Fakta
- 6 stk. 2.370,-
Gevrey-Chambertin Vignes Belles - ØKO
- 6 stk. 2.370,-
715,-
953,33 pr. l.
6 stk.
2.370,-
395,- pr stk.
Spar 1.920,-
Anbefalinger
Jasper Morris Inside Burgundy
90-92
Much paler than most wines in the room, with a light pinker rim. How delicious the bouquet, though, in its very fine style. Light winemaking in a lighter vintage may be too delicate for some but this wine has a persistence which pleases as much as the fragrance. Perhaps a slightly drier finish, but I tip this wine to develop really well. Jasper Morris - November 2022
Beskrivelse
Old school er en oplagte betegnelse, når talen falder på Thierry Mortet’s vine, som Løgismose efterhånden har importeret i en menneskealder. Der er tale om klassisk burgundisk Pinot Noir nogle år dyrket på kanten af, hvad der er muligt for druen, og sværger du til lys, feminin og slank Bourgogne med stor aromatisk finesse, er du på rette vej.
Thierry Mortet ejer knap 4 ha. fordelt på 22 små parceller rundt omkring i Gevrey-Chambertin, og det kommer der 2 vine ud af. Dels den almindelige Gevrey-Chambertin dels denne "Vigne Belle", fra de 2 af de bedst eksponerede parceller i flokken. Der er tale om 0,4 ha. med omkring 35 år gamle vinstokke og 0,3 ha. med omkring 15 år gamle vinstokke, som høstes og forvandles til vin sammen.
Høsten er manuel med en soignering af klaserne både ude i vinmarken og foran vingården inden alle stilke fjernes og de med en slags elevator løftes op i den rustfri gæringstank. Her får most og druer lov til at udvikle aromaerne i et par døgn inden temperaturen hæves og gæringen uden fremmede gærstammer går i gang. Efter délestage fyldes omkring 1/3 af vinen på nye fade mens de sidste 2/3 forbliver i tanken i 5 måneder inden den fyldes på 1 og 2 gange brugte fade. Efter sammenlagt 16 måneder sammenstikkes den endelige cuvée, som efter en let filtrering tappes på flaske.
Resultatet er en af de fineste og mest pålidelige kommune vine, der produceres i Gevrey-Chambertin. Delikat, subtil og kompleks i næsen med dejlige noter af jordbær, kirsebær og viol. Dernæst slank, aromatisk og saftig i munden.
Det er en Bourgogne, som smager godt lige fra frigivelsen, men tager på i vægt, hvis man viser den lidt tålmodighed, og bare efter en 2-3 år vil den vise sit potentiale og matcher den en række af Premier Cru vinene i kommunen.
Et fortræffeligt valg til fjerkræ. De tamme af slagsen i de tidlige år. Senere, når modenheden og kompleksiteten arriverer, bliver fjervildtet det bedste match. Prøv den for eksempel til en grydestegt gråand med kantarel ragout og parmesan.
Thierry Mortet beretter om en besværlig og tidskrævende vækstsæson, hvor også han fik smæk af frosten i begyndelsen af april og hvor hans lille team dernæst kæmpede med at holde vinstokkene fri for både skimmelsvamp og trist botrytis lige indtil høsten startede den 17. september. Men Thierry har valgt at betragte glasset som halvt fyldt og hæfter sig ved, at de druer, der blev høstet, næsten ikke krævede nogen særlig soignering, og at der var sukker nok til, at chaptalisering ikke var strengt nødvendigt. Så Thierry Mortet er glad for sine vine fra 2021 og kalder dem ”friske og levende” og fortæller, at de besidder en ”præcision og finesse som i høj grad er klassisk burgundisk.”
Producent
Thierry Mortet er bror til den berømte nu afdøde Denis Mortet. De arbejdede i en årrække sammen med deres far Charles Mortet, og da han trak sig tilbage 1991 lå det lige for, at sønnerne sammen skulle drive vingården videre.
Sådan blev det imidlertid ikke. Denis og Thierry havde hver sin idé om, hvordan druerne skulle forvandles til vin, og da de heller ikke var enige om, hvorledes vinstokkene skulle passes og plejes, så var der ingen anden udvej end at dele familiens forskellige parceller. Brødrene og faderen blev enige om fordelingen, og endnu engang betød et generationsskifte i Bourgogne, at vi fik flere vine at vælge i mellem, og færre flasker af hver enkelt vin.
