Fakta
- 6 stk. 969,-
2019 - Somlói Vándor - 0,75l
Somló Juhfark Öreg Tőkék Nyugati-Oldal
- 6 stk. 969,-
190,-
253,33 pr. l.
6 stk.
969,-
161,50 pr stk.
Spar 171,-
Beskrivelse
Tør topcuvée og en af de bedste hvidvine fra Ungarns mindste vindistrikt Somlói, der ligger nord for Balatonsøen i den vestlige del af den ungarske Transdanubia provins. Der er tale om frugt fra vinstokke, der står på de stejle skråninger op mod Somló-vulkanens krater, der rejser sig 180 meter over det omkringliggende landskab. Druen er den mytiske Juhfark, som på trods af at den tilskrives både helbredende og overnaturlige egenskaber, har været truet af udryddelse. Det antages, at det samlede tilplantede areal globalt ikke over stiger 100 ha., men udviklingen er vendt og i den voksende flok af vinentusiaster, som interesserer sig for vulkanske vine, er Juhfark i færd med at blive kult.
Der er lige nu bare 22 producenter, som tapper vin fra vulkanens skråninger, og en af dem er Kis Tamás, der kalder sin lille vingård for Somlói Vándor Pince, hvilket betyder noget i retning af ”Vandringsmanden fra Somlói”, fordi han de første år pendlede mellem hjemmet i Budapest, jobbet som assisterende vinmager hos St. Andrea i Egri Bikaver og så den lille vingård med Juhfark, som han havde købt for en slik sammen med kæresten Dorottya Bussay.
Kis Tamás producerede sit først fad på frugt fra 2010-årgangen, og allerede i 2011 blev det enkelte fad til flere. Den første kommercielle vin strøg direkte ind på en fornem 7. plads på listen over Ungarns 100 bedste vine (Népszabadság Top 100 Bor 2012), og siden er det gået slag i slag. I 2014 blev Kis Tamás inviteret ind i Junibor Young Winemakers Association. I 2017 fulgte de først internationale guldmedaljer samtidig med, at Kis Tamás fik lov til at levere en vin til den østrigske vinmager Roland Vellichs projekt "Moric Hidden Treasures", der går ud på at genskabe den pannoniske vinkultur og genopdage Ungarns skjulte skatte.
Kis Tamás har efterhånden fået fingrende i 9 forskellige små parceller og fra de ældste vinstokke på 2 af dem producerer han denne vin, som bærer det for os totalt uforståelige navn: ”Öreg Tőkék Nyugati-Oldal.” Det betyder noget i retning af ”den gamle hovedstad på vestsiden” (af vulkanen) og referere til at vinstokkene står nedenunder ruinerne af slottet og middelalderbyen oppe på kanten af vulkankrateret, som engang var egnes metropol.
Der er tale om en lidt senere høst fra 30-80 år gamle stolpeopbundne økologisk kultiverede vinstokke, som transporteres ned til vineriet nede for foden af vulkanen i en gammel pickup. Der sker en soignering af klaserne inden de går direkte op i den pneumatiske presse, hvorefter den frit løbende most får lov til at sætte sig inden den gærer i en lille rustfri ståltank uden temperaturkontrol, fremmede gærstammer eller what so ever. Herefter følger 10 måneders modning i 2 brugte ungarske fade hvorefter vinen fra de 2 fade sammenstikkes og svovles (så forbrugerne kan forvente ensartede oplevelser) inden den tappes på flaske uden klaring eller filtrering.
Ligesom med den anden topcuvée fra Kis Tamás kommer denne Öreg Tőkék Nyugati-Oldal med et udtryk, som næsten er helt burgundisk i sin dybde og markante syre samtidigt med, at vinen stadig er helt sin egen. Fraværet blomstrende parfume skaber en transparent næsten meditativ forbindelse ned til den underliggende prægtige salte stenede mineralitet, men takket være en forunderlig moden frugtprofil med kvæde fersken og pære i højsædet og lunende krydderier fra fadene, fjernes ethvert tilløb til askese. Italienerne har for længst bevist det på Etna og nu gør en indforstået gruppe af ungarske vinbønder det samme på Somló. Beviser at vinstokke, der står på vulkanske skråninger,kan begave os med vidunderlige oplevelser.
Dette er en vin fremstillet med såkaldt lav intervention, og bortset fra det tilsatte svovl nærmer vi os naturvins familien, hvor vi hos Løgismose ligesom mange andre taler vi om, hvor "Funky" oplevelsen er. Det er et udtryk for, hvor vidt vinene smagsmæssigt adskiller sig fra konventionelt producerede vine, og for at forventningsafstemme og gøre det lidt nemmere at navigere i dette spændende univers har vi valgt at graduere dette grafisk:
Forvent diskrete naturvins-karakteristika
Producent
Kis Tamás og vinene fra hans lille vingård Somlói Vándor på skråningerne op mod en udslukt vulkan nordvest for Balatonsøen, der hovedsageligt bliver skabt på den fuldstændig ukendte drue Juhfark, som tillægges både magiske og helsebringende egenskaber, tilhører de største og mest tankevækkende specialiteter i Løgismoses sortiment.
Der er tale om Ungarns mindste eller næstmindste vindistrikt Somlói, der ligger nord for Balatonsøen i den vestlige del af den ungarske Transdanubia provins, og tale om frugt fra vinstokke, der står på de stejle skråninger op mod Somló-vulkanens krater, der rejser sig 180 meter over det omkringliggende landskab. Druen er hovedsagelig den mytiske Juhfark, som på trods af, at den tilskrives både helbredende og overnaturlige egenskaber, har været truet af udryddelse, og det antages, at det samlede tilplantede areal globalt ikke over stiger 100 ha.
Men da der er en voksende flok af vinentusiaster, som interesserer sig for vulkanske vine, er Juhfark i færd med at blive kult, og lige nu er der 22 producenter, som tapper vin fra vulkanens skråninger. En af dem er Kis Tamás, der kalder sin lille vingård for Somlói Vándor Pince, hvilket betyder noget i retning af ”Vandringsmanden fra Somlói”, fordi han de første år pendlede mellem hjemmet i Budapest, jobbet som assisterende vinmager hos St. Andrea i Egri Bikaver og så den lille vingård med Juhfark, som han havde købt for en slik sammen med kæresten Dorottya Bussay.
Kis Tamás producerede sit først fad på frugt fra 2010-årgangen, og allerede i 2011 blev det enkelte fad til flere. Den første kommercielle vin strøg direkte ind på en fornem 7. plads på listen over Ungarns 100 bedste vine (Népszabadság Top-100 Bor 2012), og siden er det gået slag i slag. I 2014 blev Kis Tamás inviteret ind i Junibor Young Winemakers Association. I 2017 fulgte de først internationale guldmedaljer samtidig med, at Kis Tamás fik lov til at levere en vin til den østrigske vinmager Roland Vellichs projekt "Moric Hidden Treasures", der går ud på at genskabe den pannoniske vinkultur og genopdage Ungarns skjulte skatte.
Kis Tamás har efterhånden fået fingrende i 12 forskellige små parceller, hvoraf flere fulgte med, da han fik mulighed for at overtage en lille kælder højt oppe på syd-skråningen uden indlagt vand og med egen strømforsyning, hvor vinene produceredes i første år indtil dette blev for romantisk hvorefter han installerede sig i en lidt mere moderne kælder nede i landsbyen.
Data & fakta:
- Etableret: 2010
- Druesorter: Hovedsagelig Juhfark, men også Tramini, Furmint, Hárslevelü og Olaszrizling.
- Kunstgødning: Nej
- Plantebeskyttelse: Ingen kemikalier. I stedet brændenældeekstrakt, appelsinolie og andre organiske, ikke-absorberbare stoffer. Dækningsvegetation mellem vinstokkene for at fremme og bevare biodiversiteten.
- Manuel høst: Ja
- Tilplantet areal: Små 7 ha. fordelt på 12 små parceller både lavt og højt oppe på øst, syd og vestsiden af de stejle skråninger op mod Somló-vulkanens krater, der rejser sig 180 meter over det omkringliggende landskab. Ungarns mindste vinområde nord for Balatonsøen i det vestlige Transdanubia.
- Praksis: Gæring i rustfrit stål eller direkte i gamle fade uden fremmede gærstammer og uden temperaturkontrol. Ingen tilsætning af sukker, syre eller andre former for styling. Aftapning uden klaring eller filtrering, men med tilsætning af "tilstrækkeligt" svovl til at forbrugerne kan forvente en ensartet oplevelse. Også efter vinen har været transporteret og eventuelt gemt væk i 2-5 år.
- Årlig produktion: Omkring 16.000 flasker
- Certifikater: Økologisk siden 2020-årgangen.
- Relation: Hos Løgismose siden december 2020
- Se vores aktuelle vine fra Somlói Vándor