Fakta
- 6 stk. 4.819,50
Châteauneuf-du-Pape
- 6 stk. 4.819,50
945,-
1.260,- pr. l.
6 stk.
4.819,50
803,25 pr stk.
Spar 850,50
Anbefalinger
Jeff Leve på The Wine Cellar Insider
96
Jeff Leve - Januar 2022
Jeb Dunnuck
96+
Jeb Dunnuck - November 2021
Decanter Magazine
96
- Oktober 2020
Vinous by Antonio Galloni
95
- Juli 2021
Robert Parker - The Wine Advocate
95
Joe Czerwinski - Maj 2022
Jancis Robinson
18
Jancis Robinson - November 2020
Beskrivelse
Denne røde Châteauneuf-du-Pape har i generationer været et både beundret og omdiskuteret ikon i det sydlige Rhône. Beundret af de fleste for sin balance, elegance, modningspotentiale og ikke mindst sit særpræg, fordi del spiller på alle de 13 tilladte druer og aldrig lader Grenache spille på første violinen. Og omdiskuteret fordi, som Robert Parker i sin tid skitserede det, ”teknokrater fra den nye verden” på den ene side mente, at ”vinen led under uacceptabelt høje niveauer af brettanomyces”, mens Perrin-familien på den anden side fastholdt, at noterne af funky sadellæder, fugtig bark og svedigt omklædningsrum” skulle tilskrives vinens høje indhold af Mourvèdre.
Efterhånden er kritikken imidlertid forstummet og efter ankomsten af den særlige Cuvée Hommage à Jacques Perrin er de internationale anmelderne begyndt at klappe så højt i takt at Château de Beaucastel respekteres som kongen blandt alle Paverne.
Med næsten 80 ha. i produktion (plus 20 der enten ligger brak eller er ny tilplantet) er Beaucastel sammen med Mont-Redon også den store spiller i appellationen og det usædvanlige er, at næsten alle parcellerne ligger i en samlet blok, og at de har været bæredygtigt kultiveret siden 1950’erne, årtier inden myndighederne begyndte at lægge økologi og biodynamik i faste rammer.
Høsten er manuel med en soignering af klaserne i vinmarken og en sortering drue for drue efter alle stilke er fjernet fremme på vingården. Du blå druer opvarmes kort til 80 grader (”vinification à chaud” som Jacques Perrin kaldte det, da han introducerede denne ekstra proces for at reducere svovlanvendelsen tilbage i 1970’erne) hvorefter Mourvèdre og Syrah forvandles til vin i store lodretstående egefade, mens de andre druer vinificeres traditionelle emaljerede betontanke.
Alle de 13 involverede druer gæres hver for sig og når den malolaktiske gæring i december eller januar er vel overstået sammenstikkes den endelige cuvée, som efterfølgende modner 12 måneder i gamle og nyere foudre frem mod aftapningen på flaske uden forudgående filtrering. Vinen frigives til salg efter yderligere 12 måneders modning i flaskerne.
En rig, komprimeret og kompleks Pave som byder sig til med fremragende noter af frugt, ulmende krydderier, chokolade og kirsch, men det sker på en så tilbagelænet måde, at man skal give vinen god til i families største glas, før man for alvor fornemmer dybden og potentialet. John Livingstone-Learmonth, vor tids allerstørste Rhône ekspert, fanger oplevelsen på smukkeste vis: "No more the back streets of Avignon here, very much Rue Joseph de XXX! It is nearer Burgundy than the traditional Southern Rhône, reflecting the education of la jeunesse de la maison."
Bemærk at alle Beaucastels vinmarker har været certificeret økologiske siden 1966, og at vinstokkene desuden har været kultiveret efter biodynamiske principper siden 1974. Det er bare ikke noget familien Perrin flager eller aktivt promoverer.
Marc Perrin om 2019: ”Årgange, der ender på 9, lagret sig ofte positivt i vinbøndernes hukommelse. 2019 var ingen undtagelse. Efter et tidligt knopspring i begyndelsen af april fulgte blomstringen under gode forhold i alle vinmarkerne. Så begyndte en varm sommer i slutningen af juni, som vinstokkene tappert stod igennem: De led lidt af vandstress, men takket være de kamilleurteinfusioner, som vi sprøjtede med, klare de både varmen og tørken. Høsten forløb som sædvanlig, uden noget særligt hastværk, og vinene er lovende. Endnu engang er en årgang med et 9-tal i enden født under en heldig stjerne.”
