Rosévin
74 resultater
Type
Land
Region
Distrikt
Drue
Årgang
Pris
Vis kun varer på tilbud
Anmeldelser
Vinproducent
Produktionsmetode
Passer godt til
Forhandler
Fine Wine
- Spar 44% v/12 stk.
2021 - Maison Sinnae - 0,75l
Gard Maestral Rosé
50,40
pr. stk. v/12
Normalpris 90,-
120,- pr. l.
- Spar 44% v/12 stk.
NV - Domaine Montrose - 0,25l
Solis Lumen Pays d'Oc Rosé ØKO cans 25cl
25,20
pr. stk. v/12
Normalpris 45,-
180,- pr. l.
- Spar 44% v/12 stk.
NV - Perlage - 0,75l
Venezia è Bio Rosato - ØKO/VEGAN
50,96
pr. stk. v/12
Normalpris 91,-
121,33 pr. l.
- Spar 44% v/12 stk.
2021 - Domaine de Chevalier - 0,75l
Bordeaux Rosé De Chevalier
98,-
pr. stk. v/12
Normalpris 175,-
233,33 pr. l.
HVORDAN FREMSTILLES ROSÉVIN?
Rosévin er ikke en blanding af rød- og hvidvin. Det er en skrøne. Når man laver rosévin, starter man som regel, som var det en rødvin, man ville lave og slutter som regel, som var det hvidvin.
Det kræver altså blå druer at lave rosé. Druerne afstilkes og knuses, hvorefter de pumpes op i en åben tank. Frugtkødet i druerne, hvor mosten sidder, er med ganske få undtagelser altid lyst, og ved direkte presning af druerne efter høst vil både blå og grønne druer give en hvid most. Farven sidder i skallerne, og de skal derfor udbløde i mosten.
Som tommelfingerregel gælder, at jo længere tid skallerne ligger i mosten, des mørkere bliver vinen. Ønsker man at lave en meget lys rosévin, kræves der måske kun tre-seks timers udblødning for at opnå den ønskede farve. Skal den være til den mørke side, kræves op til 48 timers udblødning. Temperaturen under udblødningen spiller også en rolle, idet højere temperatur giver kraftigere udtræk.
Når man ønsker at stoppe udblødningen, drænes tanken for most, så skaller og most separeres. Fordelen ved den korte udblødning er desuden, at tanninerne ikke frigøres lige så let som farvepigmenterne, anthocyaninerne, så rosévin vil normalt ikke indeholde tanniner i nogen mærkbar grad.
Den lyserøde most gærer nu som hvidvin, typisk på ståltanke ved lav temperatur for at fremme frugtigheden og friskheden. Visse rosévine fadlagres, hvilket giver en tungere og mere krydret smagsprofil, der i højere grad bør nydes til mad.
HVOR STAMMER ROSÉVIN FRA?
Rosa vin blev drukket helt tilbage i det antikke Grækenland, hvor alle de gode drikkevaner startede. Her blev det betragtet som civiliseret at fortynde vinen, da ingen ønskede et ry som en drukkenbolt. I dag anses Middelhavsområdet, nærmere Provence, som rosévinens hjemstavn. Men også Italien, Spanien, USA og resten af Frankrig producerer i stigende grad den let pigmenterede vin.
Det meste rosévin bliver ikke bedre med tiden. Men der findes dog varianter, der bliver bedre med lagring. Om end flertallet af rosévine som fin tommelfingerregel bør nydes 1-2 år fra høståret og ved 7-10 grader.
Mange rosévine vil med tiden blive mere brunlige – orange – i skæret, men vær opmærksom på, at nogle rosévine kan have et orange skær, selvom de er helt unge og frisk.
ROSÉVIN OG MAD
Ligesom rosévin hurtigt kun forbindes med forår, lys og lethed, vælger de fleste kun at servere rosévin som aperitif, til skaldyr eller alene i solen på terrassen. Og det er en skam!
Rosévin, som ligger sig mellem rød- og hvidvin, passer rigtig godt til meget forskellig mad. Lys rosévin kan sagtens akkompagnere en hovedret med lyst fjerkræ, fisk såsom grillet laks og hvid fisk eller en simpel grøntsagsret, mens mørkere og kraftig rosévin kan drikkes til BBQ-grill med knald på kullet, ketchup og sennep.