Fakta
- 1 stk. 505,75
Lagavulin Single Malt Islay Whisky 16 Years old
- 1 stk. 505,75
595,-
850,- pr. l.
1 stk.
505,75
505,75 pr stk.
Spar 89,25
Beskrivelse
Lagavulins 16-års Single Malt er det vindblæste, overskyede, regnfulde, tunge og øde Skotland på flaske. Og det skal forstås absolut positivt, hvor paradoksalt det umiddelbart måtte forekomme.
Som alle Lagavulins Whiskyer er den lavet med stærkt tørverøget malt, hvilket giver den udtalte maritime karakter, som får mange til at pege på den som Islay-Whiskyen, alle andre må måle sig op mod. Den blev også udnævnt som Islay-repræsentanten i serien 'Classic Malts', som er en stribe på seks Whiskyer, der repræsenterer seks forskellige skotske Whiskyregioner og disses særlige kendetegn.
Ud over brugen af tørverøget bygmalt skyldes Lagavulins unikke karakter den lange fermenteringstid på mindst 55 timer samt den langsomme sekundære destillationsproces, der giver Whiskyen lov til at udvikle sin komplekse smag.
Næsen er domineret af massiv tørverøg, der er typisk for Southern Islay og leder tankerne hen på lejrbål, tovværk, jod og røget fisk. Under de massive røgnoter forefindes noter af bagte æbler, søde krydderier, god, moden sherry og berusende vanilje. I munden er den fedmefyldt, rig og massivt røget. Som at sætte sig i en gammel velholdt træbåd og indtage duften af lak, diesel, tovværk og lanolin. Under overfladen gemmer den på delikat karameliseret malt, æblekompot, figner, dadler og vanilje, der samles og bliver hængende i den lange sødmefulde afslutning.
Lagavulin Single Malt 16 Years er en Whisky, der deler vandene. For Whisky-drikkere, der sætter pris på røget Whisky, er den ikke til at komme udenom. Nyd den, når tiden er til det, let sval af gode Whiskyglas - eventuelt tilsat et par dråber vand - og bered dig på at indtage Skotland i flydende form.
Producent
Lagavulin ligger ved den maleriske Lagavulin-bugt mellem Ardbeg og Laphroaig på Islays sydkyst og har en historie med masser af uenigheder, hurtigt skiftende ejer skaber, retssager samt et miks mellem partnerskaber og hård ikke altid helt fin konkurrence med de 2 naboer. En historie som det kan være spændende for inkarnerede Whisky nydere at dykke ned ved selvstudie.
Lagavulin blev grundlagt af John Johnston i 1816, et år efter Laphroaig, og da han gik bort blev det i 1836 erhvervet af vin- og spiritushandleren Alexander Graham. Derpå fulgte ejerskifte på ejerskifte men også introduktionen af den legendariske nu hedengangne Malt Mill Whisky og de blendede White Horse Whiskys som King Edward VII valgte til det britiske hof i 1907 og som siden blev et af den tidlige Whisky industris videst distribuerede brands da Buchanan Dewar Ltd der havde opkøbt Lagavulin i 1923 tilsluttede sig The Scotch Distillers' Association, og dermed blev indrulleret i mellemkrigstidens stærkeste brand portofølge.
The Scotch Distillers' Association, som i mellemtiden var blevet til Distillers Company, blev i 1986 erhvervet af Guinness og året efter omdøbt til United Distillers, som så i 1997 fusionerede med Grand Metropolitan hvilket førte til etableringen af mægtige Diagos spiritusdivision.
Lagavulin er derfor i dag en del af en meget større fortælling, der også inkluderer følgende destillerier: Blair Athol, Brora, Caol Ila, Cardhu, Clynelish, Cragganmore, Dalwhinnie, Glenkinchie, Johnnie Walker Princes Street, Oban, Royal Lochnagar, Talisker og The Singleton of Glen Ord.
Oprindelse
Region
følger