beundringsværdige slot i Margaux.
Det, der foregår, er intet mindre end mesterligt, og siden 2009-årgangen er rapporterne om, at Château Palmer har revet tæppet væk under Château Rauzan-Ségla, Château Durfort-Vivens, Château Brane-Cantenac og selveste Château Margaux begyndt at hobe sig op.
Dette sker samtidigt med, at Thomas Duroux og hans team først eksperimenterede med økologi og nu har gennemført en fuldstændig omlægning biodynamisk produktion. De første eksperimenter startede på en enkelt ha. i 2008, og da de faldt positivt ud, har man langsomt inddraget flere og flere vinmarker. I 2011 besluttede man at målet var biodynamik og siden 2014 er alle vinstokke blevet kultiveret efter biodynamiske principper hvilket udløste myndighederne formelle certificering i 2017.
Thomas Duroux har med større og større begejstring og overbevisning berettet om den langsomme omstilling og er fast overbevist om, at Château Palmer ikke havde kunne præstere på samme niveau, hvis man konservativt havde fastholdt de konventionelle metoder. Samtidig er flere ha. blevet inddraget for at skabe det Thomas Duroux kalder ”ægte biodiversitet”. Således har Château Palmer nu sit eget husdyrhold og producerer selv den nødvenlige gødning og seneste tiltag er, at der plantes ferskentræer ude blandt vinstokkene for også at tilgodese fuglene.
Læg dertil i den ene ende eksperimenter lydbølgemaskiner, der udsender lyde og vibrationer, som angiveligt skulle hjælpe til med en positiv udvikling af proteiner i vinstokkene og i den anden ende forstøvning med naturlige gærceller frem for tilsætning af svovl.
Vinene fra Château Palmer har været nogle af Løgismoses vigtigske referencer længe inden Thomas Duroux iværksatte den forunderlige forvandling, og i alle årene med Falsled Kro og Kong Hans Kælder sørgede vi for, at de to restauranter kunne begave deres gæster med vinen.
Château Palmer har således så at sige altid været en del af Løgismose, og vi bestræber os på altid at kunne tilbyde en håndfuld årgange. Du finder det aktuelle sortiment her
Oprindelse
Region
Bordeaux (opkaldt efter byen med samme navn) ligger i den sydvestlige del af Frankrig og breder sig indlands fra Atlanterhavets kyst lang floderne Gironde, Garonne og Dordogne hvor omkring mange af de bedste marker er placeret. Indflydelsen fra havet er stor, og Bordeaux er præget af en del nedbør. Det enorme område er på mange måder varieret, ikke mindst når det handler om vinstile. Mest kendt er Bordeaux for de tørre rødvine på Cabernet Sauvignon og Merlot og de ædelsøde vine på Semillon og Sauvignon Blanc. De bedste vine fra Bordeaux, både røde, tørre hvide og søde hvide er kendetegnet ved at have lang holdbarhed i flasken. Området er præget af lang historie og stor international anerkendelse.Distrikt
Margaux ligger på Medochalvøen på venstre bred af Gironde floden som den sydligste af de 6 appellationer i Haut-Medoc. Appellationen er ca 1350 hektar og er generelt den luneste på venstrebredden. Nærheden til floden giver sig til udslag i højt grusindhold i jordbunden og dermed optimale betingelser for modning af Cabernet Sauvignon. Appellationen inkluderer kun rødvine og de tilladte druesorter er Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc, Petit Verdot, Malbec og Carmenere. Vinene er kendt for at være parfumerede og mere frugtige og umiddelbart charmerende end de andre vigtige appellationer på venstrebredden som St. Estephe og Pauillac . Fadlagring bruges i udstrakt grad. 21 slotte i Margaux blev klassificeret i 1855 her iblandt Premier Grand Cru Classé Ch. Margaux og fem Deuxieme Cru Classé slotte, hvilket gør Margaux til den kommune med flest slotte klassificerede i 1855.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter