Fakta
- 6 stk. 561,-
2021 - Cantina Formigine Pedemontana - 0,75l
Pignoletto Spumante For.Mo.Sa Extra Dry
- 6 stk. 561,-
110,-
146,67 pr. l.
6 stk.
561,-
93,50 pr stk.
Spar 99,-
Anbefalinger
5StarWines - the Book - Vinitaly
93
5 Star Wine ifm. Vinitaly 2022
Falstaff Magazin
tidligere
Årgang 2020: Othmar Kiem, Simon Staffler i november 2021: 90-point
Beskrivelse
Formigine Pedemontana er resultatet af en sammenlægning af to mindre kooperativer, og deres bread and butter er produktion af basisvine til nogle af de store spillere i den italienske vinindustri. Men de producerer også deres egne vine, og i 2017 fik den unge talentfulde vinmager Matteo Venturelli grønt lys til at udvikle en serie, som skulle trække de mange unge, der ellers havde glemt, hvordan man stavede til andet end Prosecco, tilbage i folden.
Serien fik navnet For.Mo.Sa., en forkortelse af navnene på de 3 nærliggende byer Formigine, Modena og Sassuolo, hvor vinene først skulle sparke benene væk under de lokale. Det lykkedes i en sådan grad, at det gav genlyd i de italienske medier, og i 2022 er interessen for vinene blevet yderligere skærpet efter man har opgraderet udstyret med mere prestigiøse flasker og lidt designerlir på etiketterne.
Upåagtet udstyret er dette den ene af en yderst veloplagte trio af sprudlende saftige vine, der kommer med så velovervejede paralleller til de voldsomt populære Prosecco-vine, at tanken strejfer Svend Gehrs legendarisk speak fra 1986: "Det er genialt, dét der!". Især for denne Pignoletto er parallelelen til Prosecco indlysende. Pignoletto var druen, indtil DNA-analyser viste, der var tale om Grechetto. Så fandt man en klynge huse og opkaldte vinen efter dem. Efter 7 års efterforskning har embedsmændene i Bruxelles endnu ikke fundet husene, og sidste år erklærede de navngivningen for ulovlig.
Uanset hvad vi skal kalde vinen fremadrettet er dette en sprød og sprudlende, aromatisk, gnistrende ren og læskende charmør. What's not to like?
Producent
Denne vingård blev etableret tilbage i 1920 af 49 lokale vinbønder, da den kooperative bølge ramte Italien, og i dag er de efterhånden blevet 420 partnere som til sammen disponerer over 600 ha. med vinmarker.
Dermed er de langt fra en af de store spillere i den italienske kooperative bevægelse, men i det lille DOC-distrikt Lambrusco Grasparossa di Castelvetro er de den dominerende faktor.
Og nok så vigtigt: De er berømte for at producere herlige arketypiske Lambruscovine med et særdeles interessant forhold mellem pris og kvalitet.
Oprindelse