Fakta
- 6 stk. 979,20
Spätburgunder Trocken - BIO
- 6 stk. 979,20
192,-
256,- pr. l.
6 stk.
979,20
163,20 pr stk.
Spar 172,80
Beskrivelse
Med sine mere end 25 års erfaring som biodynamisk vinbonde og vinmager i det sydligste Baden er Thomas Harteneck en af pionererne og den dag i dag et af forbillederne og en af frontfigurerne, når det kommer til bæredygtighed og respekt for biodiversiteten i den tyske vinindustri.
Familien er oprindeligt fra Pfalz, men efter 150 år rykkede de i 1997 til Scliengen i 1997, hvor klimaet var lidt mildere, og det var her Thomas Harteneck for alvor begyndte at udfolde sin kærlighed til biodynamikken og de kosmiske aspekter.
I 2004 blev vingården for første gang Demeter-certificeret. Siden har Thomas sammen med sin hustru Daniela og parrets to børn gradvist arbejdet sig i retning af mindre og mindre intervention, og i 2019 kom den foreløbige kulmination på deres rejse, da de for første gang valgte helt at undlade tilsætningen af svovl i en håndfuld af vinene.
Thomas kalder sin vingård for ”min organisme”, og arbejder efter så-kalenderen og dermed himmellegemernes bevægelser gennem de tolv stjernetegn. Han inviterer naturen med ombord med bistader, insekthoteller samt vilde blomster og planter mellem vinstokkene, og han er overbevist om, at insekterne, fuglene og blomstervældet skaber balance, som gør vinstokkene sundere og mere modstandsdygtige overfor naturens luner.
De mest kompromisløse og grænsesøgende vine kalder han for ”Natur pur”, men derudover er der også stadig en håndfuld såkaldte ”Klassik-Weine”, hvoraf denne Spätburgunder er en af dem. Der er tale om håndhøstede druer fra parceller med 15-25 år gamle vinstokke.
Klaserne soigneres, når de ankommer til vingården, og her tages de smukkeste klaser fra inden stilkene fjernes fra resten. Det leder frem til en gæring i rustfrit stål uden fremmede gærstammer med omkring 80% let knuste druer og 20% hele drueklaser. Herefter følger 8 måneder i brugte barrique, hvorefter den endelige cuvée sammenstikkes og modner videre i stål indtil månekalenderen fortæller, at det er på tide at finde flaskerne frem. Herefter ingen klaring, ingen filtrering, men tilsætning af en smule svovl for at sikre minimal flaskevariation og klassisk velsmag.
En rigtig dejlig Spätburgunder i sin egen ret hvor det saftige og legende møder det bondske uden druens typiske karakteristika fordufter. Frisk og kraftfuld med noter af kirsch, kirsebær og brombær og fin underliggende syre og tannin som tilfører længde og får vinens drinkability til at vokse. Bare fornøjelig og livgivende. Bør prøves af alle yndere af Spätburgunder/Pinot Noir uanset hvilken skole, man sværger til.
Producent
Med sine 25 år som biodynamisk druedyrker og vinmager i det sydligste Baden med kig ned til Alsace, kan Thomas Harteneck betragtes som en erfaren herre i sit felt. Efter 150 år i Pfalz, rykkede Harteneck-familien til Scliengen i 1997, hvor klimaet var mildere, og Thomas Harteneck for alvor kunne udfolde sin kærlighed for biodynamisk dyrkning. I 2004 blev vingården med tilhørende land for første gang Demeter-certificeret, og gradvist har Thomas sammen med sin hustru Daniela og parrets to børn, arbejdet sig i retning af mindre og intervention i kælderen.
I 2019 gik de som Thomas senere har formuleret det ”planken ud” og producerede de første vine helt uden tilsætning af svovl samtidig med, at der også blev udsted garantier til den voksende flok af veganere. Det er derfor ikke forkert at hævde, at Thomas Harteneck på sit felt leverer i det såkaldte spitzenklasse, og der er næppe nogen ved siden og slet ikke over i Tyskland lige nu. Denne rangering er imidlertid ikke vigtig for den egenrådige vinbonde. For ham drejer det sig, som han selv formulerer det, om ”Biodynamisch erzeugt, mit gutem Gewissen genießen” (at producere biodynamiske vine, som man kan nyde med god samvittighed).
Bundniveauet er ”højt” og vinenes udtryk er ”meget personligt”, som Tysklands førende kritiker Gerherd Eichelmann udtrykte det i 2018 da han forsigtigt tildelt Thomas Harteneck den 2. stjerne. ("Das Einstiegsniveau ist hoch" og "sich sehr geschlossen" zeigt”)
Det er de biodynamiske principper som afstikker retningen for alt hvad Harteneck rører ved. Kompost og grøngødning skal sikre at der også er liv under jorden og over jorden får mange andre planter end vinstokke lov til at gro ligesom der er sørget for insekthoteller. Troen på horngødning, hornkisel, stenmel og urteekstrakter er urystelig, og månekalenderen spiller en stor rolle i koordineringen af arbejdsopgaverne både i løbet af vækstsæsonen, under høsten og til sidst når vinen skal tappes på flaske.
Harteneck kultiverer i omegnen af 10 ha. og veksler sin frugt til vine i de 3 kategorier "Pure & Orange", Pet Nat & Crémant" og "Klassik". En kollektion som efterhånden omfatter 25 forskellige vine, selvom den samlede produktion endnu ikke overstiger 80.000 flasker.
Weingut Thomas Harteneck har været en del af Løgismose familien siden oktober 2020. Du finder vores aktuelle sortiment her
Oprindelse
Region
Baden er Tysklands sydligste og varmeste vinregion med knap 16.000 ha vinmarker. Den ligger tæt op af grænsen til Frankrig, og netop den grænse adskiller Baden fra det franske vinområde, Alsace.
Den lune, tørre kontinental klima giver gode betingelser for dyrkning af bourgognesorterne, og særligt Spätburgunder (Pinot Noir) har stor succes i Baden og skabt regionens ry for at være en af Tysklands fineste regioner for rødvin. Jordbunden er varieret med blandt andet kalksten, granit og i den varme underzone, Kaiserstuhl endda af vulkansk oprindelse.
Syd for Baden ligger det schweiziske vinområde Schaffhausen, hvorfor man også finder en del Chasselas i Baden. Grauburgunder og Weissburgunder samt Chardonnay og også bredt anvendt, og der findes også stadig en del Müller-Thürgau