Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 1.014,90
Valpolicella Valpantena Ripasso Acini Ameni
- 6 stk. 1.014,90
199,-
265,33 pr. l.
6 stk.
1.014,90
169,15 pr stk.
Spar 179,10
Anbefalinger
Luca Maroni Migliori Vini Italiani
93
Juni 2023
Beskrivelse
Vores venner Mauro Bustaggi, Patrizia Gandhi og nu også deres datter Sofia nede på Corte Figaretto har nok en gang skabt en saftig Ripasso, som sædvanen tro bejler til en plads blandt de bedste, der er blevet produceret i 2021-årgangen, hvis præmissen er frugt, diskrete velintegrerede noter af fad og smittende drinkabillity.
Det er 3. år hvor Sofia, som i november 2018 blev udklækket som ønolog på Istituto Agrario di San Michele all'Adige, arbejder skulder ved skulder med sin far, og, når tiden tillader det, er det også hende, der efter pandemien har taget over for Patrizia på vinmesserne og rejserne rundt til de altid festlige winemakers dinners sammen med kunderne fra Corte Figaretto’s importører rundt omkring i verden.
Manuel høst og soignering af klaserne inden alle stilke fjernes og druerne ved hjælp af tyngdekraften ryger direkte ned i ståltankene på etagen nedenunder. Her gærer de forskellige druesorter hver for sig uden tilsætning af fremmede gærstammer, hvorefter de unge Valpolicella-vine tålmodigt venter på, at Amarone-vinen blev færdig hvorefter de i februar og marts bliver sammenstukket og blandet med gæringsresterne fra og en gavmild sjat af den unge Amarone, således at en lille fornyet gæring kan få forvandlingen til Ripasso til at begynde. Vinen er herefter modnet 12 måneder på en blanding af franske barriques og større fade inden den endelige cuvée er sammenstukket, filtreret og tappet på flaske.
En herlig, saftig og rank Ripasso med større fokus på frugt end de allerfleste andre Ripasso-vine på markedet. En vin som bare befinder sig i en helt anden liga end de tunge, rosinerede og sødmefulde vine, som alt for mange affinder sig med, og som den gode gamle Flemming Hvelplund engang kaldte "Amarone ’s forstyrrede lillebror".
En jovial vin, som finder sig i næsten hvad som helt fra køkkenholdet. Prøv den for eksempel til en autentisk gang Pasta alla Carbonara tilberedt med god lufttørret pancetta, svampe, alt for meget fløde og overdrevne mængder frisk reven parmesan.
Producent
Historien om Corte Figaretto handler om Mauro og Patrizia Bustaggi, der en dag ikke længere ville finde sig i, at familiens fremragende druer sank ned i de mægtige middelmådige blandinger hos Cantina Sociale di Valpantena, selvom de deltog i et særligt kvalitetsprojekt på kooperativet.
Mauro og Patrizia satsede hele butikken, og med hjælp fra familie, venner, venners venner og selvfølgelig også en bank lykkedes det dem at skabe fundamentet for etableringen af en helt ny vingård. De hyrede konsulenten og vennen Paolo Grigolli, der også arbejdede for Bertani, og fra og med årgang 2003 var familien klar til at stå på egne ben.
Vi mødte Patrizia Bustaggi første gang i foråret 2006 ved en middag på det hyggelige Enoteca della Valpolicella i Fumane, hvor en række producenter prøvede at fange et dusin importørers opmærksomhed med flaskerne i hånden. Den aften havde Patrizia kun den unge Valpolicella med, men den havde til gengæld lige netop den insisterende saftighed og ekstra kant, at vi måtte smage vinen igen hjemme i Danmark.
Og sådan gik det til at Løgismose blev Corte Figaretos første kunde uden for Italien, og i de år hvor Ripasso feberen rasede i Danmark havde vi den særlige aftale med Mauro og Patrizia at vi kun aftog halvdelen af deres produktion, selvom vi sagtens kunne sælge hele molevitten. Både de og vi vidste at der ville komme en tid efter Ripasso og Corte Figaretto skulle ikke lægge alle deres æg i en kurv.
