Fakta
- VinTypeRødvinHvidvinChampagneMousserende vinFine WineRosévinDessertvinPortvinHedvinSherryNaturvinOrangevinAlkoholfri vinSmagekasserLykkekasserAlle vineDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingGrenacheMerlotTempranilloCabernet FrancSyrahNebbioloMalbecSangiovese
- Spiritus & Drikke
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenTemaerBrunchNem hverdagBagningFrokostTapasBarenSnacksJul med LøgismoseDen søde juletidJulefrokost med LøgismoseOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- ButikkerButikken på Nordre ToldbodLige nu i butikkenÅbningstiderEvents på Nordre ToldbodJul på Nordre ToldbodNytår på Nordre ToldbodBestil mad fra Nordre ToldbodBestil nytårsmenuBestil julemiddagenProducenter i butikken
- 6 stk. 504,90
Morgon Cuvée Les Granites Roses 37,5cl
- 6 stk. 504,90
99,-
264,- pr. l.
6 stk.
504,90
84,15 pr stk.
Spar 89,10
Beskrivelse
Egentlig var vi kommet på sporet af Domaine Franck Chavy, fordi vi ledte efter svovlfattig Beaujolais til vores sortiment af naturvine og andre vine med lav intervention, og det var slet ikke meningen, vi skulle have mere konventionel Beaujolais i sortiment. Men så var det, at Franck Chavy også medsendte prøver af denne Morgon Cuvée Les Granites Roses.
Da vi smagte den, blev vi blæst bagover, og vi er ikke de eneste, der er begejstrede. Vinen kommer fra de samme parceller, som i 2017 leverede frugten til den Morgon, som blev fejret som “Meilleur Gamay du Monde” ved den prestigefyldte "Concours International du Gamay" i Lyon og i 2023-udgaven af Guide Hachette des Vins driblede 2020-årgangen af sted med det eftertragtede røde hjerte ”Le Coup de coeur”, samtidig med at Franck Chavy blev kåret til "Vignerons de l'année" i Beaujolais.
Franck er som vinmager observant, og hans mantra er, at hvis man som vinmager ikke prøver at skubbe til grænserne for, hvad man tror, der er muligt, så kan man lige så godt sælge sine druer til kooperativet. Han fører dagbog over hver eneste lille justering, han foretager, så han kan udvikle på det der fungerer, og han sammenligner sig selv med kokken på en restaurant og siger: "Hvis kokken kreerer de samme retter år ud og år ind, så mister gæsterne langsomt interessen, men hvis kokken derimod investerer sig selv og udvikler velsmagen på tallerknerne, så bliver gæsterne ved med at vende tilbage".
Innovation og kreativitet og deraf følgende nye vine på programmet er derfor ikke et særsyn, men en selvfølge for Franck, og de erfaringer, han har høstet med sine Cuvéer Sans Sulfite, bliver nu overført til de konventionelle vine. Således er denne Morgon aftappet i et iltfattigt miljø uden yderligere tilsætning af svovl.
Der er tale om frugt fra parceller med 50-80 år gamle vinstokke, der står i granit og jern rig undergrund, der delvist er nedbrudt til lyserødt sand. Høsten er manuel og Franck bliver godt hjulpet af et hold af høstarbejdere, som vender tilbage år efter år. Franck går meget op i den phenoliske modning af druerne, og han betaler gerne for et par dages lediggang blandt løsarbejderne, hvis han til gengæld får den perfekte frugt hjem i kælderen.
Alle stilke fjernes forud for gæringen, der startes i lukkede tanke uden fremmede gærstammer og andre kunstgreb, og Franck praktiser en længere maceration end flertallet, fordi han ikke blot efterstræber gæringens primære aromaer, men også den dybde, finesse og tanninske kompleksitet, som skind og kerner gemmer på. Så der hvor de fleste andre ville have trukket stikket fortsætter Franck med fodtramp og omrøringer (Pigeage) i en uges tid inden han lader vinen løbe fra, presser bundfaldet og sammenstikker vinen hvoraf en del efterfølgende får lov til at modne 10 måneder i brugte fade i forskellige størrelser, inden den endelige cuvée sammenstikkes og tappes på flaske uden klaring eller filtrering.
Francks passion fornemmes fra første sip. Simpelthen bare en fornem ambassadør for en drue og et distrikt, som heldigvis er på vej tilbage mod fordums stolthed. En omfavnelse af mørke kirsebær, hindbær, ribs, ferskner og liljer. Meget aromatisk og saftig og samtidig kraftfuld med en nærmest insisterende dybde, inden man fornemmer en brise af bitterhed og friskhed fra de elegante tanniner. En herlig vin som viser os de bedste sider af druen Gamay!
Producent
Domaine Franck Chavy er lidt af en velbevaret hemmelighed. En mindre familie vingård som sælger næsten al deres vin til lokale restauranter og til entusiastiske private kunder, som gerne kommer kørende langvejs fra for at få fat i deres ration inden Franck og hans hustru Cyrille igen må melde udsolgt og ægteparret elsker den direkte kontakt til og dialogen med deres kunder, som de altid tager sig god tid til at servicere.
