Fakta
- 6 stk. 1.142,40
Vin de Savoie Chignin Bergeron
- 6 stk. 1.142,40
224,-
298,67 pr. l.
6 stk.
1.142,40
190,40 pr stk.
Spar 201,60
Beskrivelse
Chignin Bergeron er en unik Cru under Vin de Savoie appellationen, som udelukkende inkluderer Roussanne, der især kendes fra Rhônedalen. (Roussanne kaldes Bergeron i Savoie). Familien Ravier har knap 7 ha. med 10-30 år gamle vinstokke på adskillige overvejende sydvendte parceller på de kalkrige skråninger op mod Massif des Bauges og La Savoyarde, som kaldes Savoie-vinbøndernes Grand Cru.
Høsten er manuel da hældningen flere steder er helt oppe i nærheden af 70% og nede på vingården passerer klaserne et vibrerende sorteringsbord inden et bælte stille og roligt sørger for at pressen fyldes. Efterfølgende beskyttes den frit løbende most mod oxidation med CO2 og nedkøles til 2° i 36-48 timer hvor den får lov til at sætte sig/bundfælde. Den alkoholisk gæring varer ca. en måned og derpå får den malolaktiske gæring lov til at finde sted inden den endelige cuvée sammenstikkes i december og modner videre i 6-8 måneder frem mod en let filtrering og aftapningen på flaske.
Rig og kraftfuld men med mere vederkvægende friskhed, end man som regel oplever i Roussanne fra Rhônedalen. Citrusnoter er smukt vævet sammen med druesortens krydrede og mere eksotiske kendetegn i form af abrikos, musk, honning og kardemomme samt hvide blomster og et pikant hint af lakrids.
Flot balanceret med vægt, uden at den opleves tung, og tilpas koncentration til at være anvendelig til et bredt udvalg af retter med stegt fjerkræ og fisk, indmad eller hvorfor ikke lagrede hvidskimmeloste?
Med vinen i glasset er det svært at forstå at Chignin Bergeron er næsten uopdrivelig i Danmark.
Producent
Philippe, Claudine og Sylvain Ravier fra Domaine des Boissonnets er nogle af vores nye venner og de leverer de første vine fra det spændende Savoie, som er kommet i sortiment hos Løgismose. Når du smager dem, vil du undre dig over, at det skulle tage os 50 år før vi nåede dertil. Især når vi har det erklærede mål at være bredt repræsenteret ikke bare i de områder, der er ”en vogue”, men også de mere perifere, ofte oversete regioner.
Savoie er nærmest sit eget lille vinland i vinlandet; De komplekse jordbundsforhold, som er et resultat af Alpernes rejsning, det alpine klima blandet med indflydelse fra Middelhavet mod syd, og de mange lokale druesorter, som kun findes her. Savoie er unik og underfundig og har i mange år været glemt af omverdenen. Vinene blev fremstillet i små mængder og nydt lokalt, og for at smage dem måtte man rejse til regionen.
En gradvis forandring er i gang, og Domaine Ravier er et glimrende eksempel på hvordan bare 3 ha. kan blive til 35 ejede og lejede ha., og hvordan en familie i fællesskab kan løfte mange generationers stilstand til et nyt niveau.
Far Philippe Ravier har siden 2004 fået følgeskab af sin søn, Sylvain, i kælderen, mens mor Claudine tager sig af kontoret og det administrative. De kalder det selv ”a family affair” og det de foretager sig sammen "en selvfølge" og "et kald". På trods af at familien Ravier har produceret vin i generationer i Savoie, er det først nu, med Philippes visionære og ambitiøse tilgang, at mængderne er blevet store nok til, at også systematisk eksport af vinene er blevet familiens ambition.
Domaine Ravier ligger i hjertet af regionen og på grund af knopskydningerne ligger de 35 ha. med vinstokke spredt på mange små parceller på de ler og kalkstens rige skråninger omkring de to symbolske bjerge i Savoyen: Mont Granier og Savoyarde. Og det åbner op for en meget divers portefølje på mere end 20 vine som Claudine for at bevare en lille smule overblik har inddelt i 4 grupper:
- Vinene fra skråningerne på Massif des Bauges og La Savoyarde hvor Chignin Bergeron kaldes Savoie-vinbøndernes Grand Cru og i de bedste øjeblikke er en hvidvin, som skal tælles med blandt Frankrigs mest delikate.
- Vinene fra terrasserne over højrebredden af Isère-floden mellem byerne Saint-Jean de la Porte og Fréterive, der kaldes for de røde vines paradis.
- Vinene fra Apremont og Abymes oppe bag Myans og for foden af Massif de la Chartreuse som kommer med en særlig sprødhed og mineralitet.
- Vinene fra vinmarkerne på skråningerne omkring Lake Saint André der er klassificeret som et "Grand Site" hvor de for de fleste ukendte druer Altesse og Jacquère kan veksles til vine med en fascinerede flintet mineralitet.
Philippe, Claudine og Sylvain Ravier har været en del af Løgismose familien siden oktober 2020.
Se vores aktuelle fra Domaine des Boissonnets/Domaine Raviers
Oprindelse
Distrikt
Vin de Savoie er en regional appellation i regionen Savoie for foden af Alperne i det østlige Frankrig. Nærheden til Alperne giver både fine skråninger med sydvendt eksponering, men også beskyttelse mod kraftig vind i det ellers kølige kontinentale klima. De store søer i området som Lake Geneva og Lake Bourget er endvidere med til at modere klimaet. Vinmarksarealet er hele 1700 ha fordelt på forskellige lokationer. Et væld af druesorter dyrkes i appellationen, og der kan produceres både mousserende, hvid, rosé og rødvin om end hvidvin er det mest udbredte. Den mest plantede sort en den grønne Jacquere, men også Chardonnay, Altesse, ligote, Mondeuse Blanc, Chasselas og Gringet dyrkes. Ved enkeltsortsvine er det ikke unormalt at se druesorten angivet på etiketten. På de røde vines side er særligt Mondeuse udbredt, men også Pinot Noir og Gamay anvendes.