Fakta
- 6 stk. 1.269,90
2020 - Domaine Michaut Frères - 0,75l
Petit Chablis
- 6 stk. 1.269,90
249,-
332,- pr. l.
6 stk.
1.269,90
211,65 pr stk.
Spar 224,10
Beskrivelse
Vinene fra Michaud Frères er den internationale udgave af de vine, der på den franske hjemmebane markedsføres under domænenavnet “De la Motte”. Et lille familieforetagende der plantede de første vinstokke på skråningerne øst for landsbyen Beine tilbage i 1957 og dermed kom til at tilhøre den lille flot af pionerer, som igen turde satse på at dyrke druer i et område, som ellers havde været opgivet lige siden vinlusen hærgede.
Længe blev frugten solgt til det berømte kooperativ “La Chablisienne”, men da Adrien Michaut blev klar over, han gerne ville være vinmager og overtale forældrene til at investere 1 mio. € i egne faciliteter, blev Michaud Frères og Domaine de la Motte en realitet i 2011, og de lagde smukt fra land. Allerede i 2013 kunne familien lade sig fejre som “French Wine Producer Of The Year” efter adskillige guldmedaljer i forbindelse med deres første deltagelse i The International Wine & Spirit Competition (IWSC).
Familien disponerer i dag over mere end 30 ha. med interessante parceller på 1. cru markerne Beauroy, Vau-Ligneau og Vau de Vey, men de helt centrale vine er den generiske Chablis, Chablis Vieilles Vignes og så denne, der på trods af sit navn er alt andet end “Petit” fordi Adrien Michaut i samråd med sin far Bernard som regel vælger at høste ikke bare lidt, men meget senere end kollegerne og efterfølgende ikke er bleg for at justere på naturens luner i kælderen.
Der er tale om frugt fra en stribe parceller på tilsammen knap 7 ha. som alle høstes maskinelt. Der sker en soignering af klaserne inden de ryger i den pneumatiske presse få timer eller slet ingen timer efter maskinen kom forbi med saksene: Druemosten får lov til at bundfælde i 24 timer inden den om nødvendigt chabtaliseres og pumpes op i rustfrit stål hvor den i løbet af et par uger forvandles til vin sammen med udvalgte gærstammer. Derpå følger den malolaktiske gæring og i januar en stabilisering med beherskede mængder svovl inden modningen sur Lie frem til ultimo februar hvor vinen stabiliseres ved nedkøling og derpå filtreres lige før aftapningen på flaske.
Producent
Vinene fra Michaud Frères er den internationale udgave af de vine der på den franske hjemmebane markedsføres under domænenavnet “De la Motte”. Et lille familieforetagende der plantede de første vinstokke på skråningerne øst for landsbyen Beine tilbage i 1957 og dermed kom til at tilhøre en lille flot af pionerer som igen turde satse på at dyrke druer i et område som ellers havde været opgivet lige siden vinlusen hærgede.
Så sent som i 1970 var det kun lidt mere end 50 ha., der var tilplantet med vinstokke og der var kun 7 andre familier, der satsede på druer som en del af deres polykultur, og det landskab med uendelige rækker af vinstokke så langt øjet rækker på turen ad D965’eren ind mod Chablis var ikke eksisterende. Dengang som nu var det frygten for frost, som holdt bønderne tilbage.
Det store turnaround kom i 1976 da visionære lokalpolitikere besluttede at der skulle bygges en dæmning i lille bæk Ruisseau de Beine og i løbet af et par år blev det til den kunstige sø Lac de Beine, der spreder sig over 15 ha. og i forårsmånederne gemmer på omkring 500.000 m3 vand, der kan sprinkles ud over vinstokkene, når frosten truer. Der er tilknyttet et rørsystem som kan pumpe vandet op til vinmarkerne når temperaturen rammer frysepunktet og da der efterhånden er udlagt mere end 50 km. rør der betjener næsten alle de 115 ha. med Premier Cru status omkring Beine er der angiveligt tale om det største “sprinkleranlæg” i Europa.
De 50 ha. tilbage i 1970’erne er således blevet til mere end 600, og næst efter selve Chablis er Beine i dag den vigtigste vinby i distriktet. Michaud Frères har været med på hele rejsen og gradvist er deres tilplantede areal med vinstokke vokset op forbi de 40 ha., men helt frem til 2010 solgte de druerne til “La Chablisienne” (Union des Vignerons Associés des Monts de Bourgogne). Det var først da Adrien Michaut blev klar over han gerne ville være vinmager og overtale forældrene til at investere 1 mio. € at Michaud Frères og Domaine de la Motte blev en realitet. Og de kom smukt fra land. Allerede i 2013 kunne familien lade sig fejre som “French Wine Producer Of The Year” efter adskillige guldmedaljer i forbindelse med deres første deltagelse i The International Wine & Spirit Competition (IWSC).
Michaud Frères sælger stadig en del af deres frugt til La Chablisienne, men tapper også i omegnen af 300.000 flasker i eget navn fordelt på følgende 6 vine:
- Petit Chablis
- Chablis
- Chablis Vieilles Vignes
- Chablis Vau-ligneau 1. Cru
- Chablis Beauroy 1. Cru
- Bourgogne Pinot Noir
Michaud Frères har været en del af Løgismose familien siden november 2021
Oprindelse
Region
Bourgogne ligger centralt i det østlige Frankrig med hjertet koncentreret mellem byerne Dijon og Lyon. Overordnet set deles det fra nord til syd ind i: Chablis, Cote d'Or med Cote de Nuits og Cote de Beaune, Cote Chalonnaise, Maconnais og Beaujolais. Området har fastlandsklima og de korte somre kan gøre druemodning udfordrende. Jordbundsforhold er af særlig stor betydning her og små udsving kan give anledning til enorme prisforskelle i den færdige vin. De to hoveddruer er Chardonnay og Pinot Noir, og mange de bedre vine fra Bourgogne kan udvikle sig adskillige år i flasken. I Maconnais dyrkes den grønne drue Aligoté endvidere, mens Beaujolais stort set kun fokuserer på den blå drue Gamay.