Fakta
Moulins de la Brague
Fransk Ekstra Jomfruolivenolie
222,-
Info: Denne vare er ikke omfattet af returret
Beskrivelse
Moulin de la Brague producerer deres olivenolie fra midt i november til sidst i marts efterhånden som der høstes. Indledningsvist vaskes olivenene, herefter knuses de enten mekanisk eller af store møllesten og æltes, hvorefter presningen af olivenmassen sker for at trække olivensaften, som er en blanding af olie og vegetabilsk vand, ud. Saften centrifugeres herefter for at adskille olie og vegetabilsk vand, og olien må herefter betegnes som koldpresset ekstra jomfruolivenolie. Dette er en traditionelt fremstillet ekstra jomfruolivenolie presset på omhyggeligt udvalgte frugter. Meget aromatisk og delikat, og ikke så kompakt som mange af de bedste italienske olier. Husk, at ligesom vin, smager olivenolie forskelligt fra år til år.
Ingredienser
ekstra jomfruolivenolie
Producent
Moulin de la Bragues oliemølle stammer helt tilbage fra det femtende århundrede og har siden 1848 været ejet af familien Michel, der nu på 6. generation kan levere olier, tapenader og oliven af den bedste kvalitet. Møllen ligger i den lille landsby Opio nær ved Grasse i Provence. Selv om møllen idag presser 700-800 tons oliven om året, har familien aldrig glemt hvad den oprindeligt stod for og presser derfor fortsat oliven for mindre firmaer og privatpersoner. Alle er velkomne til at møde op med deres oliven og få presset deres egen olie. 4-5 oliventræer er nok - så længe kvaliteten er i orden vel at mærke. For familien går ikke på kompromis med kvaliteten. Familien producerer selvfølgelig også deres egen olie som de sælger i deres egen butik og andre udvalgte butikker i nærheden.