Fakta
- 6 stk. 3.289,50
Rosso di Montalcino - ØKO
- 6 stk. 3.289,50
645,-
860,- pr. l.
6 stk.
3.289,50
548,25 pr stk.
Spar 580,50
Anbefalinger
ViniBuoni d'Italia
Coroni (topvurdering)
Vini Buoni 2023
Vinous by Antonio Galloni
95
Shavings of cedar, blood orange, crushed cherries, dried flowers and stone dust form a mesmerizing bouquet as the 2019 Rosso di Montalcino slowly opens in the glass. There are depths of ripe textural fruits here, offset by zesty spices and bright acidity that sweeten the expression while energizing it as well. A web of fine tannins coats the palate through the finish, coupled with a core of primary concentration and sweet inner florals that seem to never truly fade. What a glorious achievement from Poggio di Sotto. Eric Guido - October 2022
Decanter Magazine
94
Aldo Fiordelli - Juni 2022
Beskrivelse
Piero Palmucci solgte i 2011 Poggio di Sotto til Claudio Tipa fra den berømte Grattamacco vingård i Bolgheri. Heldigvis fulgte hans vinmager Federico Staderini med i handelen, og vi ved nu, at Poggio di Sotto er kommet i sikre hænder og fortsat producerer vine med så megen subtil elegance, at få om nogen i Montalcino kan være med. Federico Staderini skulle oprindelig kun have været en overgangsfigur, som skulle være med til at sikre kontinuiteten, men han er blevet på posten og er gledet ind i et så fremragende samarbejde med Claudio Tipa’s chef vinmager Luca Marrone, at de 2 nu ligefrem kaldes et dreamteam i Montalcino.
Nu som før udføres der en såkaldt "green harvest" i midten af juni, og i begyndelsen af august klippes yderlige mere end halvdelen af de tilbageværende drueklaser til jorden, og når høsten kommer, er det kun de sundeste drueklaser, der klippes ned i kurvene.
Alle stilke fjernes inden en del af druerne knuses hvorefter de gærer til vin uden tilsætning af fremmede gærstammer i rustfrit stål og i 9.000 liters slovonske egefade. Vinen forbliver i gæringstankene indtil den malolaktiske gæring er overstået, hvorefter den ud på vinteren fyldes i 2.500 og 3.500 liters slovonske fade.
Hos Poggio di Sotto fremstilles der som udgangspunkt kun én vin, men efter ca. 24 måneder på tappes en del på flaske uden klaring, filtrering eller andre justeringer what so ever, og det er denne første aftapning fra Brunello fadene, der er Poggio di Sotto's fornemme bud på en Rosso di Montalcino.
En uanset årgangenes vekslende bonitet altid forførende vin, som charmerer med feminine saftighed hvor moreller, jordbær, timianblomster og søde urter spiller op til sanserne samtidig med at rund fylde, blide tanniner og en altid læskende mineralitet sikrer, at vi forbliver i komfortzonen på første klasse. Ganske enkelt altid mere elegant og reelt bedre end mange andre producenters Brunello ’er!
Find gerne de store Bourgogneglas frem og nyd så vinen alene som et kunstværk fra vinens verden, eller sammen med for eksempel et saftigt andebryst med grillet pære. Eller hvorfor ikke en stegt knurhane med lynsyltet fennikel, peber og ny stadig gnistrende grøn olivenolien fra Toscana.
Producent
Piero Palmucci var ikke blot en af de bedste producenter af Brunello, han var også en af de største og mest kontroversielle personligheder omkring Montalcino. Han realiserede sin drøm om at få foden under ejet bord, efter at have arbejdet i vinbranchen i mere end 20 år, da han sammen med sin hustru Elisabeth i 1989 købte de 12 ha., som udgjorde hans lille "boutique winery" Poggio di Sotto, og herfra formåede han, i de 22 år, det nåede at blive til, at præge hele fortællingen om Brunello di Montalcino.
I foråret 2011 var en epoke slut. Piero Palmucci solgte sit livsværk til Claudio Tipa, der også ejer den berømte Grattamacco ejendom i Bolgheri og Castello di Colle Massari i Maremma. Med i handlen fulgte Palmucci's mangeårige ven og samarbejdspartner den excentriske ønolog og agronom Federico Staderini, og i dag samarbejder han med Collemassaris chefvinmager Luca Marrone om at fastholde Poggio di Sotto's position som Montalcinos fejende flotte feminine elegantier.
