Fakta
- 6 stk. 3.054,90
2024 Auxey-Duresses Blanc Les Fosses
- 6 stk. 3.054,90
599,-
798,67 pr. l.
6 stk.
3.054,90
509,15 pr stk.
Spar 539,10
Beskrivelse
Les Fosses 2024 er en frisk og fyldig hvid Auxey-Duresses fra gamle Chardonnay-stokke i en af appellationens lune parceller. Duften har hvid fersken, abrikos, pære, citrus, hvide blomster og et diskret strejf af ristede nødder fra fadene. Smagen er tør, frisk og rund med god frugtfylde, levende syre og en let mineralsk afslutning.
Det er en hvid Bourgogne med mere bredde end mange vine fra omkringliggende marker, men stadig med nok friskhed til at bevare balancen. Fadpræget er tydeligt som tekstur og krydderi, ikke som tung sødme, og vinen har den type fylde, der gør den særlig anvendelig til klassisk, lyst køkken.
Madmatch
Server den til grillet fisk, kammuslinger, hummer, lyst fjerkræ, kalv, svampe, cremede saucer, risotto eller milde oste. Den har både fylde og friskhed nok til retter med smør, citron, urter og let ristede noter.
Terroir
Les Fosses ligger i Auxey-Duresses, tæt på overgangen mod Meursault. Parcellen rummer 0,4 ha, østvendt og plantet med op til 70 år gamle vinstokke. Marken er en af de lunere i appellationen, hvilket giver Chardonnay med moden stenfrugt og fylde, mens Bourgognes kølige kalkpræg holder vinen frisk og spændstig.
Producent
Domaine Dujardin ligger i den nordlige udkant af Monthélie, og selvom der kun er 3 km. ned til Meursault, så er der tale om en søvnig lille by, som kun en tyvendedel af de turister, der valser frem og tilbage på D974 finder frem til. Men de fleste af dem der kommer bjergtages af de små smalle gyder og den landlige idyl, og Monthélie er et af de hyppigst fotograferede spots i hele Côtes-de-Beaune.
Domænet er så at sige sprunget ud af Ulrich Dujardins passion for vin. Ulrich var oprindeligt lærer og underviste handikappede og udviklingshæmmede unge i Dijon, men i 1986 rykkede han til Monthélie for sideløbende at forfølge sin drøm. Først arbejdede han for og siden blev han kompagnon med Xavier Bouzerand på det, der blev til Domaine Bouzerand-Dujardin, og det blev til et samarbejde som fortsatte i 18 år, indtil Ulrich og Xavier i 2004 valgte at dele i porten og skilles.
På hele rejsen fastholdt Ulrich sin forbindelsen til institutionerne i Dijon, og en af de særegne ting ved Domaine Dujardin er, at nogle af de unge mennesker, der har haft det svært, hvert år er blevet inviteret med til høsten fra det, der efterhånden er blevet til knap 9 ha.
Alt kultiveres efter bæredygtig principper med begrænset af pesticider og herbicider, således som reglerne bag "Haute Valeur Environnementale" foreskriver, men indtil videre er der ingen planer om økologi, det bagvedliggende bureaukrati og den ensidige ”forurening” med kobber, som regimet forskriver.
Domaine Dujardin har senest været igennem et lykkeligt generationsskifte, hvor Ulrich stille og roligt har givet slip, og siden 2019 har det været børnene Margaux og Paul, som har regerer i kælderen. Med dem blæser nye vinde, og lige nu er de i fuld færd med at trække vinenes profil af sted i en mere delikat og mindre insisterende retning, så frugten får mere råderum, selvom fadet stadig bestemt fornemmes.
Og det er blevet til et ryk, som er så markant, at det anerkendte vinmagasin Bourgogne Aujourd'hui’s chefredaktør Christophe Tupinier fandt udtrykket ”tout en finesse” frem, da han i november 2024 inkluderede Margaux og Paul Dujardin i magasinets eksklusive flok af ”Les Bourguignons de l’année”.
Domaine Dujardin kom til Løgismose i januar 2025 og du finder de aktuelle vine her
Oprindelse
Region
Bourgogne ligger centralt i det østlige Frankrig med hjertet koncentreret mellem byerne Dijon og Lyon. Overordnet set deles det fra nord til syd ind i: Chablis, Cote d'Or med Cote de Nuits og Cote de Beaune, Cote Chalonnaise, Maconnais og Beaujolais. Området har fastlandsklima og de korte somre kan gøre druemodning udfordrende. Jordbundsforhold er af særlig stor betydning her og små udsving kan give anledning til enorme prisforskelle i den færdige vin. De to hoveddruer er Chardonnay og Pinot Noir, og mange de bedre vine fra Bourgogne kan udvikle sig adskillige år i flasken. I Maconnais dyrkes den grønne drue Aligoté endvidere, mens Beaujolais stort set kun fokuserer på den blå drue Gamay.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter