Fakta
- 6 stk. 632,40
2017 - Varvaglione Vigne & Vini - 0,75l
Primitivo del Salento 12 e Mezzo
- 6 stk. 632,40
124,-
165,33 pr. l.
6 stk.
632,40
105,40 pr stk.
Spar 111,60
Anbefalinger
Luca Maroni Migliori Vini Italiani
94
Maj 2018
International Wine Challenge (IWC)
Vienna GOLD 2018
Andre
Japan Women’s Wine Awards 2018: GOLD New Zealand international Wine Show 2018: SILVER CWSA China Wine & Spirits Awards 2019: Double Gold Medal & Best Value
Beskrivelse
Det går godt for Cosimo og Maria Varvaglione, der er det karismatiske par bag firmaet, der både inkluderer familienavnet, stiftelsesåret og det det hele handler om i sit fulde navn "Varvaglione 1921 Vigne & Vini". På 20 år har de forvandlet det der før var et lille familieforetagende til en af de bedste og mest indflydelsesrige vinproducenter nede på hælen af den italienske støvle, og lige nu hvor den ældste datter Marzia er ved at boble over oppe i salg og marketing, og hvor den yngste datter Francesca er tiltrådt som assisterende winemaker tegner fremtiden lysere end nogen sinde.
En af Marzia's første ideer er denne vin, der er en del af en efterhånden større serie, der alle hedder "12 e Mezzo" fordi man fikserer alkoholindholdet ved de 12,5% og sigter efter en mere frugtig og frem for alt meget lettere stil end de fleste andre Primitivo producenter disker op med. Vinen strøg med det samme til tops hos den italienske vinkritiker Luca Maroni der prioriteter frugtmættede vine og da den efterfølgende blev iklædt hippe labels (fashion edition) blev den en af de bedst sælgende Primitivo'er på de mere hippe strandbarer og diskoteker mellem Taranto og Marina di Leuca.
Der er tale om frugten fra 20-25 år gamle vinstokke som høstes maskinelt og efterfølgende forvandles til vin i rustfrit stål inden den til sidst får en passage på 6 måneder i en og to gange brugte amerikanske fade.
Adele Elisabetta Granieri som skriver på Luciano Pignataro's seriøse Wine Blog kalder ligefrem vinen for en "revolutionerende Primitivo" på grund af dens friskhed og drinkability. Det er måske lige voldsomt nok, men dejlig er den med sine modne blommer, kirsebær, strejf af kakao og sød pibetobak. Meget mild og blid af fuldmodne tanniner og en lille restsødme, som løfter frugten og saftigheden.
Virkelig en rødvin som vil gå rent ind hos alle dem der siger de foretrækker tør vin, men bliver gladest når vinene er milde og saftige. Oplagt som aperitif, mn også fin sammen med en lang række serveringer med svinekød og lam, især hvis den holdes kølig. Hellere direkte fra køleskabet end ved stuetemperatur!
Producent
Det er Cosimo og Maria Varvaglione, der står i spidsen for det dynamiske team, der forvandler druerne fra Varvaglione Vigne & Vini’s 100 ha. med vinstokke til en stribe friske og velafbalancerede vine.
Vigne & Vini forfølger et ambitiøst projekt, der går ud på at producere vine med et lidt mere moderne udtryk end vinene fra Madurias mere konventionelle producenter, men vel og mærke vine som stadig er originale og genkendelige.
Vinene produceres på 2 platforme syd for Taranto og druerne høstes på den mægtige Salana Grande slette. Man er 100% fokuseret på de lokale sorter Primitivo, Negroamaro og Malvasia Nera, og den lange liste over præmier og andre prestigefyldte udmærkelser vidner om at man har ramt en stil som indfrier alle fair forventninger til moderne, vellavede vine fra Puglia.
I det nye millennium er det gået stærkt, og i 2016 rundede Varvaglione Vigne & Vini for første gang 4.000.000 flasker produceret på frugten fra 150 ha. egne og 150 ha. lejede vinmarker, og det skete vel og mærke uden knæfald for de internationale købmænds pres for at levere vine, hvor prispunktet er det eneste omdrejningspunktet.
Cosimo og Maria's datter Marzia Varvaglione, der i dag ansvarlig for markedsføringen, forklarer at dette kun har været muligt fordi det er lykkedes at bevare familiefølelsen og begejstringen for kvalitet selvom staben er vokset, og fortsætter hun, "heldigvis er der stadig mange vinelskere derude som gerne vil betale det lidt ekstra det koster at få vin der skaber glæde i glasset."
Samtidig er Varvaglione Vigne & Vini's vækst og succes funderet på en solid økonomi. Så solid, at det ansete italienske finansmedie "Corriera Della Sera Economia i juli 2019 inkluderede Varvaglione Vigne & Vini på deres meget liste over Italiens 100 bedst drevne vingårde. Et skulderklap som alle italienske vinproducenter gerne vil modtage.
Oprindelse