Producent
Château de Beaucastel har i generationer været et både beundret og omdiskuteret ikon i det sydlige Rhônes vigtigste appellation i Châteauneuf-du-Pape.
Beundret af de fleste for vinenes balance, elegance og modningspotentiale, samt ikke mindst for deres særpræg, fordi de spiller på alle de 13 tilladte druer og derfor aldrig lader de fleste andres darling Grenache spille på første violinen.
Omdiskuteret fordi (som Robert Parker i sin tid skitserede det) teknokrater fra den nye verden på den ene side mente, at vinene led under uacceptable høje niveauer af brettanomyces, mens Perrin-familien på den anden side fastholdt, at noterne af funky sadel læder, fugtig bark og svedigt omklædningsrum alene skulle tilskrives vinens høje indhold af druen Mourvèdre.
Det var en diskussion som aldrig ledte frem til nogen konklusion, men efterhånden forstummede kritikken og efter ankomsten af den særlige Cuvée Hommage à Jacques Perrin er de internationale anmelderne begyndt at klappe så højt i takt at Château de Beaucastel respekteres som kongen blandt alle Paverne. Også selvom, eller måske netop fordi, den ikke er som alle de andre.
Historien om Château de Beaucastel rækker tilbage til midten af det 16. århundrede. I 1549 købte adelsmanden Pierre de Beaucastel en lade med tilhørende jord i nærheden af landsbyen Courthézon, og på dette sted blev de ældste dele af hovedbygningen af det, vi i dag kender som Château de Beaucastel opført. Familien Beaucastel blev efterfølgende en anerkendt familie i landsbyen og i 1687 blev Pierre de Beaucastels barnebarn udnævnt til “Capitaine” (borgmester) i Courthézon af Kong Louis den 14.
Det vinbrug, der engang var på stedet, blev imidlertid sat ud af spillet, da vinlusen lagde vinmarkerne i Europa øde, og det var først i 1909, da Gabriel de Tramier erhvervede ejendommen, at man på ny begyndte at plante vinstokke og satse på en egentlig vinproduktion. Gabriel Tramier inddrog tidligt sin svigersøn Pierre Perrin i den daglige drift af vingården, og det blev ham, der skabte fundamentet for det Château de Beaucastel, som vi i dag berømmer. Resten er som man plejer at sige historie.
Jacques Perrin fulgte i sin fars fodspor frem til 1978, hvor han overrakte faklen til sine sønner Jean-Pierre og François, som i fællesskab og sammen med deres familier har forme det Château de Beaucastel, som deres børn Marc, Pierre, Thomas, Cécile, Charles, Matthieu og César nu i 5. generation er i fuld færd med at videreføre.
Selvom vinene er blevet samlerobjekter og indrulleret i den såkaldte ”finewine” familie, hvor det i lige så høj grad handler om spekulation som om velvære og nydelse, så er Château de Beaucastel således stadig en familiehistorie. En fortælling om en famille, som har formået at holde sammen, og nu, når det kommer til Château de Beaucastel, funderer fremtiden på de forskellige familiemedlems engagement i biodynamisk landbrug og en fælles stræben efter balance og elegance uden at biodiversiteten kompromitteres.
Men familien Perrin har også været og er stadig meget stræbsom, og via opkøb af interessante parceller, via opkøb af hele vingårde med udviklingspotentiale og via strategiske alliancer med andre berømte vinproducenter og kendisser har de under paraplyen Famille Perrin skabt et halvt 100 vine fra andre Rhône appellationer, Provence, Champagne og Californien.
Selvom Løgismose ikke importerer vinene fra Château de Beaucastel direkte, har vi valgt at tilbyde enkelte af vinene fra Châteauneuf-du-Pape i webshoppen, og du finder dem vi aktuelt er lagerførende i lige her.
"Dare to fly in the face of fashion and the customs of your time!"
Jacques Perrin
Oprindelse