Eksport har aldrig stået øverst på ønskelisten så da deres Morgon blev kåret til “Meilleur Gamay du Monde” ved "Concours International du Gamay" i februar 2019 blev den umiddelbare glæde og stolthed hurtigt vekslet til praktiske problemer, da indbakken pludselig begyndte at svømme over med henvendelser. Franck og Cyrille var reelt ikke gearet til eksport og da de gerne ville fortsætte servicere deres private kunder blev det til et "mange tak, men nej tak" til de fleste importører. Således eksporteres der i dag kun yderst beskedne mængder til Sverige, Holland, England, Tyskland, Schweiz, Quebec og Danmark.
Franck Chavy får stadig hjælp fra sin far Antoine, og til sammen er de 3. og 4. generation af vinbønder med vinstokke i bakkerne omkring Villié-Morgon og Régnié-durette, og mens de forskellige årgange og generationer er passeret revy er vinstokkene blevet stående. De ældste vinstokke blev plantet i 1910 og igen i 1960, og fordelt på flere end 20 parceller er der efterhånden tale om 10 ha. i Morgon 2 ha. i Brouilly, 4,5 ha. i Régnié og 1,5 ha. i Beaujolais-Villages appellationen.
Kun under den manuelle høst og i forbindelse med vinterbeskæringen inddrages sæsonarbejderne, ellers klarer den lille familie alt arbejdet selv lige fra den øvrige beskæring af vinstokkene, forbi vinifikationen og frem til markedsføring af vinene. Vinstokkene kultiveres på papiret konventionelt, men da Franck og Cyrille har valgt at blive medlemmer af Vignerons Indépendants har de underskrevet det fælles manifest om udelukkende at producere vine, der respekterer miljøet, samfundet og hensynet til de kommende generationer. Det er således mange år siden kunstige pesticider og herbicider i vinmarken har været en del af agenda og i kælderen er stort set alle manipulations muligheder fravalgt bortset fra en lille smule svovl i forbindelse med aftapningen af flertallet af vine.
Franck Chavy er som person meget udadvendt og som vinmager observant og nysgerrig. Hans mantra er, at hvis man som vinmager ikke prøver at skubbe til grænserne for, hvad man tror, der er muligt, så kan man lige så godt sælge sine druer til kooperativet. Han fører dagbog over hver eneste justering, han foretager sig i forhold til de forskellige vine, for at kunne gentage og udvikle på det der fungerer, og for at kunne kassere det, som var mindre vellykket. Han sammenligner sig selv med kokken på en restaurant og siger "hvis kokken laver de samme retter år ud og år ind så mister gæsterne langsomt interessen, men hvis kokken derimod investerer sig selv og udvikler velsmagen på tallerknerne, så bliver gæsterne ved med at komme tilbage".
Innovation og kreativitet og deraf følgende nye vine på programmet er derfor ikke noget særsyn, men en selvfølge på Domaine Franck Chavy, og senest har han vundet fornyet respekt for den nærmest fraværende flaskevarians i de tre særlige cuvéer af Morgon, Brouilly, Régnié, som produceres og tappes helt uden svovl.
Domaine Franck Chavy har været en del af Løgismose familien siden juli 2021, og du finder de aktuelle vine her
Oprindelse
Region
Beaujolais ligger i forlængelse af Bourgogne mod syd og hører administrativt til denne region trods den slående nærhed til Rhone dalen. Klimaet er lunt indlandsklima og jordbunden er varieret med tydelige indslag af granit især i nord. Hoveddruen er Gamay, men der er også små beplantninger af Pinot Noir, Chardonnay og Aligoté. Basis niveauet formes af Beaujolais og Beaujolais-Villages, mens topniveauet udgøres af de 10 cru'er, som refererer til selvstændige vinbyer med særligt karakterfulde vine. Beajolais Nouveau er en specialitet, der frigives hvert år i november efterfølgende høst og hurtig gæring af druerne. Beaujolais er gennemgående friske og aromatiske rødvine.Distrikt
Morgon er en af de 10 cru’er i Beaujolais i det østlige Frankrig. Det er en selvstændig AOC skabt i 1936. Morgon er med sine 1100 ha en af de største cru’er i Beaujolais og appellationen kendes især for Mont de Py. Cote de Py, som er de nedre skråninger på Mont de Py er en af de mest kendte terroirs i Beaujolais. Jordbunden er en smule anderledes end i resten af Beaujolais, idet der ud over den karakteristiske granit også er schist, ler og vulkanske elementer. Jorden er rig på jern, og vinene fra Morgon er kraftfulde, flæskede og præget af mørke bær ofte med forholdsmæssigt meget tannin. Det er også vine, som i mange tilfælde kan udvikle sig adskillige år i flasken, og er ikke det typiske eksempel på Beaujolais. Gamay er eneste druesort og appellationen inkluderer kun rødvin.
Næringsdeklaration
Indeholder ikke sulfitter