Fakta
- 6 stk. 2.269,50
Pouilly-Fumé Triptyque
- 6 stk. 2.269,50
445,-
593,33 pr. l.
6 stk.
2.269,50
378,25 pr stk.
Spar 400,50
Anbefalinger
winedoctor by Chris Kissack
94
Chriss Kissack - August 2021
Beskrivelse
Alain Call Bourdin og hans vine fra Pouilly-Fumé har i årtier været et af de sikreste kort, når det kommer til Loire og til Sauvignon Blanc i Løgismoses sortiment, og lige så længe har det handlet om åbneren Boisfleury, de 2 stålsatte cuvéer Les Cris og Les Cornets samt denne efterhånden næsten mytiske Cuvée Triptyque, der tager sit navn fra renæssancens tredimensionelle altertavler. Vinen er Alain Cailbourdins stolthed, og lige siden den blev lanceret tilbage i 1998 har den år efter år været en af de bedste fadlagrede Sauvignon Blanc vine, der produceres ikke blot i Pouilly-Fumé, men i hele Loire.
Etiketten er udført af den lokale kunstner Jacques Daibehesse, og referencen til den hellige treenighed handler for Alain Cailbourdins vedkommende om at om at forene druernes frugt, jordens mineralitet og fadets krydderi i en vin, der på én gang er kompleks, koncentreret og harmonisk.
Hemmeligheden er dels håndhøstet frugt fra 75 til 90 år gamle vinstokke, der står i en særlig blanding af ler, mergel og især flint (Silex) oppe i Le Bois de Saint-Andélain vis à vis det berømte Domaine Didier Dagueneau, dels fadene, der er bygget på tømmer fra mindst 300 år gamle egetræer fældet i Forêt de la Bertrange bare 20 km. fra vingården.
Druerne er høstet i den sidste uge af september og minutiøst sorteret, da de ankom til kælderen. Herefter blev alle stilke fjernet forud for presningen hvorfra kun den fritløbende most fik lov til at løbe ned i bare et nyt og et brugt 600 liters fad. Her er vinen først gæret uden fremmede gærstammer og siden modnet i 12 måneder uden malolaktiske forgæring, men med regelmæssige omrøringer (battonage) de første 6 måneder, så bundfaldet fedtes ind i vinen i et forsøg på at forøge det mineralske aftryk. Herefter er den endelige cuvée sammenstukket og tappet på flaske uden forudgående klaring eller filtrering.
Resultatet er en vin, som kommer med en charmerende nærmest funky appel med fennikel, markant subtil citrus friskhed, grønne figner og eksotisk stenfrugt, der fint beriges af fadets lakrids og honning.
Alain Call Bourdin fortæller, at han helst først nyder Cuvée Triptyque, når den er 5-7 år gammel og anbefaler vinen til Loire-flodens fisk, for eksempel sandart med dild, eller gedde med brunet smør. Må vi tilføje, at den er også oplagt til røget laks og sågar den forbudte foie gras.
“We had lots of rain early on, but it was dry later, which pushed up the potential alcohol levels. There was a little mildew, but we sorted it – we are used to having mildew this close to the Loire and so we dealt with it without difficulty. And it was only on the leaves, not the fruit, and it had no real effect on our harvest which was good, not like 2016 or 2017. We started on September 11th, then we stopped for three or four days, before starting again, as we moved from parcel to parcel. The ultimate style is balanced and fresh, with good acidity”. Alain Call Bourdin - November 2018
Producent
Domaine Cailbourdin blev etableret af Alain Cailbourdin. Han kom til Pouilly-Fumé for at hjælpe til under høsten, mens han gik på universitetet, og så var der hende der den lokale pige med det dejligste smil og det helt rigtige glimt i øjet. Alain slap aldrig væk igen, men arbejdede i stedet for en række forskellige producenter, og i 1980 producerede han i et hjørne af sin arbejdsgivers kælder for første gang sin egen vin fra 2 ha., som han havde fået råd til at købe året før.
I dag råder Domaine Cailbourdin over knap 18 hektar fordelt på 35 små veleksponerede parceller spredt ud over hele Pouilly-Fumé appellation. Omkring halvdelen er gamle vinstokke plantet i 1960'erne eller tidligere og den anden halvdel er yngre vinstokke fra udvalgte kloner, som Alain Cailbourdin selv har stukket i jorden.
