Fakta
- 6 stk. 2.544,90
Riesling Gutswein Scharzhof
- 6 stk. 2.544,90
499,-
665,33 pr. l.
6 stk.
2.544,90
424,15 pr stk.
Spar 449,10
Anbefalinger
Mosel Fine Wines
90
The 2020 rendition of the Scharzhof has the fruity side of traditional Kabinett wines at this Estate (also as the acid feeling is slightly lower) rather than the usual off-dry balance of recent years. Jean Fisch & David Rayer - Januar 2021
Jancis Robinson
16
Michael Schmidt - Maj 2021
Beskrivelse
Denne Guts Riesling Scharzhof er basisvinen hos berømte Egon Müller, og må ikke forveksles med vinene fra den legendariske Scharzhofberger skråning i Saar, fordi der her - ud over druer fra den berømte skråning - også indgår druer fra omkringliggende skråninger. Alligevel er det her muligt at få mere end et glimt af den ultimative tilgang til Riesling druen, som Müller-familien har praktiseret i generationer.
Reserveret og tøvende i næsen, men alligevel tydeligvis raffineret. Der er en svag brise af appelsinblomster i det gnistrende rene og meget mineralske udtryk, og i munden er udtrykket smukt og krystalklart med en lille sødme inden en prikkende og læskende syre sætter ind. Måske lidt mindre laserskarp, lidt mere mild og omfavnende, ja "Kabinett-agtig" end i de foregående år, men ikke desto mindre imponerende, og vinen spadserer stadig direkte ind i det salte køkken, hvor den vil yde raffineret assistance til meget andet end asiatiske retter. Eller sagt på en anden måde: Egon Müller nye kældermester Heiner Bollig ryster her i sin bare 2. årgang på ingen måde på hånden!
Egon Müller kalder selv 2020 for en meget klassisk årgang hvor der kun var meget lidt botrytis at lege med og han beretter om en nærmest problemfri vækstsæson, hvor det det meste af tiden var solrigt og varmt og hvor de tordenbyger, der trak forbi, bare var passende. Der var ingen ekstrem varme til at stresse vinstokkene, og druerne udviklede sig flot, og da høsten blev indledt den 20. september i det smukkeste sensommervejr, var druerne modne, men ikke overmodne og fuldstændig fri for ædelt råd. Det begyndte at regne den 27. september hvorefter høsten udviklede sig til et spil poker, men på det tidspunkt var frugten til denne Guts Riesling og de forskellige Kabinett-vine sikker i hus.
Producent
Der er vinproducenter, hvis vine er så spektakulær, at de kan tage pusten fra selv de største og allermest forkælede vinkendere. Vinene fra Egon Müller befinder sig i denne ypperste liga, og hans ædelt søde Riesling vine er da også nogle af de mest efterspurgte i verden. Sjældne, dyre, og først og fremmest utroligt gode.
Husets vine bortauktioneret regelmæssigt for fantastiske summer, der efterfølgende definerer det prisskilt, som de få heldige vinhandlere og importører, sætter på vinene. Det er dyrt, og alligevel er det en af de sikreste investeringer i vinens verden fordi udviklingspotentialet er utroligt og mængderne er små.
Det er 8,5 ha. på det berømte Scharzhofberg, der ligger et par 100 meter fra Saar-floden og 12 km. fra det sted hvor floden løber ud i Mosel, der er juvelen hos Weingut Egon Müller. Vingården blev etableret tilbage i 1797, da Jean-Jacques Koch frikøbte stedet af den franske republik. Hans datter blev senere gift med Felix Müller, og siden har ejendommen båret familienavnet Müller - de sidste 4 generationer endda Egon Müller, fordi den ældste søn for nemheds skyld har fået sin fars navn. Siden 1991 har det således været Egon Müller den IV, der har holdt legenden vitalt i live.
Det er Stefan Fobian, der er ansvarlig for vinfremstilling, og i kælderen leder man forgæves efter moderne teknologi. Alt er meget traditionelt og funderet på mange overvejelser om de forskellige høsttidspunkter, omhyggelig udvælgelse af de druer som stadig er sunde og så den største omhu når frugten skal veksles til vin. Her er ingen fremmede gærkulturer og det er efteråret der sørger for den rette temperatur i kælderen hvor det stadig er store gamle fade som regerer. Fade, der oftere repareres end erstattes, fordi smagen af eg ikke er velkommen hos Egon Müller.
I en tid hvor pendulet ellers svinger mod en mere Trocken stil i de tyske vine, holder Egon Müller uden at ryste på hånden fast i den restsüßße, som har ledt frem til verdensberømmelsen. Udviklingspotentialet i vinene er legendarisk, og selv Kabinett-vinen kan, når den er 20 år eller mere, skænkes med en elektrificerende dybde, som ikke kan beskrives med almindelige adjektiver.
Oprindelse
Region
Mosel er en af Tysklands nordligste vinregioner. Den centrerer sig om floderne Mosel, Saar og Ruwer og er landets tredje største vinregion ift volumen af vin produceret. Det kølige kontinentale klima gør det svært at modne druer, og de bedste marker er placeret på skråninger ned mod floderne. Jordbunden er her endvidere rig på skiffer, som oplagrer varme om dagen og afgiver det om dagen. Hoveddruen er ubetinget Riesling, men der er også store beplantninger af Müller-Thürgau. Producenterne i Mosel har i mange år været flittige til at anvende prädikatssystemet i den tyske vinlov, og stort set alle vinene har historisk været balanceret af restsødme. I dag ses i stigende grad tørre vine, hvilket sædvanligvis er angivet med ordet "trocken" på etiketten.