Fakta
- 6 stk. 586,50
Côtes du Ventoux Les Garrigues - ØKO
- 6 stk. 586,50
115,-
153,33 pr. l.
6 stk.
586,50
97,75 pr stk.
Spar 103,50
Beskrivelse
Nogle gange findes det store i det små for eksempel på Château Juvenal, som i bund og grund er det mindste kooperativ, man kan forstille sig. Bare 2 næsten naboer, 2 familier, som er gået sammen på en note om, at de ville fremstille nogle saftige, frugtige og umiddelbare vine, som de selv kunne nyde med glæde og lade andre smage med stolthed.
Château Juvenal tager sit navn fra en sagfører som i 1800-tallet købte og renoverede slottet, men siden 2001 har det været ejet af Anne-Marie og Bernard Forestier, som forlængede en aftale med naboen Jean-Claude Alban om, at han fortsat skulle passe de 8 ha. med vinstokke og sørge for at frugten endte på kooperativet i Beaumes-de-Venise.
I 2009 kommer Jean-Claude Albans søn Sebastien imidlertid på banen, og med ham fulgte tanken om at slå pjalterne sammen, investere i en fælles kælder og nok så vigtigt invitere den meriterede vinmager og ukronede konge af Châteauneuf-du-Pape, den desværre nu afdøde Philippe Cambie med som assisterende vinmager.
I 2010 blev det fælles selskab SCEA Le Graveyron med Sebastien Alban og Anne-Marie Forestier for bordenden en realitet, og året efter blev de første Ventoux vine produceret i den nye fælles Cave nede på Route de Caromb en lille km. fra slottet. Allerede det første år modtog vinene fine anmeldelser, og sikkert godt hjulpet på vej af Philippe Cambie mægtige netværk, blev der indgået aftaler om eksport til 14 lande.
Med nogen forsinkelse er vinene nu hos Løgismose. Blandt andet denne fra det stadig noget upåagtede Côtes du Ventoux distrikt, der med sin friske og dejligt krydrede profil meget rammende har fået navnet Les Garrigues. Der er tale om håndhøstede Grenache og Syrah druer fra 10-50 år gamle vinstokke, der står på sydvendte skråninger helt nede på grænsen til Beaumes-de-Venise. Efter en soignering og efter at alle stilke er fjernet og druerne er knust er der tale om en lang maceration med adskillige overpumpninger inden vinen er modnet sammen med gærresterne i termoreguleret rustfrit stål i syv måneder.
En dejlig saftig vin med lidt større friskhed i profilen end flertallet af de mange Côtes-du-Rhône vine på markedet, men samtidig også med tilstrækkelig pondus til at mange vil forveksle den med netop en Côtes-du-Rhône. Mild, krydret, bærrig og så med den underskov af friske urtete krydderier, som netop forbindes med Garrigue. Jancis Robinson sammenfattede det fint da hun i forbindelse med sin vurdering af vinen noterede: "No hurry to drink this fine example of the freshness of Ventoux together with the ambition of its best growers."
Producent
følger
Oprindelse
Region
Rhone dalen ligger i Sydøstfrankrig langs Rhone floden. Dalen følger floden ca 240 km og er dermed også et af Frankrigs største vinområder. Den opdeles i Nord og Syd, hvor særligt den sydlige del har udpræget Middelhavsklima med lange, tørre somre og den konstant blæsende Mistralvind . Der laves mange vintyper, men hovedvægten ligger på rødvin. I Nord anvendes Syrah til rødvine og Viognier, Marsanne og Roussanne til hvidvine, mens den sydlige og klart største del af dalen anvender et bredt spektrum af druer, som udover Syrah også tæller druer som feks Grencahe, Mouvedre, Cinsault. Af grønne Rhone druer kan nævnes Clairette, Roussanne, Marsanne og Boubolenc.Distrikt
Ventoux er et større distrikt i den sydøstlige del af Rhonedalen grænsende til Provence. Frem til 2009 hed distriktet Cotes de Ventoux, men nu hedder AOC’en blot Ventoux. Vinmarkerne ligger på den nedre vestlige del af Mont Ventoux
Den primære del af produktionen er rødvine, som i stil læner sig op ad vine fra Cotes du Rhone. Druesorterne Grenache, Syrah og Mourvedre blandes som regel og ind imellem også med Carignan og Cinsault. Der produceres også rosé- og hvidvine, sidstnævnte på Grenache Blanc, Clairette og Bourboulenc samt lidt Roussanne.
I forhold til flere naboområder, bl.a. Cotes du Luberon, er vinene fra Ventoux som regel lidt lettere pga de lidt højere beliggende vinmarker. Klimaet er stadig præget af nærheden til Middelhavet med en tør, varm vækstsæson. Vinmarksarealet udgør knap 6000 ha.