LØGISMOSE I NETTO
LØGISMOSE FÆRDIGRETTER
Til de dage, hvor der ikke er tid til at bruge en masse timer i køkkenet, men du stadigvæk gerne vil kunne servere et måltid, der smager af noget.
ALTID VELSMAG PÅ NETTO-HYLDERNE
Vi laver mindre mad i hjemmet. Hver tredje dansker bruger under et kvarter på at tilberede aftensmad. Tiden er knap, og samtidig stiger både udbuddet af samt kvaliteten på færdigretter.
På hylden i Netto landet over finder du altid 5-6 færdigretter fra Løgismose.
Velsmag, gode råvarer og kvalitet, synes vi, hører sig til alle ugens måltider. Derfor afspejler Løgismose Færdigretter naturligvis dogmet ”smag, holdning og håndværk”.
Genvejen til bedre mad hver dag
SMAG I HØJSÆDET
Smagen på færdigretterne testes løbende af vores kokke for at sikre, at smagen er og bliver, som den skal være.
Kun de bedste ingredienser ryger i retterne. Det betyder, at Klassisk Lasagne (kommer også i en størrelse til hele familien) og Butter Chicken er lavet med frilandskød fra enten frilandskødkvæg eller Løgismose kyllingen. De grønne varianter som Grøntsagslasagne er vegetariske og økologiske færdigretter.
Retterne er udviklet i tæt samarbejde mellem vores kokke og gastronomiske mandskab, og inspirationen dertil er hentet fra Middelhavet, Østen og det danske, klassiske køkken.
Til de dage, hvor der ikke er tid til at bruge en masse timer i køkkenet, men du stadigvæk gerne vil kunne servere et måltid, der smager af noget, til dig selv eller hele familien
Suppesæson
Når efterårsmånederne indtræder, bladende skifter farve og småt begynder at dale fra træerne, når regndråberne slår mod ruden, når dagslængden aftager og det kølige vejr kommer snigende – så opstår lysten til retter, der damper og varmer. Til det har vores kokke udviklet to fyldige og mættende supper – kartoffeljordskokkesuppe og tomatsuppe. Begge er de afrundet med fløde og tilberedt fra bunden i Løgismose køkkenet på Fyn. Nyd supperne, som de er, dampende varm, eller gerne med en skefuld Løgismose creme fraiche på toppen og friske urter.
FÆRDIGRETTER FRA PLANTERIGET
Velsmagende, grønne og mættende. Løgismose grønne færdigretter er plantebaserede og således fyldt med grøntsager, bælgfrugter og proteiner fra planteriget. Alle er de udviklet af vores kokke med inspiration fra verdens smagfulde køkkener med masser af krydderier og velsmag. Og alle er de tilberedt fra bunden i Løgismose-køkkenet på Fyn.
Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
KLASSISK PIZZASAUCE
Løgismose pizzasauce er tilberedt på base af solmodne italienske tomater – naturligvis – i Løgismose-køkkenet på Fyn. Det er en klassisk dyb, sødmefuld og syrlig pizzasauce med noter af basilikum og oregano. Den uundværlige base på en hjemmebagtpizza, forbagte pizzabunde, og i pizzasnegle til madpakken, men som også snildt kan anvendes i lasagne eller en pastaret.
COOKING-SAUCE
Vores kokke har udviklet en klassisk sauce fra det indiske køkken med udgangspunkt i nøje udvalgte råvarer, så du kan nyde den helt originale smag af Indien hjemme i dit eget køkken. Saucen skal blot varmes og serveres med stegt kød eller grøntsager med et nemt tilbehør som ris eller brød. Vi synes, den er ret genial – smag selv.
CIAO FRA FYN
Med stor kærlighed til middelhavskøkkenet har vores kokke udviklet flere varianter af den italienske favorit – lasagne. Alle er de som en italiensk mama ville tilberede den; fra bunden og af nøje udvalgte råvarer. Således finder du foruden klassisk lasagne også grøntsagslasagne med grillede auberginer, samt spinatlasagne med spinat, svampe, parmesan og ricotta.
Buon appetito
5 STJERNER OG TESTVINDER I POLITIKENS SMAGSTEST
Den første Butter Chicken kom til verden i New Delhi i 1951 og er siden blevet danskernes foretrukne ret fra det indiske køkken. Vores Butter Chicken er mærket med Smagen af Frihed, da den selvfølgelig er tilberedt med Løgismose fritlevende kylling, marineret i varme krydderier og en cremet sauce. Du kan altid finde Løgismose Butter Chicken på hylderne i Netto eller du kan lave den selv fra bunden med opskriften her.
Vellavet karrykylling med spark på krydderierne
ANSVARLIGHED
CIRKULÆR EMBALLAGELØSNING
Klimabelastningen fra emballage fylder generelt meget lidt i det samlede klimaregnskab, men lidt har også ret. Derfor er Løgismose færdigretter en del af en cirkulær emballageløsning. De fremstilles af genanvendte flasker og bakker og består af min. 65% genanvendt plast, hvorfor produktet varierer i naturlige farvenuancer. Bakkerne kaldes Evolve og er fra danske Faerch, der i 2020 vandt plastprisen.