Fakta
- 6 stk. 1.014,90
Moulin-à-Vent Vieilles Vignes
- 6 stk. 1.014,90
199,-
265,33 pr. l.
6 stk.
1.014,90
169,15 pr stk.
Spar 179,10
Beskrivelse
Denne Moulin-à-Vent har en speciel betydning for Løgismose da den har været fast i sortiment fra 1978 til 2010. Efter ti års fravær er den tilbage i nye klæder og produceret og tappet i en ny kælder. Men vinstokkene er de samme, nu bare endnu ældre. De ældste er sat i jorden, da Frankrig atter blev frit i 1945.
Domaine de la Tour du Bief var et af de (angiveligt det) første Domaine Lene Grønlykke besøgte sammen med Georges Duboeuf tilbage i efteråret 1977 dengang de to stadig var i færd med at lære hinanden at kende, og senere var det med denne vin de første medlemmer af Løgismose Vinklub fik smag for druen Gamay, for Beaujolais og for Georges Duboeuf. Resten er som man siger historie. Både Tour du Bief og Duboeuf blev en del af Løgismoses DNA.
Domaine de la Tour du Bief var dengang var ejet af Comte de Sparre familien som ikke havde forstand på og ikke interesserede sig for vin avl og derfor havde hyret Georges Duboeuf ind for at profilere vinen og domænet. Det blev til et samarbejde som varede ved helt frem til 2008 hvor Sparre-familien valgte helt at afvikle deres vinøse aktiver. Køber blev den berømte Bourgogne producent Vincent Girardin, men han nåede kun at producere to årgange, fordi han efterfølgende valgte at sælge sit livsværk til det mægtige Compagnie des Vins d’Autrefois, som ikke inkluderede Beaujolais i deres strategiplaner. Tour du Bief blev derfor i 2012 solgt videre til Jean-Jacques Parinet som var vendt hjem til barndomslandet og allerede havde erhvervet det nærliggende (tidligere Château des Thorins) et par år tidligere ovenpå en lukrativ karriere i IT-branchen.
Denne Moulin-à-Vent bærer således ikke længere Georges Duboeuf signatur, men produceres i stedet på Château du Moulin-à-Vent af den unge vinmager Brice Laffond, som Jean-Jacques Parinet headhuntede i 2013 fra Domaine Faiveley i Bourgogne. Her er der tale om selektion fra de ældste vinstokke på 6,7 ha. af det granit rige øst- sydøst vendte lieu-dit, som også kaldes Tour du Bief og som ligger ca. 800 meter fra den berømte mølle som distriktet er opkaldt efter. Høsten er manuel og klaserne soigneres inden de placeres i 30 kilos plastkar og køres den korte tur frem til vingården vis a vis Moulin-à-Vent. Her sker der endnu en soignering af klaserne inden 60% af stilkene fjernes hvorefter druer og klaser gærer til vin uden knusning og uden fremmede gærstammer. Herefter er halvdelen af vinen modnet 12 måneder på medium ristede barrique og 300 liters fade fra Taransaud og François Frères (10% nye) inden den endelige cuvée er sammenstukket i rustfrit stål og tappet på flaske uden forudgående filtrering.
Vinen skænkes med en smuk, dybt rød farve som stadig changerer i det lilla. Der er dejlige aromaer af modne, men stadig friske røde og mørke bær med hindbær, jordbær og kirsebær der accentueres af rose, pæon og viol samt lidt pikante krydderier fra fadene. Pænt fyldig, men ikke egentlig kraftig. Fine tanniner og god længde. En dejlig terroir dreven Moulin à Vent, som leverer både dybde og kompleksitet uden finessen tabes af syne. Samtidigt sikkert også en vin, som vil "pinotere" i løbet af nogle år. Det vil sige udvikle karaktertræk, som i de bedste stunder forveksles med Pinot Noir.