Derfor handler det stadig om at skabe det perfekte druemateriale og herefter ødelægge så lidt som muligt i forvandlingen fra drue til vin. I marken udføres den såkaldte "grønne høst" i midten af juni og i begyndelsen af august klippes mere end halvdelen af de tilbageværende klaser til jorden. Efterfølgende høstes kun de sundeste drueklaser, og når druerne afstilkes inden gæringen sker der endnu en sortering.
Vinen gærer uden tilsætning af fremmede gærstammer i rustfrit stål og i store 9.000 liters slovonske egefade. Vinen forbliver i gæringstankene ind til den malolaktiske gæring er overstået engang i januar, hvorefter vinen fordeles i brugte 2.500 og 3.500 liters slovonske fade, hvor den modner frem mod aftapningen.
Hos Poggio di Sotto fremstilles der som udgangspunkt kun én vin, men på forunderlig vis bliver materialet forvandlet til 3:
- Efter 20-24 måneder tappes en del af produktionen på flaske uden klaring, filtrering eller andre kemiske kunstgreb. Denne første aftapning var Piero Palmucci's sublime bud på en Rosso di Montalcino.
- Efter yderlige 20 måneder sendes der prøver af sted til Brunello ‘s officielle smagekommission, og hvis ellers tilbagemeldingerne er positive (og det er de naturligvis hvert eneste år) tappes den ny Brunello di Montalcino på flaske igen uden klaring, filtrering eller andre overgreb.
- Endelig beholdt Piero Palmucci i de bedste årgange en del af vinen i fadene for efter yderligere 6-18 måneders modning at kunne tappe en Brunello di Montalcino Riserva.
Hverken Claudio Tipa, Luca Marrone eller Federico Staderini har nogen planer om at pille ved denne simple treenighed, men på sigt er det planen at produktionen skal forøges, selvom det har lange udsigter. Således er der siden overtagelsen købt en række parceller, som til sammen løber op i omegnen af 10 ha., men for at bevare Poggio di Sotto’s DNA ny tilplantes de med stængler fra de oprindelige parceller, og vi kigger angiveligt op forbi 2025 før frugten fra nyerhvervelserne langsomt bliver inkorporeret i vinene. Det vidunderlige er derfor, at vinene i dag stråler lige så smukt, som de gjorde i Piero Palmucci’s glansperiode, og der er da også hos de fremtrædende meningsdannerede bred enighed om, at Poggio di Sotto nu som før er et referencepunkt i Montalcino.
Vi står gerne på mål for, at når det kommer til delikatesse og finesse, så er der ingen over eller ved siden af Poggio di Sotto, og den i Rom bosatte Monica Larner, der har skrevet for The Wine Advocate siden 2013 (og før det i 10 år for Wine Enthusiast) er ikke uenig. For eksempel blev det i februar 2022 til følgende hyldest, efter hun (i en parentes bemærket) havde smagt flere end 200 andre vine fra Montalcine: "These wines from Maria Iris and Claudio Tipa (of Colle Massari) renewed my faith in the enormous potential of Montalcino. I wrote about the "soul of Brunello" in my introductory article and played around with a definition of what that means. You could read my words, or just pop your nose into a glass with any one of the wines reviewed here, and that spirit would be revealed to you. Not not only did these wines (particularly the Poggio di Sotto 2016 Brunello di Montalcino Riserva—a wine I can still taste in my mind) renew my faith, they sparked my passion. I can't wait to get back to Montalcino. Poggio di Sotto is an estate that spares no expense (all the wines are now organic, and the estate has old vines up to 45 years old and is home to 120 biotypes of Sangiovese), so it would be rather tragic if the wines weren't so good. However, these are better than good. I think they are a new benchmark for the region."
Piero Palmucci blev en del af Løgismose familien i 2006, og efter han solgte sit livsværk, har vi fortsat fået lov til at importere Poggio di Sotto, selvom Claudio Tipa havde og har andre partnere i Danmark.
Følgende vine er aktuelt i sortiment
Oprindelse