MAD & VIN MATCH
Vin til julemiddagen
Om det er til andestegen, flæskestegen, risalamanden eller alle tre, så har vores sommelier forslag til udsøgte vine til hele julemiddagen.
RØDVIN TIL ANDESTEG
And er en forholdsvis fed fugl, hvorfor vinen skal kunne hamle op med fedmen og gerne være kraftig med syre, tannin og alkohol for at kunne give modspil og matche de proteiner, der er i kødet.
Grenache dominerede vine fra det sydlige Rhône er et godt bud, da druen har en fin sødme, der samtidig går godt med tilbehøret til anden. Andre fyldige vine som Bordeaux med markant saftighed og tanninstruktur samt vine fra Barolo er ligeledes passende valg.
Vores sommelier har udvalgt fire udsøgte rødvine i forskellige prisklasser, der passer perfekt til andesteg.
RØDVIN TIL FLÆSKESTEG
Flæskesteg bør matches med en vin med et godt syreindhold, krydrede noter samt en høj alkoholprocent, da det er med til at skære gennem fedtet på stegen såvel som i saucen.
Kraftige, fyldige og frugtige vine fra Châteauneuf-du-Pape er optimal til det lyse, fedtmarmorerede kød. Ligeledes vil flere spanske vintyper passe godt, hvor frugt, fylde og alkohol er i højsædet. En ungdommelige Barbera d’Alba, der har masser af mineralitet og frisk syre, er heller ikke et dumt bud på vin til flæskestegen.
Vores sommelier har udvalgt fire udsøgte rødvine, der passer perfekt til flæskesteg.
VIN TIL RISALAMANDE
Det er vigtigt at finde en dessertvin, der komplimenterer alle smagene i denne herlige juledessert. Det vil sige mandel, fløde og den gennemtrængende søde og syrlige kirsebærsauce. En rød dessertvin passer rigtig godt til kirsebærsaucen, da vinen ikke er for tør, og kirsebær er en duft og smagskomponent, som man møder i rigtig mange af de søde, røde vine.
Et klassisk vinvalg vil være at servere portvin. Ruby portvin har en elegant, frugtig smag, som passer rigtig godt til kirsebærsaucen, mens Tawny er mere nødde- og karamelagtig, som harmonerer smukt med vanilje og mandler. En Colheita af Tawny-typen og en LBV-portvin er begge bløde, runde og fyldige, og det gør dem til oplagte vinvalg til risalamanden.
Vores sommelier har udvalgt fire vine, der passer perfekt til risalamande.
Julevin
Jule gastronomi er med dens blanding af sødt, surt og sul noget af en udfordring at sætte vin til. Passer vores anbefalinger ikke helt til din smag kan du her se flere julevine.
GLASPERFEKTIONISME
De mundblæste blyfri krystalglas fra Sydonios bevæger sig på kanten af det mulige indenfor håndværket, og stadig-væk kan de vaskes i en opvaskemaskine.
Kongstanken er, at der skal være ”så lidt som muligt mellem vinen og den, der nyder den”, og når man sidder med et Sydonios-glas i hånden, kan man nær-mest blive i tvivl, om der overhovedet er noget! Letheden og elegancen er bemærkelsesværdig, og det er samtidig åbenlyst, at glassets form fremhæver de bedste sider i vinene.
Rabat på vin
Som medlem af Klub Løgismose Vin & Mad får du altid min. 15% rabat ved køb af 6 ens flakser vin eller smagekasse samt gratis levering af vin. Er du ikke medlem, så bliv det i dag. Det er gratis og uforpligtende, og du får masser af fordele.