Fakta
- 6 stk. 994,50
Côtes du Rhône Cuvée Spéciale rouge
- 6 stk. 994,50
195,-
260,- pr. l.
6 stk.
994,50
165,75 pr stk.
Spar 175,50
Anbefalinger
Wine Spectator
89
James Molesworth - Februar 2022
Jancis Robinson
16+
Jancis Robinson - December 2020
Beskrivelse
Michel Tardieu er svært begejstret for sin Côtes du Rhône Cuvée Spéciale, som han igen kalder for en "Vin de Mouchoir". En vin, der er så delikat og aromatisk intens, at man om morgenen bør dryppe et par dråber på sit lommetørklæde, så man kan nyde duften i løbet af dagen.
Bastien Tardieu fortæller, at det igen i 2019 var nervepirrende at stå i spidsen for en mikro-negociant virksomhed (der ikke er helt så mikro igen), hvor forventningerne til høsten nærmede sig nulpunktet ovenpå en varm og alt for tør sommer.
For et er selv at gå og følge med i vejrudsigten og vente på miraklet. Noget andet er at være i en evig dialog med snesevis af bekymrede vinbønder, som gerne vil plukke deres druer for i det mindste at have et eller andet at sælge. Men det lykkedes for Bastien at overtale de fleste til at vente, og midt i september skete det så. Over tre dage faldt der mere end 20 mm. regn, og i løbet af den efterfølgende uge forvandledes det, der ellers lignede en katastrofe, til det der nu er blevet kaldt en lykkelig syntese mellem 2007 og 2016. Bastien Tardieu taler ligefrem om, at 2019 “probably will be valued as one of the Legend Vintage”.
Der er tale om frugten fra i gennemsnit 70 år gamle Grenache stokke, der står nær Courthézon på grænsen til Châteauneuf. Høsten er manuel med en soignering af klaserne, efterhånden som de plukkes, og frugten transporteres i kølebil til Maison Tardieu-Laurent’ s kælder i Lourmarin hvor de hele drueklaser efter endnu et eftersyn ryger direkte op i gæringstanke hvor den langsomt forvandles til uden fremmede gærstammer. Derpå følger først 8 måneder i 1 og 2 gange brugte fade fra Allier og Tronçais og derpå 12 måneder i de større foudres hvorefter vinen sammenstikkes og tappes på flaske uden forudgående filtrering eller klaring.
Som det forstås, er der plads til begejstring, og Michel Tardieu rammer skiven rent når han referer til Bourgogne. Vinen skilter ikke med sine 14,5% i alkohol og frugten fra de gamle Grenache vinstokke er her forvandlet til en uforceret, lys og lokkende vin. En sand fornøjelse som man nemt bliver en lille smule forelsket i.
Producent
Rhônedalens måske mest respektable og elitære negociant-firma Tardieu-Laurent markedsfører henved 30 forskellige vine, som alle skal tælles med blandt de bedste i deres respektive distrikter.
Et imponerende line-up der alle er skabt på druer høstet fra gamle vinstokke, hvilket for Michel Tardieu betyder vinstokke, der er mere end 50 år gamle. Firmaet kom til verden i 1994 da den tidligere privat chauffør for franske præsidenter fandt sammen med Dominique Laurent, der var konditor og vinhandler i Bourgogne.
Sammen besluttede de at producere vine af allerhøjeste kvalitet fra om muligt alle de vigtigste distrikter i Rhônedalen. De begyndte at besøge forskellige fremtrædende producenter, og det lykkedes dem at indgå aftaler om at købe spændende fade med vine fra specielle parceller hos nogle af dem.
De første vine bliver lanceret i efteråret 1996 og sommeren 1997 bliver de smagt af en hvis Robert Parker, der under et 14 dages besøg med Rhônedalens herligheder spottede Tardieu-Laurent potentiale. Tardieu-Laurent’s 2 første forsøg med Cornas bliver kaldt ”Nogle af de fineste Cornas vine jeg nogen sinde har smagt (og tro mig jeg har fået min andel af de bedste)”, og de 2 Cornas og et par andre vine blev belønnet med 90 til 94 point.
Det kom til at åbne mange døre for Michel Tardieu og Dominique Laurent, og i årene, der fulgte, etablerede de den perlerække af aftaler, som Maison Tardieu-Laurent er funderet på.
Dominique Laurent forsvandt ud af billedet efter de første år og i stedet kom den berømte konsulent Philippe Cambie ind i billedet. Sammen med ham drøftede Michel Tardieu i detaljer med hver enkelt producent, hvorledes de udvalgte parceller skulle kultiveres, hvornår druerne skulle høstes, hvorledes de skulle forvandles til vin.
De fik også den ide, at Tardieu-Laurent skulle levere de fade, som vinene efterfølgende skulle modne i, og som noget ganske særligt flyttes alle fadene i februar måned efter høsten fra de respektive (hemmelige) producenter til Tardieu-Laurents kældre i Lourmarin, hvor vinene modner videre og siden tappes på flaske uden forudgående klaring og filtrering.
I de senere år har Michel Tardieus søn Bastien Tardieu arbejdet skulder ved skulder med sin far både i kælderen og på de mange besøg hos vinbønderne, og der ser ud til at Maison Tardieu-Laurent allerede er lykkedes med et lykkeligt generationsskifte. Også selvom de kommer til at undvære sparringen med Philippe Cambie, som desværre gik bort alt for tidligt i 2022.
I Løgismose fik muligheden for at samarbejde med familien Tardieu i sensommeren 2015, og siden har vi hvert år fået muligheden for at importere en række af deres stadig mere efterspurgte Rhône vine. Du kan se det aktuelle udvalg her
Oprindelse