Alain tilhører den yngre generation af vinmagere, som er dedikeret til kvalitet, og ikke bare store mængder af vin. Udbytterne er lave, metoderne er traditionelle og så er Alain en "terroirist", der tror på, at arbejdes skal gøres i marken, og at vinene siden skal fremstilles med et minimum af manipulation, så de får lov til at udtrykke netop de unikke karakteristika, som årgangen, mikroklimaet og især jordbunden bidrager med.
I de franske medier har vinene fra Domaine Cailbourdin været placeret blandt de bedste i Pouilly-Fumé i mere end 30 år, og også de engelsktalende guider blev tidligt venligt stemte. For eksempel noterede en ung Robert Parker, dengang han stadig selv dækkede Loire, at Alain Cailbourdin var "One of Pouilly-Fumé's Best Producers ****", og Wine Enthusiast har slet og ret klassificeret Alain Cailbourdin som en "Great Loire Producer", lige siden de pippede med flaget for ham første gang omkring årtusindeskiftet.
I de sidste 10 år har Alain haft den glæde at opleve at hans søn Lïoc har valgt at gribe stafetten, og i dag er det i stadig højere grad ham, der sætter dagsordenen og i takt med tiden trækker Domaine Cailbourdin i en stadig mere bæredygtig retning. Således har man i dag taget det adskillige skridt videre end dem der foreskrives i den franske Terra Vitis doktrin om at velsmagen altid skal være funderet på respekt for naturen og de mennesker som er involveret i produktionen. Således er det længe siden vinstokkene har været udsat for herbicider og pesticider. For flertallet af parcellernes vedkommende får høstmaskinen lov til at blive stående i garagen til fordel for den manuelle plukning af druerne, og når først høsten er i hus bliver familiens fåreflok sluppet løs blandt vikstokkene helt frem til knopspring i foråret.
Alain og Lïoc Cailbourdin producerer 4 forskellige vine, og selvom udstyret har fået en makeover i 2020 og en af vinene har taget navneforandring så er der i bund og grund tale om de samme terroirdrevne vine som vi i sin tid faldt for in introducerede i Danmark i Løgismoses Vinklub. Det vil sige 3 vine, der er Sauvignon Blanc klassik fra forskellige jordbundstyper, som gærer i stål uden fremmede gærstammer og modner længe på bærmen, og så en 4. vin, der alle årene har været Alain Cailbourdin's stolthed. En vin hvori han prøver at forene Sauvignon Blanc frugt, jordens mineralitet og fadets krydderi i et udtryk, der på én gang er kompleks, koncentreret og harmonisk.
Du finder de vine vi aktuelt har i sortiment fra Domaine Cailbourdin her
Oprindelse
Region
Loire er opkaldt efter floden Loire i det nordlige Frankrig, som med sine ca 1000 km er landets længste. Vinområderne ligger som perler på en snor fra Muscadet i den vestligste del ved udløbet i Atlanterhavet til Sancerre og Pouilly Fumé dybt inde i det centrale Frankrig. Loire dalen kaldes også Frankrigs have, og anses af mange for at være et decideret frugtparadis. Sauvignon Blanc trives godt i den indre del, hvor der fremstilles tørre hvidvine, men den centrale del er mere præget af Chenin Blanc. Variationen i vintyper er større for denne drue, og der fremstilles både stille og mousserende vine i varierende sødmegrader, samt ædelsøde vine. Rødvine laves hovedsageligt af Cabernet Franc men også Pinot Noir samt en håndfuld lokale sorter.Distrikt
Pouilly-Fumé ligger i den indre del af Loire dalen i det nordlige Frankrig og er sammen med nabo appellationen Sancerre blandt Loire dalens mest kendte og eftertragtede appellationer. Modsat Sancerre produceres der kun hvidvin i Pouilly-Fumé og eneste tilladte druesort er Sauvignon Blanc. Appellationen dækker ca 1200 ha, og jordbunden består gennemgående af mergel, kalksten og flint. Pouilly-Fumé er sædvanligvis lidt fyldigere end Sancerre og potentielt blandt verdens fineste udgaver af druesorten Sauvignon Blanc.