Danmark vinder sølv ved Bocuse d’Or Finale 2025 i Lyon!
I går mandag 27. januar kulminerede mange måneders træning i Bocuse-køkkenet og med en fantastisk dedikation, uendeligt mange timers træning, imponerende kokkekundskaber og et uvurderligt samarbejde kan de to unge kokketalenter Sebastian Holberg Svendsgaard og Phillip Nilsen sammen med resten af det danske team Bocuse d’Or stille sig på podiet kun overgået af franske Paul Marcon med sin commis Camille Pigot.
Vinene, der passer til retter fra Bocuse-køkkenet
Det skal du også have glæde af og vi har derfor fundet vinene frem, som har været matchet til retter fra Bocuse-køkkenet i Klub Løgismose-magasinet sidste år – bland 6 flasker og spar 35%.
0 resultater
HVAD ER BOCUSE D'OR?
Bocuse d'Or har været afviklet hvert andet år siden 1983 i Lyon i Frankrig som den uoficielle, dog mest prestigefyldte konkurrence for kokkekunst stiftet af og opkaldt efter mesterkokken Paul Bocuse. Bocuse d'Or er repræsenteret i mere end 67 lande over hele verden. Forud for kulminationen i Lyon kvalificerer kandidaterne sig først på nationalt plan og dernæst i konkurrencerne på kontinentalt plan.
24-årige Sebastian Holberg Svendsgaard, der sammen med sin commis Phillip Nilsen, repræsenterede Danmark ved EM i Trondhjem i marts 2024 – og vandt nu sølv ved VM i Lyon mandag 27. januar 2025.
Bocuse d’Or konkurrencen er en vigtig brik i at sætte dansk gastronomi på verdenskortet, og med tre gange guld, fire gange sølv og en bronze er Danmark et af de lande i verden, der har vundet konkurrencen flest gange. Denne gang er Løgismose som officiel sponsor med på rejsen.
VIN- & MADMATCH MED BOCUSE D'OR
Gastronomiske kundskaber fra det danske Bocuse d’Or team møder Løgismoses sommelierers vinviden i perfekte vin- og madmatch.