Det, der startede med blot 5 ha. tilplantet med vinstokke, er efterhånden vokset til mere end 16 ha., hvis vi tæller de senest tilkomne ha., der ligger på en bakketop med den smukkeste udsigt, med. Druerne fra denne mosaik af parceller forvandles til 9 forskellige vine, og det herlige har været og er, at den oprindelige trio har formået at imponere en lille smule mere næsten hver gang en ny årgang blev lanceret ligesom de 6 vine, der er kommet til i årenes løb, alle har været med til at profilere vingården yderligere.
Tiden går og Mauro og Patrizias datter Sofia er nu færdiguddannet som ønolog og arbejder skulder ved skulder med sin far. Fremtiden synes sikret.
Mauro og Patrizia har med årene også udviklet en fin fornemmelse for at et moderne landbrug bør tage vidtgående hensyn til miljøet og de kommende generationer og det har fået dem til at tilslutte sig Federazione Italiana Vignaioli Indipendenti (FIVI), og de har været/er yderst aktive i Valpolicella-konsortiets spændende forsøg på at gøre producenterne til frontmovers og hele Valpolicella distrikt til en rollemodel, når det kommer til bæredygtighed. Det var således en stolt Mauro, der i juni 2020 kunne meddele at Corte Figaretto havde modtaget den såkaldte Certificazione RRR.
Planen er at 80% af producenterne og/eller 80% af de mere end 8.200 opdyrkede ha. skal være omfattet af den bæredygtige produktionsprotokol, der funderet på det italienske "Sistema Qualità Nazionale di Produzione Integrata" (SQNPI) forener de forskellige certificerings modeller (økologi, biodynamik osv.) med retningslinjer for biodiversitet, ressourceøkonomi og livskvalitets i ordets mest omfavnende betydning. RRR står for Riduci, Risparmia og Rispetta. Eller på dansk reduktion, opsparing og respekt.
Data & fakta:
- Druesorter: Corvina, Rondinella, Molinara, Croatina, Cabernet Sauvignom, Merlot, Oseleta, Corvinone, Dindarella, Turchetta og Garganega.
- Praksis: Bæredygtig såkaldt sustainable farming i henhold til de kodex som defineres af Federazione Italiana Viticoltori Indipendenti og Certificazione Riduci, Risparmia og Rispetta.
- Kunstgødning: Nej
- Plantebeskyttelse: Kobber og svovl
- Manuel høst: Ja
- Tilplantet areal: 16 ha. med egne vinmarker plus 1,5 ha. lejet tilplantet med Garganega omkring byerne Poiano og Quinto øst for Verona i den del af Valpolicella distriktet som kaldes Valpantena
- Årlig produktion: Omkring 70.000 flasker fordelt på 9 vine
- Certifikater: Ingen
- Relation: En del af Løgismose familien siden 2006
Oprindelse
Region
Veneto er en stor og betydningsfuld vinregion i det nordøstlige Italien. Regionen er rig på vintyper, og har gennem de seneste årtier nydt voksende anderkendelse. Der produceres en bred vifte af rødvine fra de lette Bardolinoer ved Gardasøen til de kraftige og alkoholrige Amarone vine fra Valpolicella. I nordøst produceres den mousserende Prosecco på Glera druen, og Soave har for længst slået sit navn fast for blomstrende, friske hvidvine på Garganega og Trebbiano. Der dyrkes i stigende grad internationale sorter som Cabernet Sauvignon, Merlot og Pinot Noir.Distrikt
Valpolicella er et vindistrikt i Veneto i det nordøstlige Italien. Det udgør en god del af det vestlige Veneto og er påvirket af kølige alpine briser og udbredt solskin i vækstsæsonen. Der laves flere vintyper i Valpolicella, som har selvstændig DOC eller DOCG her iblandt Amarone, Recioto og Ripasso. Selve Valpolicella står for lette, lyse rødvine, der jævnligt ses omtalt som Italiens svar på Beaujolais på linje med Bardolino vinene fra nabodistriktet. Druesorterne, der anvendes, er hovedsageligt Corvina, Rondinella og Molinara. Valpolicella er typisk mellemfyldig, frisk og blød med toner af røde bær og sure kirsebær.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter