Hvidvin
Tilgangen hos Løgismose til hvidvin er enkel; om det så er en elegant Chablis, frugtfyldt Sauvignon Blanc eller klassisk Chardonnay, så skal vinen passe til lejligheden.
340 resultater
Type
Land
Region
Distrikt
Drue
Årgang
Pris
Vis kun varer på tilbud
Anmeldelser
Vinproducent
Produktionsmetode
Passer godt til
Forhandler
Fine Wine
- 6 stk. 595,00
Rueda Chapirete Prefiloxérico
Jancis Robinson
99,17
pr. stk. v/6
Normalpris 159,-
212,- pr. l.
- 6 stk. 595,00
Bourgogne Aligoté
99,17
pr. stk. v/6
Normalpris 155,-
206,67 pr. l.
- Medlemsrabat6 stk. 995,00
Colli Tortonesi Timorasso Derthona - ØKO
245,-
326,67 pr. l.
Medlemspris 165,83
pr. stk. v/6
HVIDVIN
Tilgangen hos Løgismose til hvidvin er enkel; om det så er en elegant Chablis, frugtfyldt Sauvignon Blanc eller klassisk Chardonnay, så skal vinen passe til lejligheden.
For nogen skal hvidvinen bare overstås, så man kan komme til rødvinen. For et støt stigende antal andre, bliver hvidvins fortræffeligheder ved med at overraske, og særligt i kombination med mad, har hvidvin en unik alsidighed. Letheden og friskheden tiltaler mange, og selv når det gælder årets rigeste måltid, julemiddagen, er hvidvin faktisk en mulighed.
Med hundredvis af forskellige hvidvinsdruer er der lige så meget at fortælle om hvidvin, som der er druer plantet i alle verdens hjørner. Det bliver naturligvis svært at nå omkring samtlige druesorter, derfor lægger vi vægt på, hvad der venter dig i lige netop Løgismoses sortiment.
Vi starter med det grundlæggende – hvidvins tilblivelse – og bevæger os siden over i de forskellige druer og tillige områder.
HVORDAN FREMSTILLES HVIDVIN?
Modsat rødvin, der laves på røde druer, og hvor både drueskal, -kød og -saft gærer sammen, fremstilles hvidvin kun på mosten fra grønne druer. Ingen skal, kerner eller frugtkød får lov at gære – fermentere – med. Det skyldes især, at rester fra drueskaller og kerner bringer tanninerne op, hvorfor der sjældent forekommer tanniner i hvide vine. Under gæring kan man enten tilsætte en gær eller lade de naturlige rester af gær fra drueskallerne gære med. Det sker dog typisk under kontrollerede forhold, hvor temperaturen holdes nede, så processen trækkes ud og intensiteten af vinens aromaer ikke løber løbsk. Under gæring, nyder gærcellerne godt af sukkeret fra den søde druemost, som de omdanner til alkohol.
ILTEN PÅVIRKER VINENS FARVE
Frugtdominerede hvidvine som Riesling Feinherb Figaro gæres ofte i stål- eller cementtanke, hvor kontakten med ilt holdes på et minimum. Det har indflydelse på farven, som gennemgående er gulgrøn med lav intensitet/dybde. Jo mere ilt vinen har været udsat for fra gæring til den tappes på flaske, jo mere vil den gå mod en gul og eventuelt gylden farvenuance. Samtidig stiger intensiteten, så farven fremstår dybere.
SMAGSUDTRYK
Efter gæring kommes saften på tanke for at lagre, som regel neutrale stålfri tanke, der ikke afgiver for meget smag. Herefter fjernes de rester af skaller og andet, der måtte være, og hvidvinen blandes sammen med øvrige typer af hvidvinsdruer for at finde den rette smagsudtryk.
HVOR LÆNGE KAN HVIDVIN OPBEVARES?
De lette, frugtige vine bør nydes, mens de er unge, 2-4 år, da de har bedst af at blive beskyttet mod ilt, der nedtoner deres aromaer. I fyldige, fadlagrede vine er ilten omvendt med til at integrere fadaromaerne og gøre dem mere balancerede og disse slags hvidvine kan som oftest ligger på hylden op til 10 år. Ligeledes vil hvidvinens farve blive påvirket af liggetiden, jo længere tid vinen ligger i flasken, jo mere gul eller gylden og dybere vil farven desuden blive.
HVILKEN HVIDVINSTYPE ER DU?
Der findes i grove træk tre typer hvidvin:
- De fyldige
- De mellemfyldige
- De søde / aromatiske
DE FYLDIGE HVIDVINE:
Blandt de fyldige hvidvine findes druesorter som Chardonnay, Sémillon, og Viognier. Her lagres saften som oftest på egetræsfade, der giver en mere cremet og fyldig smag med mindre syre.
Chardonnay er den mest kendte hvidvinsdrue. Druen kommer i et væld af udtryk alt efter, hvor den er dyrket. Når Chardonnay-druen dyrkes i områder som Bourgogne, Norditalien, New Zealand og kystnære vindistrikter som eksempelvis i Chile, laver den mere stringente og tørre vine med noter af citrus, æble, pære og mineralitet fra jordbunden. Når druen derimod får mere varme og sol, som i Californien, Sydafrika og Australien, bliver vinen mere blød og frugtig i smagen. Chardonnay-druen er en alsidig, god hvidvin, yderst anvendelig til alt fra fisk og fjerkræ til krydret mad og ost.
DE MELLEMFYLDIGE HVIDVINE:
Vender vi blikket mod de mellemfyldige vine, er Sauvignon Blanc-druen, som især kendes for de klassiske Sancerre-vine fra Loire, en af de mest kendte. Sauvignon Blanc lagres sjældent på egetræsfade, da producenterne især ønsker at bevare den elegante, friske smag og fine aromaer, som er så karakteristisk for druen. Som med alle andre druer varierer Sauvignon Blanc-druens smagsudtryk fra sted til sted. Vokser druen i kølige områder, bliver smagen grøn med noter af græs og blomster, mens den får noter af tropiske frugter, hvis den vokser i varme områder. En anden kendt hvidvinsdrue, der giver mellemfyldige vine, er Pinot Gris. Smagenoterne er let syrlige med noter af citron til lettere sødme som fersken. I Italien bliver druen til Pinot Grigio, smagenoterne her er ligeledes drevet af citrus, men også mere mineralagtige noter sniger sig ind på hvidvinen. Servér de mellemfyldige vine til frokost, salater og ikke fede skaldyr.
DE SØDE OG AROMATISKE HVIDVINE:
Hvide vine, der karakteriseres som søde, er mere parfumerede og ofte med meget frugtsødme. Gewurst Trauminer hører til blandt de meget søde hvidvine og vinene har noter af modne blommer, varme krydderier og sødmefulde modne frugter. Også Riesling benyttes ofte til at lave tørre og søde hvide, dog har Riesling en utrolig spændvidde og dyrkes overalt og med et væld af smagsudtryk, hvorfor den ikke entydigt kan placeres i kategorien ’søde hvidvine’. Nogle typer af Riesling er knastørre og mineralske, mens andre er liflige og sødmefulde. Riesling har især en evne til at gengive vinmarkens særpræg – terroir – og kan i de rigtige hænder og køligere distrikter som Rheingau, Mosel og i Alsace lave forunderlige vine. Søde Riesling danner med alderen en særpræget duft af petroleum som vinentusiaster sætter stor pris på. Drik søde hvidvine til orientalske retter med krydrede og sursøde smage samt til stærke oste eller søde desserter.
FIND DIN HVIDVIN I LØGISMOSES SORTIMENT
Ønsker du at finde en særlig hvidvin, der opfylder alle dine smagsbehov og passer til både anledning og/eller menu? Så kan Løgismose hjælpe dig. Hos Løgismose er vi fageksperter og vinentusiaster, med mange års erfaring. Vi står klar til at guide dig i valget, som kan gøre vinoplevelsen helt speciel Under hver vin, finder du en detaljeret beskrivelse af vinen, producenten og området. Derudover finder du også en guide af smagsnuancer, vin karakteristika samt hvilke retter hvidvinen egner sig specielt godt til.
BLIV INSPIRERET HVER ENESTE DAG
I Løgismoses online univers finder du også et hav af inspirationsartikler og opskrifter og ved et medlemskab i Løgismose Vin & Mad, kan du altid holde dig opdateret på de nyeste artikler, opskrifter, events, tilbud og meget mere. Du læse mere om klubben og tilmelde dig her.