Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 1 stk. 296,65
Great Dane Rum Barrel Aged - 70cl
- 1 stk. 296,65
349,-
498,57 pr. l.
1 stk.
296,65
Spar 52,35
Beskrivelse
Anders Skotlander har godt støttet af hustruen Titte i løbet af 10 år manifesteret sig som en sand Great Dane på den overophedede Rom-scene.
Funderet på dygtige opkøb af Rom fra Caribien har hans ekspertise indenfor kategorien resulteret i noget af den fineste Rom, der raffineres i det danske klima, og anerkendelserne er kommet strømmende fra såvel internationale som danske kritikere, som blandt andet fremhæver den køligere og dermed forlængede modningsproces som en af årsagerne til at de forskellige Skotlander Rum får en profil, der både formår at skille sig ud og begejstre.
Eventyret begyndte i 2013 med mikroproduktioner (helt ned til 77 flasker) af hvid Rom, ung aromatiseret Rom samt Rom tappet fra fade der har sejlet rundt i de danske farvande. Alt sammen lanceret mens kanonerne blev kørt i stilling i den gamle slagtehal oppe i Jammerbugten, så ægteparret kunne tage fuld kontrol over alle processerne og selv kunne begynde at destillere importeret sukkerrørsmelasse.
I mellemtiden har ægteparret gjort en dyd ud af ventetiden ved at satte på at importere og raffinere caribisk Rom og skalere projektet således at det nu også omfatter ekstra sødet Rom, Gin, Likør og sågar øl modnet i gamle romfade.
Her er det deres Great Dane Barrel Aged Rum, hvoraf de første flasker blev tappet i juni 2018 og (af alle steder) lanceret på den årlige Roskildefestival. Der er i udgangspunktet tale om en caribisk Rom sammenstukket fra fade som Anders Skotlander har udvalgt fra forskellige destillerier på blandt andet Barbados, Guatemala, Panama og Jamaica. Der er tale om Rom der alle er lagret på tidligere Bourbonfade mellem 3 og 8 år inden sejlturen rundt om kloden. I Danmark har Anders så givet den caribiske Rom en Skotlander-finish ved at lade rommen overvintre i det danske klima i fade, der tidligere har været brugt til Skotlander-Rom. Herefter er Rommen nedvandet til en salsgstyrke på 40% med afkalket vand fra en kilde ved Fjerritslev og tappet på flaske.
Great Dane er et glimrende, velkomponeret bud på en sødmefuld, eksotisk, caribisk rom, som bestemt kan nydes solo til for eksempel ost, kager med karamel, nødder eller til fyldte chokolader. Selv kalder Anders Skotlander The Great Dane for "En klassisk sød rom i caribisk stil med et strejf af dansk verdensklasse".
Producent
Siden grundlæggelsen af Skotlander Rum i 2013 har min mission været at gøre op med en forestilling om, at god rom kun kommer fra Caribien, og at vi ikke kan lave andet end snaps her i Danmark.
Jeg ville gerne lave en ren rom udelukkende fremstillet af de allerbedste råvarer: sukkerrør fra nogle af verdens bedste producenter, og rent vand fra den danske undergrund. Samt benytte de bedste danske destillatører til at udføre det ædle håndværk. Det er også vigtigt for mig at være ærlig og gøre det gennemskueligt for forbrugeren hvad der er i flasken. Vi tilsætter ikke sukker eller andre smagsgivere medmindre det tydeligt fremgår af etiketten.
Dertil kommer det kolde nordiske klima som sætter sit aftryk både på fermenteringen og den efterfølgende fadlagring.
Jeg håber du vil nyde at drikke rommen med ligeså stor passion som jeg har lagt i produktionen.
Sådan introducerer Anders Skotlander sig selv og sit projekt, og godt støttet af hustruen Titte har han i løbet af de første 10 år manifesteret sig som en sand Great Dane på den overophedede Rom-scene.
Eventyret begyndte i 2013 med mikroproduktioner (helt ned til 77 flasker) af hvid Rom, ung aromatiseret Rom samt Rom tappet fra fade der har sejlet rundt i de danske farvande. Alt sammen lanceret mens kanonerne blev kørt i stilling i den gamle slagtehal oppe i Jammerbugten, så ægteparret kunne tage fuld kontrol over alle processerne og begynde at destillere importeret sukkerrørsmelasse i større skala.
I mellemtiden har ægteparret gjort en dyd ud af ventetiden ved at satte på at importere og raffinere caribisk Rom, og funderet på dygtige opkøb af potente pot-destillater fra Jamaica og mere milde kolonne-destillat fra Barbados og Den Dominikanske Republik har Anders ekspertise indenfor kategorien resulteret i noget af den fineste Rom, der raffineres i det danske klima, og anerkendelserne er kommet strømmende fra såvel internationale som danske kritikere, som blandt andet fremhæver den køligere og dermed forlængede modningsproces, som en af årsagerne til at de forskellige Skotlander Rums får en profil, der både formår at skille sig ud og begejstre.
Den succes har betydet, at det ud fra en økonomisk betragtning ikke har hastet med at skalere den danske destillering af importeret sukkerrørsmelasse, og fordi ægteparret også kastede sig over Gin, Likør og sågar fadlagret øl (i samarbejde med århusianske Humleland), skulle der gå 10 år før Rommen, der ikke ”bare” er naturaliseret, for alvor begyndte at stjæle rampelyset.
Næringsdeklaration
Indeholder ikke sulfitter