Producent
Domaine de la Tour du Bief var et af de (angiveligt det) første Domaine Lene Grønlykke besøgte sammen med Georges Duboeuf tilbage i efteråret 1977 dengang de to stadig var i færd med at lære hinanden at kende, og senere var det med en vin fra dette domæne de første medlemmer af Løgismose Vinklub fik smag for druen Gamay, for Beaujolais og for Georges Duboeuf. Resten er som man siger historie. Både Tour du Bief og Duboeuf blev en del af Løgismoses DNA.
Domaine de la Tour du Bief var dengang var ejet af Comte de Sparre familien, som ikke havde forstand på og ikke interesserede sig for vin avl, og derfor havde de hyret Georges Duboeuf ind for at profilere domænet. Det blev til et samarbejde som varede ved helt frem til 2008 hvor Sparre-familien valgte helt at afvikle deres vinøse aktiver. Køber blev den berømte Bourgogne producent Vincent Girardin, men han nåede kun at producere to årgange, fordi han efterfølgende valgte at sælge sit livsværk til det mægtige Compagnie des Vins d’Autrefois, som ikke inkluderede Beaujolais i deres strategiplaner.
Tour du Bief blev derfor i 2012 solgt videre til Jean-Jacques Parinet, som var vendt hjem til barndomslandet og allerede havde erhvervet det nærliggende Château du Moulin-à-Vent (tidligere Château des Thorins) et par år tidligere ovenpå en lukrativ karriere i IT-branchen. Domaine de la Tour du Bief bærer således ikke længere Georges Duboeuf signatur, men produceres i stedet som et særskilt brand på Château du Moulin-à-Vent af den unge vinmager Brice Laffond, som Jean-Jacques Parinet headhuntede i 2013 fra Domaine Faiveley i Bourgogne.
Der er tale om i alt 17 ha. med hovedvægten på det granit rige øst- sydøst vendte lieu-dit, som også kaldes Tour du Bief som ligger oppe på det samme plateau lidt nord for den berømte mølle, distriktet er opkaldt efter. 4 forskellige cuvéer bliver frugten vekslet til.
Domaine de la Tour du Bief har været en del af Løgismose familien i perioden 1977 – 2009 og igen fra 2022.
Oprindelse
Region
Beaujolais ligger i forlængelse af Bourgogne mod syd og hører administrativt til denne region trods den slående nærhed til Rhone dalen. Klimaet er lunt indlandsklima og jordbunden er varieret med tydelige indslag af granit især i nord. Hoveddruen er Gamay, men der er også små beplantninger af Pinot Noir, Chardonnay og Aligoté. Basis niveauet formes af Beaujolais og Beaujolais-Villages, mens topniveauet udgøres af de 10 cru'er, som refererer til selvstændige vinbyer med særligt karakterfulde vine. Beajolais Nouveau er en specialitet, der frigives hvert år i november efterfølgende høst og hurtig gæring af druerne. Beaujolais er gennemgående friske og aromatiske rødvine.Distrikt
Moulin-A-Vent er en af de 10 cru’er i Beaujolais i det østlige Frankrig. Det er en selvstændig AOC skabt i 1936. Moulin-A-Vent ligger i den nordlige del af Beaujolais mellem de to nabocru’er Chenas mod nord og Fleurie mod syd. Jordbunden er dog ganske særpræget her med udpræget forekomst af pink granit med strenge af mangan gennem granitten. 663 ha udgør vinmarksarealet beplantet med Gamay. Skråningerne ligger i 230-390 meters højde og er primært østvendte, hvor vinplanterne nyder godt af særlig morgen og middags sollys. Appellationen er opkaldt efter sit vartegn, en ikonisk vindmølle, der gik ud af produktion i 1850, men stadig står som et symbol for området. Moulin-A-Vent betragtes som en af de fineste cru’er i Beaujolais og særligt vinenes evne til at udvikle sig på flaske over +10 år, gør dem særligt eftertragtede. Mange af dem lagres på fad, og får reminiscens af Pinot Noir vinene fra Cote de Nuits med alderen. Forvent kraftfulde vine med en vis grad af tannin, mørke bær og toner af tørret rose og lakrids med flaskelagring.