BOCUSE D'OR DANMARK
Gastronomisk partnerskab
Kom med på en gastronomisk rejse, når vi sammen med det danske Bocuse d’Or Akademi indleder et flerårigt samarbejde med det fælles formål at synliggøre dansk gastronomi og fremme den næste generation af kulinarisk talent i Danmark. Vi vil løbende dele opskrifter, reportager og interviews på vejen til kokkekonkurrencen først i Norge og nu i Frankrig.
Den franske konkurrence Bocuse d´Or er det ypperste indenfor kokkeverdenen, og det var Sebastian Holberg Svendsgaard, der sammen med sin commis Phillip Nilsen, repræsenterede Danmark først ved EM i Trondheim i marts 2024 og siden ved VM i Lyon mandag 27. januar 2025.
Bocuse d’Or konkurrencen er en vigtig brik i at sætte dansk gastronomi på verdenskortet, og med tre gange guld, fire gange sølv og en bronze er Danmark et af de lande i verden, der har vundet konkurrencen flest gange. Denne gang var Løgismose som officiel sponsor med på rejsen. En gastronomisk rejse, som endte med guld i Norge og sølv i Lyon.
Danmark vinder sølv ved Bocuse d’Or Finale 2025 i Lyon!
Mandag 27. januar kulminerede mange måneders træning i Bocuse-køkkenet og med en fantastisk dedikation, uendeligt mange timers træning, imponerende kokkekundskaber og et uvurderligt samarbejde kunne de to unge kokketalenter Sebastian Holberg Svendsgaard og commis Phillip Nilsen sammen med resten af det danske team stille sig på podiet, kun overgået af franske Paul Marcon med sin commis Camille Pigot. Stort tillykke!
Der har været meget fokus på vores team i år, da Danmark har klaret sig godt ved det sidste mange konkurrencer og derfor er jeg både glad og stolt over, at det er lykkedes mig og mit team at klare sig så godt. Vi har igen vist, at dansk gastronomi hører hjemme i verdenseliten.
Guld til Danmark i Norge
Danmark tog førstepladsen i Trondheim tilbage i marts 2024, mens Sverige vandt sølv og Norge bronze. Med talent, dedikation, samarbejde og jubel fra tribunerne har de to unge talenter, Sebastian Holberg Svendsgaard og Phillip Nilsen, og hele holdet bag team Bocuse d’Or Danmark vist, hvad Danmark kan som gastronomisk destination.
Det har været sjovt at være med til denne prestigefyldte konkurrence og en stor udfordring at lave mad i en hal, der er fyldt med flag, jubelbrøl og skrigende tilskuere – nærmest som var det en håndboldkamp. Nu ser jeg frem mod VM-konkurrencen i Lyon næste år.
PÅ BESØG I BOCUSE-KØKKENET
I oktober 2023 var vi på besøg i Bocuse-køkkenet på Hotel og restaurantskolen i Valby, hvor drengene spenderer et væld af timer forud for konkurrencerne.
Det er som at træne til et Marathon – hver gang, skal du gøre det en smule bedre og en smule hurtigere
HVAD ER BOCUSE D'OR?
Bocuse d'Or har været afviklet hvert andet år siden 1983 i Lyon i Frankrig som den uoficielle, dog mest prestigefyldte konkurrence for kokkekunst stiftet af og opkaldt efter mesterkokken Paul Bocuse.
Bocuse d'Or er repræsenteret i mere end 67 lande over hele verden. Forud for kulminationen i Lyon kvalificerer kandidaterne sig først på nationalt plan og dernæst i konkurrencerne på kontinentalt plan. Den danske kandidat viderekvalificerer sig således ved den europæiske udgave af konkurrencen, Bocuse d'Or Europe 2024, der hvert år afholdes i en ny europæisk by. Efter Torino i 2018, Tallinn i 2020 og Budapest i 2022 fandt konkurrencen denne gang sted i Trondheim i Norge tilbage i marts 2024 – Home of Nordic Flavours.
Her har de 20 deltagene hold 5 timer og 30 minutter til at forberede både en tallerken- og en fadservering, der for at afspejle værtslandet, tager udgangspunkt i lokale råvare.
Ved finalen i Lyon konkurrerer kandidater fra 24 forskellige lande. Her forløber konkurrencen over 2 dage. I løbet af de 2 dage har hvert land 5 timer og 35 minutter til at tilberede og præsentere to serveringer, inden vinderen kåres endeligt.
The DNA of the Bocuse d’Or is to highlight the different culinary riches of the world
PÅ BESØG HOS FRANCIS
Tilbage i 2023 var vi i det spæde forår på besøg hos Francis Cardenau, tidligere dommer for konkurrencerne i Danmark og præsident for Bocuse d’Or Danmark. Kom med, da vi besøgte ham på den idylliske gård i Nordsjælland.
MØD KANDIDATEN
Det er Sebastian Holberg Svendsgaard, der skal repræsentere den næste generation af talentfulde kokke og Danmark som kulinarisk destination for Bocuse d'Or Danmark.
VIN- & MADMATCH
Gastronomiske kundskaber fra det danske Bocuse d’Or team møder Løgismoses sommelierers vinviden i perfekte vin- og madmatch.
Vi har et klart mål om at synliggøre kvaliteten af dansk gastronomi og vores madkultur ved at styrke vores position som anerkendt gastronomisk nation med de bedste råvarer og de dygtigste kokke. At fremme og dyrke talenter skaber naturlige rollemodeller for den næste generation af unge kokkeelever.
Bocuse d´Or Danmark og Løgismose indgår partnerskab
Sammen med det danske Bocuse d’Or Akademi, der arbejder for at synliggøre dansk gastronomi, indleder vi et flerårigt samarbejde med det fælles formål at fremme den næste generation af kulinarisk talent i Danmark.