Fakta
- 6 stk. 17.824,50
Toscana Rosso Solaia
- 6 stk. 17.824,50
3.495,-
4.660,- pr. l.
6 stk.
17.824,50
2.970,75 pr stk.
Spar 3.145,50
Anbefalinger
Wine Spectator
94
Wine Enthusiast
97
Robert Parker - The Wine Advocate
96
Daniel Thomases - April 2006
Vinous by Antonio Galloni
95
Antonio Galloni - September 2020
James Suckling
96
Guida Vini Veronelli
Super Tre Stelle
Associazione Italiana Sommelier
5 Grappoli
Jancis Robinson
18,5
Jancis Robinson - November 2009
Beskrivelse
Solaia er flagskibet hos Antinori, Toscanas historiske og måske mest berømte producent, og vinen er det gyldne barn af samarbejdet mellem Piero Antinori og den legendariske ønolog Giacomo Tachis, hvis magiske touch også har beriget andre Supertoscanere, som for eksempel Sassicaia, Tignanello og Sammarco. For blot at nævne et par stykker.
Vinen debuterede i 1978 som en blanding af Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc og fra 1982 kom Toscanas konge drue Sangiovese med ind i blandingen. Druerne kommer udelukkende fra et særligt hjørne af de 130 ha., der er tilplantet med vinstokke på Tenuta Tignanello. Eller lidt mere end et hjørne, for efterhånden som vinen fik verdensomspændende succes er arealet, der adles til Solaia, vokset til mere end 20 ha.
I starten var vinen et eksperiment, som kun blev eksponeret på hjemmemarkedet i årene efter Antinori familiens brud med Sassicaia, men siden er vinen vokset både i kvalitet og kvantitet, og i dag er den en af de mest ombejlede italienske vine beundret af alverdens vinentusiaster og et gevinstgivende nummer på den internationale scene for Fine Wine.
Oprindeligt 80% Cabernet Sauvignon og 20% Cabernet Franc, men siden 1979 med stille voksende indhold af Toscanas moderdrue Sangiovese, som her i 2001-årgangen udgør 18%. Manuel høst med soignering af klaserne oppe i vinmarken fra den sidste uge af september for Sangioveses og Cabernet Franc vedkommende og frem til begyndelsen af den 2. uge i oktober, hvor de sidste Cabernet Sauvignon druer kom i hus. 100% afstilkning og individuel gæring af de 3 druesorter i 6.000 liters koniske rustfri ståltanke. Herefter 18 måneders modning på nye franske 228 liters fade inden den endelige cuvée er sammenstukket og tappet på flaske efter en klaring med friske æggehvider og en ganske let filtrering.
Solaia 1997 blev kåret som "Wine of the Year" i Wine Spectator tilbage i 2000, og siden er vinen blevet et stilikon for de italienske Cabernet dominerede vine med indtil videre 22 prestigefyldte gange Tre Bicchieri i den italienske vinbibel Gambero Rosso og utallige andre priser.
Producent
Giovanni di Piero Antinori blev medlem af “Arte Fiorentina” - Firenze 's forenede vinavlere - helt tilbage i 1385, og lige siden har familien Antinori uden afbrydelser beskæftiget sig med dyrkning af druer og fremstilling af vin. 27 generationer på stribe er det foreløbig blevet til nu hvor Marchese Piero Antinori har afleveret stafetten til sin datter Albiera Antinori for at hun sammen med sine to søstre Allegra og Alessia kan løfte familiearven videre.
Og der er noget at løfte på. På godt 50 år har Piero Antinori på en visionær blanding af progressiv nysgerrighed, talent og stædighed forvandlet Chianti for altid og samtidig skabt et familieimperium, som trods voldsomt vokseværk på imponerende vis er forblevet funderet på en næsten fundamentalistisk tro på kvalitet.
Grundstenen blev lagt i 1961 via det legendariske samarbejde med den berømte vinkonsulent Giacomo Tachis. Piero Antinori kalder det den revisionistiske periode hvor forskellige vinfremstillingsteknikker, nye teknologiske muligheder og nye måder at modne vinene på blev endevendt.
Det første nybrud kom i 1968 med vinen Sassicaia, som blev skabt på de "Bordeaux" druer, som Mario Incisa della Rochetta havde plantet i Bolgheri lige efter anden verdenskrig. Siden fulgte i 1971 Tignanello som, ved at smide de grønne druer på porten og samtidig blev modnet på små franske fade, varslede den kommende revitalisering af disciplinen for Chianti Classico, og da man i 1978 havde et lille overskud af Cabernet Sauvignon druer i Tignanello marken poppede den første udgave af Solaia op.
Alle 3 vine blev tidligt verdensberømte og da Piero Antinori samtidigt opgraderede de forskellige Chianti vine fra Santa Cristina, Pèppoli og Badia a Passignano blev fundamentet skabt for en imponerende ekspansion:
1985: Første årgang fra familiens ejendom Castello della Sala i Umbrien
1990: Første årgang fra familiens ejendom Guado al Tasso i Bolgheri
1990: Første årgang fra tilkøbte La Braccesca i Montepulciano
1991: Familien overtager i samarbejde med Eduardo Matte et stutteri i Maipo Valley i Chile og forvandler det til Bodega Haras de Pirque med 150 ha. tilplantet med vinstokke.
1993: Efter grundige forundersøgelser investerer familien i 200 ha. i Napa Valley og etablerer Antica Winery.
1994: Efter 5 års partnerskab erhverves Prunotto i Piemonte
1995: Første årgang fra tilkøbte Pian della Vigne i Montalcino
1995: Første årgang fra tilkøbte Fattoria Aldobrandesca i Maremma
1998: Første årgang fra Tormaresca som forenede de 2 vingårde Tenuta Bocca di Lupo i Castel del Monte og Masseria Maìme i Salento
2007: Første årgang fra tilkøbte Tenuta Monteloro oppe i Appeninerne bag Fiesole
2007: Første årgang fra tilkøbte Fattoria Le Mortelle i Maremma
2012: Det nye imponerende vineri i Chianti Classico indvies efter 7 års planlægning og byggeri.
Oprindelse