Fakta
Hattesens Konfektfabrik
Lakridskonfekt med citron, appelsin og passion
69,-
Info: Denne vare er ikke omfattet af returret
Beskrivelse
Vores helt nye darling i Løgismoses søde sortiment er Hattesens Konfektfabrik i Ærøskøbing, hvor Claus Hattesen har nyfortolket og genopfundet lakridskonfekten. ”Mindre sukker, mere smag” er kongstanken bag lakridskonfekten, som kun indeholder de bedste råvarer: pulver af frysetørrede bær og frugter, hjemmelavet lakrids og kun naturlige olier og aromaer. Her er ingen døde grise eller palmeolie, kun rapsolie og honning fra Ærø. I denne variant kommer lakridskonfekten med de tre gule smage: citron, appelsin og passionsfrugt.
Ingredienser
glukose
flormelis
invertsukker
rismel
sukker
lakridspulver
frysetørret pulver af passionsfrugt
kokosfedt
rapsolie
honning
salt
fortykningsmiddel
anisolie
citronsyre
citronolie
appelsinolie
farve
Producent
Vi stødte på Hattesens Konfektfabrik for første gang på messen Formland i august måned 2016. Og Claus Hattesens lakridskonfekt fik os med det samme til at stoppe op; her var et helt unikt produkt som uden tvivl hævede sig over de øvrige produkter i samme kategori på markedet. Sjældent har vi været så ubetinget begejstrede for et produkt, som i den grad har genopfundet sin kategori og nyfortolket lakridskonfekten.
Uimodståeligt indbydende, håndlavede, firkantede lakridskonfektstykker som i den grad udstråler den ”hjemmelavethed”, som vi alle higer efter i disse år og som uundgåeligt sender os på nostalgitrip. Ni forskellige varianter, den ene mere velsmagende end den anden! I smukke nostalgiske æsker.
Nede på Ærø har Claus Hattesen gennem mange år været i gang med at udvikle sin lakridskonfekt, men først i juni 2016 slog han dørene op til Hattesens Konfektfabrik. ”Mindre sukker mere smag” er kongstanken bag hans lakridskonfekt, som kun indeholder de bedste råvarer: pulver af frysetørrede bær og frugter, samt naturlige olier og aromaer. Rapsolien og honningen er naturligvis fra Ærø. Modsat flere af markedets standardprodukter er der således hverken palmeolie eller døde grise her, og lakridsen er selvfølgelig hjemmelavet på fabrikken. Resultatet er en lakridskonfekt i balance og med smag af frugt fremfor ekstrem sødme og kokos som kendetegner mange andre produkter i samme kategori.