Thierry Mortet fik 4 ha. og har siden erhvervet knap 4,5 ha., således at han i dag har 8,5 ha. hvilket er tilstrækkeligt til at producere i omegnen af 40.000 flasker om året fordelt på 11 vine. De omkring 50 (!) parceller omfatter følgende appellationer:
- Gevrey Chambertin: 3,97 ha. (heraf 0,14 ha. 1er Cru “Clos Prieur 1. Cru”)
- Chambolle-Musigny: 0,44 ha. (heraf 0,22 ha. 1er Cru “Beaux Bruns 1. Cru”)
- Bourgogne Rouge: 2,25 ha.
- Marsannay: 0,22 ha.
- Bourgogne Aligoté: 0,25 ha.
- Bourgogne Blanc: 0,83 ha.
- Burgundy Passetoutgrain: 0,44 ha.
Thierry er traditionelt funderet. Han køber sine fade hos Rousseau og Toutan og ved blandt andet fortsat at fjerne hovedparten af stilkene fra druerne forud for gæringen og ved efterfølgende holde igen med fadlagringen efterstræber han frugten og finessen frem for kraft og styrke.
Han blev tidligt optaget af en naturlige cyklus og biodiversiteten og i årevis, mens hans kollegaer lystigt forsatte med at sprøjte løs, har han praktiseret økologisk landbrug. Vi skal dog frem til 2007 før Thierry fandt det nødvendigt at få papir på sine arbejdsmetoder. Herefter var vinene økologisk indtil 2016 hvor vanskeligt vejrlig tvang ham til at sprøjte 2 gange med traditionelle bekæmpelsesmidler fordi han simpelthen ikke havde timer nok i døgnet og folk nok på lønningslisten til at modstå sygdomspresset (råd og meldug) ude blandt vinstokkene, hvorefter vinene formelt var konventionelle i 2016. 2017 og 2018. Siden har vejrguderne været mere nådige og fra 2019-årgangen og frem har vinene igen været certificeret økologiske.
Senest er next generation kommet på plads i skikkelse af datteren Lise Mortet, som i juli 2020 valgte at vende hjem til gården efter 9 år som Brand manager for Campari Group i México og inden da jobs for Tequila industrien i Guadalajara, Hotel Arts i Barcelona og La Maison du Chocolat i New York.
Løgismose importerede allerede vinene inden vingården blev delt, og i mere end 40 år har først Domaine Mortet Charles & Fils og siden Domaine Thierry Mortet og Domaine Dennis Mortet været centrale i Løgismoses sortiment og centrale for de oplevelser, som gæsterne på Falsled Kro og i Kong Hans Kælder fik, når de ønskede sig Bourgogne i glassene.
Du finder vores aktuelle vine fra Thierry Mortet her
Oprindelse
Region
Bourgogne ligger centralt i det østlige Frankrig med hjertet koncentreret mellem byerne Dijon og Lyon. Overordnet set deles det fra nord til syd ind i: Chablis, Cote d'Or med Cote de Nuits og Cote de Beaune, Cote Chalonnaise, Maconnais og Beaujolais. Området har fastlandsklima og de korte somre kan gøre druemodning udfordrende. Jordbundsforhold er af særlig stor betydning her og små udsving kan give anledning til enorme prisforskelle i den færdige vin. De to hoveddruer er Chardonnay og Pinot Noir, og mange de bedre vine fra Bourgogne kan udvikle sig adskillige år i flasken. I Maconnais dyrkes den grønne drue Aligoté endvidere, mens Beaujolais stort set kun fokuserer på den blå drue Gamay.
Distrikt
Gevrey-Chambertin ligger på Cote de Nuits i den nordlige del af Cote d'Or. Gevrey er navnet på den lille by, hvor omkring markerne ligger, og Chambertin er navnet på kommunens fineste mark samt indgår i flere af Grand Cru navnene. Hele 8 (9 hvis Mazoyeres-Chambertin tælles med, det meste vin fra Mazoyeres-Chambertin markedsføres som Charmes-Chambertin) Grand Cru marker findes i Gevrey-Chambertin, hvorfra der produceres nogle af Bourgognes og verdens mest eftertragtede vine. Kommunen dækker ca 435 ha vinmarker og flankeres mod syd af Morey-St-Denis. Kun rødvin må produceres og druesorten er Pinot Noir. Vinene anses generelt for at være blandt de mest strukturerede og maskuline røde Bourgognevine og vil som oftest have et rigtig godt lagringspotentiale.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter